Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

689 HESTEN OG NÆSHOBNET. 690 ud i en lang, fri Spids, som til Siderne ikke er forbunden med andre af Hovedets Ben; et Næse- ben af denne Form lindes kun hos meget faa andre Pattedyr og ikke hos noget andet nulevende Hovdyr end netop Næshornet. — Næs hor- none have 19—20 Ribben paa hver Side, He- sten har 18 (en sjelden Gang 19), Tapiren 18, — medens derimod Flodhesten kun har 16, Svinet 14, Oxen kun 13; disse Tal er ret talende. — Skulderbladet og Bækkenet hos Hesten og Næs- hornet ere ogsaa paafaldende overensstemmende, og saa godt som enhver Knokkel, vi tago for os, frembyder nye Lighedspunkter. Vi ville endnu Næ s horn et (og Tapiren). — Hos Hesten og Næshornet (og Tapiren) mangler Galde- blæren, medens en saadan findes baade hos Flodhesten, Svinet og hos de Heste Drøvtyggere. — Hesten har en meget stor Blindtarm;') ogsaa hos Næshornet er den meget stor og saa vel den som Tyktarmen ligner i Udseende i en paafaldende Grad Hestens; hos Svinet, Flod- hesten og Drøvtyggerne er Blindtarmen langt mindre udviklet. — Hos Hesten er Hulheden i Nyrerne, hvori de fine Urin afsondrende Rør udmunde, af en eiendommelig C-Form; en ganske lignende Form har den hos Næshornet"). Fig. 7. Mave af en Hest, gjennemskaaren paa langs. (Tegnet af Bendz, »Huspattcd. Bygn. og Liv«, 4. Udg.) 1, Spiseroret; 9, Tyndtarmen. kun nævne ét: Laarbenet har lios Tapiren, Næs- hornet og Hesten paa sin ydre Side en stærkt fremspringende Udvæxt, som savnes hos alle andre Hovdyr. Særdeles charakteristisk er ogsaa Overens- stemmelsen i mange af Bløddelene. Saaledes ud- mærker Maven hos Hesten sig ved, at den ven- stre Halvdel (4 i Fig. 7) af den indvendigt er beklædt med et hvidt Overtræk, medens den lioire Halvdel (6) er rod, kjcrtelrig. En ganske lignende Mave har Ogsaa Næshornets Hjerne ligner Hestens i høi Grad. Der er endnu nogle Bygningsdele hos de to Dyr, som vi maa dvæle lidt ved; det er Tæn- derne. Som bekjendt ere Tænderne hos Patte- dyrene faste, benagtige Legemer, hvis ene Ende, Roden, er indkilet i Kjæben, medens den anden Ende, Kronen, sidder blottet. Største Delen af Tanden bestaar af en tæt og fast, med mikro- skopiske Rør gjennemvævet Masse, det saakaldto *) Blindtarmen er en Udposning paa Tarmen, beliggende paa Grændsen mellem Tynd- og lyktarm, den findes ogsaa hos Mennesket, men er her meget lille. . **) Paa Overfladen af Næshornets Nyre finder man en Del Furer, der krydse hverandre, og som give JXyren et lappet Udseende; et lignende Forhold finder man hos Oxen og lios flere andre Pattedyr at meget forskjellige Grupper; det er et interessant Exempel paa en analog Udvikling, som løvrigt huder en let Forklaring deri, at Nyrerne hos Pattedyrene i Almindelighed ere lappede i Bosterlivet; nos oiæs- hornet, Oxen o. il. a. vedbliver dette Foster-Forhold hele Livet igjennem. 44