Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

695 HESTEN OG NÆSHORNET. 696 ligesom Næshornet. Anden og fjerde Taa, der hos Hesten kun ere repræsenterede ved deres Mellemfodsben, ere nemlig hos Hippariet tilstede som vel udviklede Tæer, om end meget mindre ond tredie Taa. Dette er, som man vil kunne skjønno, et stort Skridt hen imod Næshornet. Men Tilnærmelsen til dette viser sig ogsaa i lios Næshornot, om end kun temmelig svag og i sin hele Længde sammcnvoxet med Spolebenet. End videre findes der lige som hos Næshornet et lille Melleinfodsben paa Forfoden, svarende til det femte Mellemhaandsben hos Mennesket. Den første Kindtand i Overkjæben, den saa kaldte Ulvetand, der, som ovenfor anfort, hos Hesten ÉiFig. 14 Venstre Forfod af Anchitheriet, fra Siden og forfra. andre Forhold. Som bekjendt bestaar Under- armen, f. Ex. hos Mennesket, af to Knokler, Albubenet og Spolebenet, som vi ogsaa gjenfinde hos Næshornet. Disse Knokler ere hos Hesten meget ulige udviklede: Spolebenet er meget stærkt, hvorimod vi af Albubenet kun finde den øverste og den nederste Ende udviklede, begge er meget lille, er vel her — lige som ogsaa hos Næshornet — meget mindre end de efterføl- gende, men dog større end hos Hesten. Medens der hos denne sidste meget sjeldent udvikles nogen Ulvetand i Underkjæben og samme da gjerne er meget lille, har man hos flere unge Hippariet fundet en ret vel udviklet Ulvetand, Fig. 15. Undei'kjæbe-Tand af Hippariet. Fig. 16. Overkjæbe-Tand af Anchitheriet. Fig. 17. Underkjæbe-Tand af A n c li i t li e ri e t. hos den voxne Hest sammenvoxede med Spole- benet; det midterste Stykke af Albubenet mangler derimod hos Hosten. Hos Hippariet er Albu- benet derimod én fuldstændig Knokkel lige som som derefter maa antages ikke at være ualmin- delig lios dem. x) Medens Hipparion i disse og andre Forhold saaledes nærmer sig til Næs- hornet, slutter det sig iøvrig't i Tændernes Byg- *) I vort Museum findes et saadant Stykke.