Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

691 HESTEN OG NÆSHORNET. 692 Tandben (Dentin); men desuden er Tandens Krone forsynet med et Overtræk af en meget haardere og sprødere Masse, den saa kaldte Glasur (Email), medens Roden er beklædt med et Lag Tand kit (Cement), der er den mindst haarde af de tre Substantser, som sammensætte Tanden; hos ikke faa Pattedyr bedækker Tand- kittet ogsaa Kronen, som da bcstaar inderst af Tandbon, uden om dette af et Lag Glasur og yderst af et Lag Tandkit. Kronen, navnlig af Kindtænderne, kan have meget forskjellige Former. Den kan, som hos Mennesket og Svinet, være forsynet med Vorter eller med Kamme eller med dybe Gruber. Det maa med Hensyn til Kronens Form fremhæves, Fig. 8. Slidfladen af den næstbageste venstre Overkjæbe-Kind- tand af et Næ s horn. kjæben er den første meget mindre end de andre og falder temmelig tidligt ud; Nr. 2 er betyde- ligt større end Nr. 1, men dog mindre end Nr. 3, der atter er mindre end Nr. 4; Nr. 4, 5 og G ere ikke meget forskjellige i Størrelse; derimod er Nr. 7 atter mindre. Tandkronerne ere stærkt »foldede« som man kalder det, d. v. s. forsynede med fremspringende Kamme; ved Sliddet frem- bringes saadanne Figurer som hosstående (Fig. 8), der fremstiller Slidfladen af den 6te Kindtand af et gammelt Næshorn; de andre Kindtænder, navn- lig1 Nr. 2, 3, 4 og 5 frembyde lignende Figurer. Man vil paa en saadan Næshorns-Tand see to Render paa Tandens Yderside, a og b, af hvilke den forreste, a, er langt smallere end den bageste, b; man vil fremdeles finde to Bugter eller Dale, c—c og d; af den første er det inderste Parti paa den afbildede Tand halvt, men undertiden helt skilt fra den øvrige Bugt ved et lille Frem- spring, x. — Underkjæbens Kindtænder ere og- Eig. 9 .Slidfladen af den bageste venstre Underkjæbe-Kindtand af et Næ sh orn. at det bestandigt er Tandbenets Form, som be- tinger samme; Glasuren overtrækker Kronen med alle dens Ujævnheder som et forholdsvis tyndt og temmelig éns tykt Lag; er der Tandkit til- stede, saa er det navnlig samlet i Fordybnin- gerne og kan ganske vist i mange Tilfælde ud- viske Tandens Form en Del. Det vil let for- staaes, at naar Tanden er forsynet med Knuder, vil Sliddet, som jo først træffer de mest udsatte Steder, tage Toppen af Knuderne bort og frem- bringe smaa øer af Tandben, som hver er om- given af en Ring af Glasur; lignende Forhold ville vi finde, hvor dei' er Kamme tilstede paa Tandkronen, kun at Øerne da faa en anden Form. Lad os efter denne nødvendige Digression betragte Næs hor nets Tænder. Næshornet har for oven og for neden paa hver Side 2 eller 1 eller slet ingen Fortænder, ingen Hjørnetænder og 7 Kindtænder. Af Kindtænderne i Over- saa foldede, men paa en noget anden Maade end Overkjæbens; Fig 9 fremstiller den bageste Kindtands Slidflade af en gammel Rhinoceros. Ogsaa i Underkjæben ere de forreste Kindtænder mindre end de efterfølgende. Hverken paa Kind- tænderne i Over- eller Underkjæben findes der mere end et ganske ringe Lag Tandkit. Hestens Tænder afvige ikke lidet fra Næshornets. Af Fortænder har den, ligesom mange andre Pattedyr, 3 for oven og for neden paa hver Side; der findes fremdeles en Hjørne- tand i Over- og Underkjæben, der dog hos Hoppen er meget lille eller mangler; af Kind- tænder har den i Overkjæben 7, i Underkjæben i Regelen kun 6 paa liver Side, idet den første af dem, vi fandt hos Næshornet, her mangler. Den første Overkjæbe-Kindtand, den saakaldte Ulvetand, er forholdsvis meget lille og tabes allerede i en ung Alder. Den anden er ikke,