Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

679 HESTEN OG NÆSHORNET. G80 HESTEN OG NÆSHORNET. AF J. E. V. BOAS. Naar Ethnologen sammenligner to Folke- stammer med hinanden og da finder, at de i legemlig Henseende ved Siden af Uligheder frem- byde en Sum af Overensstemmelser; naar lian dernæst seer, at de i Sæder og Skikke ligeledes vise en Række overensstemmende Træk, uden at disse dog kunne hidrøre fra, at det ene blot ved et Laan har erholdt sine Skikke fra det andet, naar han fremdeles finder, at ogsaa deres Sprog umiskjendeligt ere prægede med samme Stempel, saa slutter han, at de to Folk ere beslægtede med hinanden, dot vil sige: at de nedstamme fra et fælles Folk, at de i en fjernere eller nærmere Fortid have været én Stamme. Paa en lignende Maade arbeider Zoologen, og hans Maal, eller ét af hans Maal, er det samme, ligesom hans Omraade ligger Ethnologens nær. Han undersøger de forskjellige Dyrefor- mer, han sammenligner dem, han forener eller sondrer dem, han søgei’ at komme til Erkjen- delse af deres nærmere eller fjernere Slægtskab; og til denne Erkjendelse benytter han de samme Momenter som hin: af en større eller mindre Overensstemmelse mellem to eller flere Dyr, først og fremmest i Bygning-, dernæst ogsaa i deres Sædvanør (deres biologiske Forhold) o. s. v. slutter han til et nærmere eller fjernere Slægtskab mellem dem, og han støtter sig- ved denne Slut- ning paa Arvelighedens Lov, en Lov, der allerede giver sig tilkjencle ved en Betragtning af et af de nærmest liggende Fænomener i det daglige Liv: Ligheden mellem Forældre og Børn, mellem Bedsteforældre og Bornebørn o. s. fr. Den Sikkerhed, hvormed Zoologen arbeider ved Bestemmelsen af Slægtskab mellem forskjel- lige Former, er forøvrigt langt større end Ethno- logens. Medens denne bestandigt maa liave in menle den nærliggende Mulighed, der er for, at flere eller færre af de Ligheder, som han finder, ere frembragto ved Krydsning mellem Folkene, saa kan Zoologen, i alt Fald naar der er Tale om Sammenligninger mellem Dyr, som ikke ere særdeles nær beslægtede med hverandre, ganske bortsee fra dette Forhold; thi Erfaringen viser, at allerede to Dyr, som ere saa nær beslægtede, at de betegnes som tilhørende to Arter af samme Slægt, i Regelen ikke krydse sig med hinanden, og hvis de undtagelsesvis gjøre dot, da i Regelen ikke frembringe frugtbart Afkom med hinanden. Det er dog ikke saadan at forstaa, at Zoologen slet ingen Vanskeligheder har at over- vinde. Hvis det var saa, at enhver Lighed var et Tegn paa Slægtskab, ja saa vilde hans Op- gave være meget simpel, den vilde reducere sig til et simpelt Regnestykke, Saalcdes er det nu ikke. Mangen Lighed er blot en Analogi, det vil sige: visse Bygningstræk kunne meget vel udvikle sig paa en lignende Maade hos forskjel- lige Former uden at være betingede af Slægt- skab. Ikke alle Fugle med kroget Næb ere beslægtede, Hvaler og Fiske, Flaggermus og Fugle ere blot analoge Grupper, o. s. v.*), og Sagen er den, at det i mang'e Tilfælde kan være over- ordenlig vanskeligt at afgjøre om en Lighed, som vi finde, er begrundet i Slægtskab, eller om det blot er en Analogi. Zoologen maa derfor arbeide med Omsigt, han maa være inde i en Mængde Forhold ved de Dyr, han sammenligner, lians Takt maa lede liam ved hans Slutninger. *) Ikke alle Mennesker med rodt Haar ere i Familie med hverandre.