Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
645
OM PLANTERNES SPIRING.
Vi skulle her anføre nogle Beviser paa
denne Froenos næsten utrolige Evne til at frem-
bringe endog temmelig' kraftige Planter, selv
om de ere blevne stærkt beskadigede. Det er
f. Ex. flere Gange lykkedes at borttage hele den
i Froet opsparede Reservenæring eller i det
mindste Dele af den uden derved at forhindre
Kimplantens Udvikling, livad enten denne Næring
liar været magasineret i Frøhviden eller i Kim-
bladene. Hvad mere er, man liar kunnet halvere
Mais og1 Hvedekorn samt Bønner paa langs og-
alligevel faa hver af Halvdelene til at udvikle
sig- til en temmelig kraftig Plante. Selv om
Ødelæggelsen er gaaet saa vidt, at alle Frøets
Dele paa ot eller to Kimblade nær ere blevne
borttagne, er det ofte (med Bønner og1 Solsikker)
lykkedes ved forsigtig Behandling at formaa de
nævnte tiloversblevne Dele til at danne nye Rød-
der og Knopper og saaledes frembringe en lille
ny Kimplante. I den frie Natur indtræffer sligt
rimeligvis dog kun sjeldent. Oftere hænder det
derimod uden Tvivl, at Kimplanternes unge
Rødder og Stængler afbides af graadige Larver;
derfor er det ikke uden praktisk Interesse at
besvare det Spørgsmaal, om Kimplanterne kunne
overleve en saadan Beskadigelse og Skaden ud-
bedres.
I denne Henseende ere nogle med Rugkorn
anstillede Forsøg særligt interessante. Kornene
bragtes til at spire mellem tugtige Tøistykker,
hvilket, som man veed, meget let lader sig
g’jore. Dorpaa skar man de fremskudte Rødder
og Kimknoppen af dem, og af de Hundrede saa-
ledes mishandlede Kimplanter udviklede senere
hver eneste nye Rødder og- nye Spirer efter at
være udplantede i passende tilberedt Jord, og-
lode i det Hele taget, som om intet Ondt var
G16
vederfaret dem, Paa samme Maade gik det
med Korn, der vare lemlæstede ligesom de for-
rige og havde ligget i to Dage mellem Tøistyk-
kerne, inden de paa ny udviklede Dele biove
bortskaarne. En Del Frø tabte vel derved Evnen
til at udvikle sig videre, men det langt over-
veiende Antal erstattede Tabet ved Dannelsen af
nye Organer. Saaledes vedblev man hveranden
Dag at borttage de i Mellemtiden udviklede Dele,
men endnu efter den femte Amputation for-
maaede ikke mindre end 63 o/o af Kornene, an-
bragte mellem Toistykkerne, at gjendanne de dem
berøvede Dele; kun behøvede de efter hver Bort-
skjæring en længere Tid til at frembringe en
fuldstændig Kimplante. Det vilde være överflö-
digt særligt at henlede Opmærksomheden paa
det Hensigtsmæssige i, at Frøene, — især
Sædarternes — ved Nydannelse formaa at
erstatte Dele, som ere gaaede til Grunde paa
en eller anden Maade. Det er sikkert, at hvis
det ikke var Tilfældet, vilde Afgrøden fra vore
Marker ofte blive kjendeligt formindsket.
Vi have nu betragtet Plantens Spiring fra
forskjellige Synspunkter. Mange andre kunde
vel ogsaa være fremdragne, men det her Om-
handlede synes maaskee for adskillige af Læserne
at være mere end tilstrækkeligt. Én Ting haabe
vi dog maa være Resultatet af denne Afhandlings
Gjennemlæsning, nemlig’ Forvisningen om, at et
saa simpelt Fænomen som et Frøs Spiring i sig
indeholder en Mængde Gaader, hvis Losning har
trodset Menneskenes skarpsindigste Anstrængelser.
I det Lidet, vi hidtil have lært herom, see vi
dog de utvetydigste Beviser paa den Alvisdom,
som man, naar man ikke aldeles tillukker (linene,
kan spore overalt i Naturen.
(Frit oversat af —n.)
41*