Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

697 HESTEN OG NÆSHORNET. 698 ning (smlgn. Fig. 15) og andre Forhold *nøie til vore énhovede Heste. Interessant er det, at man undertiden, om end sjeldent, træffer Heste, der lige som ere faldne tilbage i Hipparion-Stadiet, idet nemlig enten et af >.Griffelbeueue« eller begge bæreren lille Taa med Hov o. s. v. I hosstaaende Fig. 18 vil man see en saadan Hest, hvor det er det ind- vendige Griffelben, altsaa Mellemfodsbenet Nr. 2, som bærer en ret vel udviklet Taa, der dog ikke berører Jorden under Gangen; det afbildede Dyr var ellers fuldkommen velskabt. Amerika- neren Prof. Marsh, fra hvem vi havo laant den her givne Afbildning, og som selv har undersøgt Dyret, beretter om to andre Heste — som han dog ikke selv har seet, — hvoraf den ene besad pariet levede. Lige som dette besad Anchitheriet tre Tæer paa hver Fod; men de to Sidetæer (Nr. 2 og 4) ere betydeligt stærkere end hos Hippariet, i hvor vel de endnu staa meget tilbage for de tilsvarende hos Næshornet; paa Forfoden har der lige som hos denne og hos Hippariet været et 5te Mellemfodsben. Albubenet er meget stærkere end hos Hippariet, om end svagere end hos Næshornet, og det er ikke i sin hele Længde sammenvoxet med Spolebenet. — Som bekjendt bestaar Underlaaret — det vil sige det Parti af Baglemniet, som ligger mellem Knæet og Anke- len — hos Pattedyrene af to Knokler: en stær- kere, Skinnebenet, og en svagere, Lægbenet. Hos Hesten findes der af denne sidste Knokkel kun den øverste og den nederste Ende, medens Fig. 18. Hest med en overtallig Taa paa den indvendige Side af hver Fod. tre Tæer paa den ene Forfod, to paa den anden, medens den anden havde tre Tæer paa hver For- fod, to paa hver Bagfod. Saadanne Tilfælde høre i alt Fald til de største Sjeldenheder, medens Tilstedeværelsen af én overtallig' Taa, om den end langt fru er nogen hyppig »Misdan- nelse«, ikke synes at være saa særdeles sjelden. Langt nærmere ved Næshornet end Hip- pariet staar en anden uddød, hesteagtig Form, det saakaldte Anchitherium, der ligeledes er fundet i Nord-Amerika og Europa, men fra cn Tid, der gik forud for den, i hvilken Hip- den midterste Del ganske fattes. Hos Næshornet er den derimod tilstede i hele sin Længde, og det Samme er Tilfældet hos Anchitheriet, hvor den dog er svagere end hos Næshornet. — Hos Hesten er Diet omgivet af en fuldstændig Ben- ring, lige som hos en Del andre Pattedyr, medens noget Saadant ikke er Tilfældet hos Næshornet. Hippariet forholder sig i denne Hen- seende som Hesten, Anchitheriet derimod som Næshornet, Noget, der naturligvis i høi Grad bidrager til at give Anchitheriets Hovedskal et fra Hestens afvigende Præg. Men mest charak-