Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

699 HESTEN OG NÆSHORNET. 700 toristisk, i alt Fald lettest opfatteligt, viser Til- nærmelsen mellem Næshornet og Anchitheriet sig dog i Tænderne. Anchitheriet har det samme Antal Fortænder som Hesten, men den for Hestens Fortænder saa charakteristiske Fordyb- ning i Tandkronen fattes eller er ikke meget tydeligt udviklet. Hjørnetænder og tænder for oven ? 9 I1L Hg. 19. Venstre Forfod Fol med en overtallig udviklet paa det indre Mellemfodsben. Anchitheriet har fremdeles lige som Næshornet 7 Kind- og for neden paa hver Side ; lige som hos Næshornet er den første Kindtand vel min- dre end de følgende, men Forskjellen er dog ikke saa stor som hos Hesten. De andre sex Kindtænder afvige ikke særdeles fra hverandre i Størrelse, altsaa omtrent som hos Hesten. Lige som hos Næshornet er der kun lidet Tandkit tilstede, medens der hos Hesten og Hippariet er særdeles meget. I Tand- kronens Form og Slidfladens deraf afhængige Udseende viser Anchitheriet sig paa det Skjønneste som en Mel- lemform mellem Hesten og Næshornet, og det saaledes, at Tandkronen i alt Fald ved første øjekast minder mest om Næshornets. Lige som hos Hesten ere de to Render paa Overkjæbetæn- dernes ydre Side(Fig. 16) om- trent lige brede ell. den forreste den bredeste, medens det hos Næshornet er lige omvendt. Paa Slidfladen af Hestens Overkjæbe-Kindtænder seer man, som det vil erindres, to halvmaaneformige Figurer, (c og«!’) —omgivne af en Rand af Email —, som svare til to Fordybnin- ger i Tanden, som ere fyldte med Tandkit. Hos Næshornene stode disse to Fordybninger i Re- gelen derimod i aaben Forbindelse med Bugterne c og d. Det Samme er ogsaa Tilfældet ined Anchitheriet, i alt Fald saa længe Tanden ikke er særdeles meget slidt; men paa den anden Side ligner Anchitheriet Hesten deri, at den in- derste Del af de to Bugter er begrændset af en ud ad til konkav Linie, saaledes at der, naar Sliddet er skredet saa vidt frem, at den inderste Del af Bugterne sondres fra det øvrige, lige som hos Hesten fremkommer en halvmaaneformig Figur; hos Næshornet er den samme Del be- grændset af en ud ad til konvex Linie. —Un- af et Taa lille derkjæbetænderne frembyde lignende Overgangs- forhold; en Betragtning af Fig. 17, som fore- stiller en ikke meget dybt slidt Underkjæbe-Kind- tand af Anchitheriet vil vise, at den Del af Tandkronen, som i Figuren af Næshorns-Kind- tanden (Fig. 9) er betegnet med I, vel lige som hos Hesten er forlænget i to Lapper, l og f, men dog paa den anden Side i Sammenligning med den tilsvarende Del hos Hesten kun er lille; noget ganske Lignende gjælder om den Del, som er betegnet med Bogstavet i. Fie. 20/ Venstre Forfod af Palæotherwm crassum. Fig. 21, Venstre Forfod af Palæotherium medium, Som man seer ere vi med Anchitheriet komne et godt Stykke nærmere til Næshornet. Men vi kunne komme det endnu nærmere. I lios- staaende Figur (Fig. 20) er Forfoden afen Palæo- therium-Art fra Gibslagene ved Paris afbildet. Denne Forfod afviger kjendeligt fra Anchitheriet der ved, at Sidetæerne ere langt stærkere udvik- lede end hos denne, men nærmer sig derimod heri til Næshornets, fra hvilken den dog afviger ved Mellemfodens betydeligere Slankhed. En anden Art af Slægten Palæotherium, P. medium (se Fig. 21), har betydeligt slankere Mellein- haandsben end hin og staar ganske sikkert An- cliitheriet nærmere. Palæotheriernes Tænder ligne meget Anchitheriets, som jo allerede stode Næs- hornets meget nær. Saaledes have vi faaet en hel Række Mel- lemled mellem Hesten og Næshornet. En Over- veielse af alle de her fremforte Momenter synes