Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
659 FORKLÆDNING I DYRERIGET. 660 Sommerfugl med en Del enten hvide eller læder- farvede Pletter paa Forvingerne og en Tegning af samme Farve paa Bagvingerne; det bør dog tilfoios, at Farveteg’iiingen vexler i en ikke ringe Grad efter de Lokaliteter, hvor Arten forekommer. En anden Art, Danais niavius (Fig. 8, A), er baade større og- smukkere; den er af ,en dyb, blaa Farve med to store, hvide Pletter, der brede sig- over mere end Halvdelen af Vingens Over- flade. Et endnu smukkere Udseende har dog den almindeligste af alle Arterne i denne Slægt, Danais chrysippus, der er kraftigt orangefarvet Efterligning, lagde Mærke til, at det som oftest var Hunnerne, der havde en saadan beskyttende Forklædning. Han iagtog fremdeles, at alle disse Papilioner uden Undtagelse vare Hunner, og at der ikke existerede et eneste mandligt Individ i noget af disse Landes rige Museer eller i nogen Privatsamling. Ligeledes blev han opmærksom paa, at hvor som helst disse Som- merfugle forekom, optraadte der tillige den store og' skjonno Papilio merope (Fig. G), som er af en bleg, svovlgul Farve, med Forvingerne kantede med Sort og Bagvingerne forsynede med et mørkt Fig. 8. A, Danais niavius; B, Papilio merope (Hun). med sortkantede Bagvinger; næsten Halvdelen af Forvingerne er sort med et afbrudt Baand af rent Hvidt. Disse tre Sommerfugle, som vel maa siges at være indbyrdes meget ulige, saa vel hvad Farve som hvad Tegning- angaar, følges hver af én og samme Art Papilio, der nøie stem- mer overens med den, og som er bioven beskre- vet som tre forskjellige Arter. En i Kapstaden bosiddende Englænder, Mr. Trimen, som i 18G1 udgav et Arbeide over Sydafrikas Sommerfugle, og som gjennem Bates’s og mine Afhandlinger var bioven opmærksom paa disse Tilfælde af farvet, afbrudt Tværbaand. Af denne Sommer- fugl, som er saa høist afvigende fra de nys nævnte, traf Mr. Trimen udelukkende Hanner. Hunnen kjendte man ikke nogetsteds fra, og Hannerne forekom kun i de Egne, hvor en eller anden af de forklædte Papilio-Arters Hunner op- traadte. Man saae ofte disse flyve sammen med P. merope-Hannerne ganske som Hanner og Hunner af én og- samme Sommerfugle-Art pleie at gjøre, og dette i Forbindelse med de øvrige Omstændigheder førte den nævnte Forsker til at drage den Slutning, at samtlige Hunner