Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
643 OM PLANTERNES SPIRING. 644 Heste Fro enten indesluttede i deres Frøgjenimer eller udstroede paa Marken, indtil Vaaren er kommen og et mildere Veirlig venter de unge Planter. Naar dette ikke er Tilfældet, men Frø- ene allerede spire samme Aar, i hvilket de ere udviklede, indtræffer Modningen og Spiringen saa tidligt, at de nylig fremkomne Planter allerede førend den barskeste Aarstids Komme have op- naaet en saadan Udvikling, at de kunne udholde Vinterkulden og det følgende Foraar fortsætte deres for en Tid afbrudte Livsvirksomhed. De Arter, hvis Kimplanter ikke ere i Besiddelse af denne Evne til at udholde de i et Land raadende Temperaturforhold, kunne aldrig i vild Tilstand, d. v. s. uden Menneskets Pleie og Om- sorg, trives og formere sig der. De ugunstige Veirforhold kunne imidlertid ogsaa bestaa i altfor rigelig eller altfor fattig Vandtilførsel, ogi begge Tilfælde kunde det synes, Fig. 5. Spirende Hestebønne. A, Hele Kimen; IS, det ene Kim- blad bortskauret; r, Kimrod; s, Kimstængel; k, Kimknop; h, Kimblad; a, Mærke efter det bortskaarne Kimblad, som om de spæde Planter let maatte tage Skade. Mærkeligt nok besidde Kimplanterne langt større Modstandskraft mod begge Dele, end man paa Forhaand skulde være tilbøielig- til at antage. Direkte Forsøg have f. Ex. viist, at nyspiret Hvede i hele sex Uger har kunnet taale en Ned- sænkning i Vand paa + 5° uden at tage Skade deraf. Paa lignende Maade forholder det sig med Kløver og Lucerne, medens Rug derimod viste sig noget niere ømtaalig i denne Hen- seende; den taalte dog en Nedsænkning i Vand i fire å fem Uger itræk uden at lide væsenligt derved. Mærkeligere synes mange, i hvor vel langt fra alle, Planters Evne til i den spædeste Ung- dom at udholde en høi Grad af Tørke. Ikke nok med, at de, hvad Vandforsyning angaar, kunne taale en Tid lang at sættes paa knappeste Ration, men denne kan endog gaa >saa yderligt, at de unge Planter ligesom ogsaa Jorden, i hvilken de voxe, kunne blive aldeles terre, uden at Livet derfor udslukkes i dem. Dette liar Franskmanden Th. de Saussure viist allerede for mere end halvtredsindstyve Aar siden; efter at de Fro, hvormed han experimenterede, havde be- gyndt, at spire, lod lian dem tørre saa meget som muligt i Luften (i Skyggen), hvorefter de, paa ny befugtede, fortsatte deres afbrudte Spi- ring. Med nogle af disse Planter (f. Ex. Hvede, Bug og Kaal) gik lian endnu videre, thi efter først at have ladet de spirende Frø lufttørre, udsatte han dem for indtil 70 Graders Varme, hvilket ikke hindrede dem i paa ny at gj en optage Livsvirksomhederne. Senere Forsøg have viist, at en saadan Indtørring af Kimplanterne kan g'jentages liere Gange, uden at Planten derved fuldstændigt borøves Muligheden af ved fornyet Vanding at komme til Live igjen. Af 100 saa- ledes behandlede Rugkorn kunde efter én Gangs Indtørring 75, efter to 70, efter tre 57, efter fire 31, efter fem 25, efter sex 10, efter syv 1 voxe, — men dermed var ogsaa Grændsen naaet. Andre Planter viste sig ikke saa seiglivede; af 100 spirende Ærter beholdt 87 Livet efter én Gangs Indtørring , 38 efter to og kun tre efter tre Ganges. Som Exempler paa saadanne Plan- ter, hos hvem Livskraften ikke kan bevares efter en slig Indtørring, kunne vi nævne Hestebønner, Snittebønner, Valmue og Portulak. De værste Fjender have de nyfødte Planter dog i Insekter, Larver, Snegle og andre Smaa- dyr. Hvilke umaadelige ødelæggelser disse kunne foraarsage, gjor man sig i Almindelighed ingen Forestilling om; som et oplysende Exempel i denne Henseende kunne vi anføre en af Darwin gjort lagtagelse. Paa et nylig gravet og fra alle Rødder befriet Jordstykke af tre Fods Længde og to Fods Brede talte lian alle de fremspirende Kimplanter, som samtlige tilhørte de der i Egnen vildt voxende Arter. Summen blev ikke mindre end 357 (et udmærket Bevis paa den i Jorden magasinerede Frørigdom), men af disse ødelag- des ikke mindre end 295, for største Delen af skadelige Smaadyr. Noget egenligt kraftigt Beskyttelsesmiddel mod disse Fjender er det ikke lykkedes at op- dage hos de unge Planter. Tilintetgørelsen formindskes dog noget ved de spirende Frøs forunderlige Evne til at frembringe fuldt udviklede Planter, selv om de blive ikke blot lidt, men endog i høi Grad beskadigede; selv om Lar- verne afgnave og fortære store Stykker af en Kimplante, kan denne dog ofte ikke alene fort- sætte de ubeskadigede Deles videre Udvikling', men ogsaa danne nye i Stedet for de ødelagte.