Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

693 HESTEN OG NÆSHORNET. 694 som hos Næshornet, mindre end de efterfølgende, men tvært imod noget større end disse, der ind- byrdes ere nogenlunde af samme Størrelse. Hestens Kindtænder afvige ogsaa deri fra Næs- hornets, at Tandkronen er forsynet med en meget rigelig Mængde Tandkit. Slidfladerne ere ved første Øiekast meget forskjellige fra Næshornets, men ved en nær- mere Betragtning springer Ligheden meget ty- Kaste vi ot Blik tilbage paa det oven for Udviklede, saa vil det vistnok let blive klart, at der er langt større Overensstemmelse mellem Hesten og Næshornet, end man ved forste Øie- kast aner. Og jeg maa derhos atter fremhæve, at de overensstemmende Momenter, som jeg har fremdraget, kun ere Exe ni pier, og at jeg kunde fremføre mange andre lige saa eller endnu mere slaaende, naar jeg ikke frygtede for, at Fig. 10. Overkjæbe-Rindtand af en Hest. Fig. 11. Overkjæbe-Kindtand af en uddød Hest med et noget simplere Tandmønster. E C Fig. 12. Underkjæbe-Kind- tand af en H e s t. delig-t frem. Jeg vil bede Læseren kaste et Blik paa Fig. 10, der forestiller Slidfladen af en Overkjæbe-Kindtand af en Hest, og sammenligne den med Fig. 8; det bemærkes, at de samme Bogstaver betegne tilsvarende Dele af de to Tænder. Man vil da skjønne, at der paa begge Tænders ydre Side (der vender opad i Figurerne) findes to Render, af hvilke den forreste (a, til venstre i Figg.) hos Næshornet er smallere end den bageste, medens de to Kender hos Hesten ere nogenlunde ens. Hos Hesten er end videre den inderste Del af Bugten c ganske sondret fra den øvrige Del af samme og har en halv- maaneformet Skikkelse (c’); det Samme er ogsaa Tilfældet med den inderste Del (d’) af Bugten d, der er langt mere udviklet end hos Næshornet. Den Del, der er betegnet med I, er bredere hos Hesten end hos Næshornet og1 ved en Bugt f, der mangler hos dette Dyr, næsten sondret fra den øvrige Del af Tanden. Alle Bugter og For- dybninger ere fyldte med Cement, hvoraf der kun findes meget lidt paa Næshornets Tænder. — Ogsaa Kindtænderne i Underkjæben ere meget mere komplicerede end hos Næshornet, men vi kunne dog uden meget stor Vanskelighed finde det samme Mønster igjen. Den Del af Tanden, som i Fig. 9 (af Næshornet) er betegnet med 1, er bleven stærkt udbredt, forlænget i to Lapper (i og i’, i Fig. 12); noget Lignende er Tilfældet med i (smign. Fig. 9 og Fig. 12). Ogsaa paa Underkjæbens Kindtænder er der meget mere Cement end paa Næsliornets. Fremstillingen derved vilde faa et altfor upopu- lært og for Flertallet af Læserne afskrækkende Præg. Overensstemmelsen er kort og godt saa g-jennemgaaende, at der ingen Tvivl kan være om, at de to Dyr ere virkeligt beslægtede. Men maaskee er dog en og anden af Læserne ikke ganske beroliget. Man vil maaskee synes, at Springet fra Næshornet til Hesten dog er meget stort, for stort til, at Tanken ret kan holde fast ved, at vi her have med beslægtede Dyr at gjøre. Det er nu saa heldigt, at vi i nærværende Tilfælde ogsaa have Raad herfor. Vi kjende nemlig en hel Række uddøde Former, der Trin for Trin udfylde Gabet mellem Hesten og Næshornet; vi ere saa at sige i Stand til at give et stort Stykke af Hestens Stamtavle, i Stand til at fremføre en Række af Hestens For- fædre, der successivt komme Næshornet nær- mere. Man har forskjellige Steder i Europa (i Grækenland, Ungarn, Tydskland, Frankrig, Spa- nien), i Asien og i Nord-Amerika fundet talrige Levninger af et Dyr, der — at dømme efter det betydelige Antal Individer, man ofte finder lig- gende paa ét Sted — maa antages at have levet i Flokke, lige som de nu levende Hestearter. Det stemmer i sin Bygning i det Hele overens med Hesten, men adskiller sig dog i ikke faa Henseender fra samme. Man har kaldt det Hipparion (eller Hippotherium). Hippariet afveg først og fremmest deri fra Hesten, at det havde tre Tæer paa hver Fod 44*