Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

687 HESTEN OG NÆSHORNET. 688 findes vel udviklede paa Næshornets Forfod, svare til Nr. 2, 3 og 4 hos Mennesket; førend vi forlade dem, bemærke vi endnu, at den mid- terste af dem er den stærkeste, og at den er symmetrisk bygget. Lad os dernæst betragte Fig. 5, som fore- stiller Skelettet af Forfoden af en Hest, seet for fra og inden fra. De fire øverste Fodrodsknokler, som vi betegnede med a—d, ere ikke afbildede i Figuren; de forholde sig ganske som hos Næs- hornet. Derimod see vi af den nederste Række Fodrodsben kun tro; og en Sammenligning- med Næshornet viser os, at det er det inderste af /// Fig. 5. Venstre Forfod af en Hest. Bogstaverne have samme Be- tydning som i de foregaaende Figg. (se Texten). de fire, det »store Mangekantben« (e), der allerede hos Næshornet var temmelig lille, som lier fattes — eller rettere sædvanligviis mangler, thi under- tiden, slet ikke særdeles sjeldent, er det til Stede som en ganske lille, selvstændig Knokkel, som ligger paa den indreSide uf det »lille Man- gekantben« (f). Neden for Fodroden see vi dernæst sidde ikke som man kunde vente ét Alellemfodsben, men hele tre, af hvilke rigtig- nok det midterste er meget stærkere end de to andre og- paa Spidsen bærer den treleddede Taa, medens de ere repræsenterede Forskjellen mellem III IV Fig G. Venstre Forfod af et Svin. to andre ere svagere og noget kortere og- ikke bære nogen Taa. Undersøge vi hvorledes de tre Mellemfodsben forene sig med Fodroden, see vi, at det inderste af dem, lige som det inderste (2m) hos Næshornet, er indleddet paa det »lille Mangekantben« (f), medens det midterste er for- bundet med »Hovedbenet« (g-) og tildels med »Krogbenet« (h), og- det yderste med Krogbenet, altsaa lige som Nr. 3 og 4 hos Næshornet. Hestens midterste Mellemfodsben svarer saaledes til Nr. 3 hos Mennesket, Hestens Taa altsaa til den lange Finger hos Mennesket og til den mid- terste Taa hos Næshornet; med denne stemmer den deri overens, at den er symmetrisk bygget. Hestens Forfod kan saaledes siges at være en Rhinoceros-Fod, hvor den midterste Taa, der allerede hos denne er den stærkeste, tillige med sit Mellemfodsben er bleven meget stærk og lang, medens de to Sidetæer kun ved deres Mellemfodsben. Forfoden hos de to Dyr er altsaa ikke slet saa stor som man ved første Øiekast er fristet til at tro, og Hestens lader sig let aflede fra Næs- hornets. Hvilken Betydning iøvrigt den fundne Lighed har, skjønnes bedst ved en Sammenligning med andre Hovdyr: hos alle Drøvtyg- gere, hos Svinet (Fig. 6) og hos Flodhesten er den 3die Taa ikke Symmetrisk, men i Et og Alt et Spejl- billede af den 4de Taa og svarer til denne baade i Form og- i Størrelse; det eneste Hovdyr, som har en lig- nende Fodform som Næs- hornet og Hesten, er den allerede tidligere nævnte Ta- pir. Paa en lignende Maade forholde Bagfødderne sig h( hornet har ogsaa her tre Tæer, svarende til Nr. 2, 3 og 4 lios Mennesket, Hesten har kun én, svarende til den midterste af Næshornets, men tre Mellemfodsben, svarende til de tre hos Næs- hornet. Don Lighed mellem de to Dyr, som vi fandt udpræget i Fodens Bygning, gjenfindes ogsaa i andre Dele. I Hovedskallen, som tilsyneladende er saa forskjellig hos dem, finder man ved nær- mere Betragtning dog flere paafaldende Ligheds- punkter, af hvilke jeg blot vil nævne ét. Næse- benene hos Hesten udmærke sig ved at løbe de to Dyr. Næs-