Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

677 FORKLÆDNING I DYRERIGET. 678 paa den samme Vei, som fører til, at det ene Insekt kommer til at ligne et andet, til hvem det ikke er knyttet med noget Slægtskab. Theorien har dog fundet en Del Modstan- dere, som indvende, at naar der fordres saa mange Udviklingsgrader, for at en hvid Leptalis skal komme til at ligne en med brogede Farver straalende Ithomia, saa ville Udsigterne til, at Forandringerne skulle naa den fornødne Grad af Fuldkommenhed, ligge uendeligt fjernt, men man glemmer herved at tage med i Beregningen, at begge de to Grupper, til hvilke de nævnte Slæg- ter høre, have undergaaet charakteristiske For- andringer gjennem utallige Generationer. Mange af Pieriderne have en mørk, gul eller rødlig Farvetone, og- adskillige af Heliconiderne have en forholdsvis uanseelig Farvetegning; dersom vi i Tanken sætte os tilbage i hin fjerne Fortid, da baade Heliconiderne og Pieriderne stode nær- mere ved deres fælles Stamform blandt Sommer- fuglene, saa frembyder der sig ingen Vanskelighed for den Antagelse, at denne eller hin Art af en Familie kunde vise en særdeles stor Lighed med en Art af en ganske anden Familie. Dersom Heli- coniderne da i hin Periode begyndte at faa den modbydelige Afsondring, som blev dem et saa betyd- ningsfuldt Værn, og som satte dem i Stand til at formero sig efter en saa stor Maalestok og at va- riere i saa høi en Grad samtidigt med, at de er- holdt de prægtige Farver, de store Vinger og den langsomme Flugt, hvorved de nu udmærke sig, saa er der intet Usandsynligt i, at en eller anden af Pieriderne kunde have lignet dem saa meget, at den kunde forvexles med dem og1 ved at blive anseet for en Heliconide kunde have fundet Beskyttelse, om end kun til en vis Grad. Denne Beskyttelse vilde da gjennem det »naturlige Udvalg« nød- vendigvis blive større og' større i Tidernes Lob, idet Stamformernes Forandringer til Leptalis og Euterpe medførte de samme Fordele, som fulgte med Forandringen af Stamformerne til Ithomia eller Mechanitis, og saaledes vilde der gjennem Tusin- der eller maaskee Millioner af Generationer opstaa den gjennemferte Lighed, som vi ovenfor liave paavist. Man maa fremdeles tage i Betragtning, at Efterligningen i Tidernes Løb er bleven mere og mere fuldkommen paa Grund af, at Sommerfug- lenes Fjender ere bievne mere og mere skarp- synede. En ufuldkommen Liglied vil efterhaanden udvikles mere og mere og gjennem »Udvalg« føre til en stadig tiltagende Nøiajtighed i Ma- skeringen. Nu kunde man vel spørge, hvoraf det kommer, at der kan existere saa mange med Gult og Hvidt tegnede Arter af Leptalis, som ikke have den ringeste Lighed med Heliconider, og som Svar herpaa kunne vi kun fremsætte en Formodning. Mange af disse Arter have cn hurtig Flugt, nogle føre en afvigende Levemaade, og for andre Arters Vedkommende ere Larverne i Besiddelse af en større Evne til at skjule sig eller finde Beskyttelse paa anden Maade. Som Charles Darwin har udtalt, ere vi kun i de færreste Tilfælde i Stadd til at angive, hvorfor nogle af vore indenlandske Arter ere almindelige, medens andre ere meget sjeldne, og at give Svar paa saadanne Spørgsmaal, hvor det gjælder tro- piske Insekter, er i alt Fald indtil videre, umuligt. Vor Mangel paa Viden i denne Hen- seende bør dog naturligvis ikke afholde os fra at søge at erhverve Kundsk; ber i andre Ret- ninger, og den kan ikke i fjerneste Maade om- støde Theorien om de beundringsværdige Kjends- gjerninger, som falde ind under Begrebet »For- klædning« , hvorom vi i det Foregående have søgt at give vore Læsere et Begreb. Disse Kjendsgjerninger ere af en saa. afvexlende og vidunderlig Natur, de optræde blandt saa mange, fra hverandre vidt adskilte Dyregrupper i de for- skjellige Egne af Jordkloden, og de have været Gjenstand for de omhyggeligste Undersøgelser af saa mange udmærkede Forskere, at der ikke kan være nogen som helst Tvivl om deres Virkelighed, og efter min Anskuelse er der intet Andet end Loven for det »naturlige Udvalg«, som kan give cn fornuftig Forklaring deraf. (Oversat af Udg.) 43*