Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

701 KEMIENS OPGAVE I FORTID OG NUTID. 702 at vise — naar man da overhovedet vil have en Forstaaelse af dem — at der fra en »Tykhudet«, som stod de plumpere Palæotherier nær, har ud- viklet sig til den ene Side ved Tab af Fortænder etc. først en hornløs Rhinoceros — og saadanne Former (Acerotherium) ere bekjendte i uddød Tilstand — derfra igjen de hornede ægte Næs- horn; til den anden Side først Palæothe- rierne, fra en af disse Anchitheriet, fra dette atter Hippariet, og fra et Hipparion en- delig Hesten, idet for hvert Trin Tænderne ere bievne mere komplicerede, Foden niere simpli- ficeret og forlænget. Hestens og Næshornets Familieforhold ville derefter kunne oversees i føl- gende »Stamtræ«, hvormed vi ville slutte vor Fremstilling. Hest Hipparion Anchitherium Næshorn KEMIENS OPGAVE I FORTID OG NUTID. AF ODIN CHRISTENSEN. Blandt de Videnskaber, der i den nyere Tid befinde sig i særlig hurtig Udvikling, og som stadigt finde mere udbredt Anvendelse, indtager Kemien en fremragende Plads. Dens store Be- tydning for Udviklingen af Industrien og dens Medvirkning- til at fremme menneskeligt Velvære paa de forskjelligste Omraader har givet den forøget Betydning, og Theori og Praxis gaa nu Haand i Haand for at gjore Resultaterne saa frugtbringende som muligt. Trods denne Indgriben i det daglige Liv, der er saa betydelig-, at selv de sinipleste Fæno- mener, der mode os, falde ind under dens Om- raade, er det dog først i en forholdsvis sildig Tid, at man hører Noget om nogen egenlig »Kemi«; selve Navnet er af dunkel Oprindelse og findes først omtalt i det 3die eller 4de Aar- hundrede; Nogle have ment, at Navnet hidrører fra en ældre Betegnelse for Ægypten, hvor man synes at have syslet en Del med kemiske Ar- beider, Andre have udledet det af et arabisk Ord »chema«, at dølge; herfra skulde vi da atter udlede Betegnelsen »den sorte Kunst«, der an- tyder det hemmelighedsfulde Skjær, som hvilede over Middelalderens Alkemi. Men har man ikke samlet de forskjellige Erfaringer, man i Tidernes Løb havde indhøstet, under et fælles Mærke, saalecles at der kunde blive Tale om nogen samlet Videnskab, der kunde udvikle, forklare og udnytte de gjorte Erfaringer, saa maatte den fremskridende Civilisation i Old- tiden dog bevirke, at man efterliaanden samlede en Del Materiale og- paa enkelte Omraader end ogsaa naaede temmelig vidt ad Erfaringens Vei, uden at man søgte eller var i Stand til at finde de virkelige Aarsager til de Processer, der fore- gik ved Fremstillingen af forskjellige Stoffer, som efterliaanden vare bievne nødvendige for Mennesket. Spørgsmaalet om Materiens Sammensætning har, som vi vide, beskjæftiget Oldtidsfilosoferne meget, og ikke alene hos Grækerne men ogsaa