Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

703 KEMIENS OPGAVE I FORTID OG NUTID. 704 lios Inderne linde vi Betragtninger herover. Vi kjende Alle Aristoteles’ Elementer: Ild, Jord, Luft os1 Vand, af hvilke han betragtede hele Materien som sammensat, og- vi skulle idetFølgende see, at lige som Spørgsmaalet om Materiens Sam- mensætning fra de ældste Tider og til denne Dag- har været den Opgave, Kemien har foresat sig at løse, saaledes har ogsaa dette Spørgsmaal til forskjellige Tider været mere eller mindre frem- trædende, idet man gjennem lange Tider har tabt Hovedopgaven af Syne og hengivet sig til frugtesløse Spekulationer, ved hvilke man haabecle at skaffe sig Guld og grønne Skove, medens man i Virkeligheden ofte opnaaede det Modsatte, for- uden at Kemiens Fremskridt i lange Tider hindredes derved. Kemien søger altsaa at opnaa Klarhed i Spørgsmaalet om Materiens Sammensætning, den stræber at finde Lovene, efter hvilke Stofferne træde i Forbindelse med hverandre og atter søn- derdeles i deres Bestanddele, og idet den søger dette, lærer den os paa sin Vei en stor Mængde Stoffer at kjende, som vi uden dens Hjælp ikke kunne opnaa Kjendskab til, og som ere af den største Betydning for vort Velvære. Da Europæerne gjennem Araberne stiftede Bekjendtskab med Kemien, udviklede de den i en fuldstændig feilagtig Retning, idet alle deres Be- stræbelser vare rettede mod det Maal: at for- vandle de uædle Metaller til det a;dle Guld; man har betegnet denne Retning af Kemien med Navnet Alkemi. En saadan Syslen med Metal- forvandling existerede allerede i det fjerde Aar- hundrede, men i de nærmest følgende Åarhun- dreder høre vi ikke meget derom; fra det ottende til det ellevte Aarhundrede finde vi Araberne ivrigt sysselsatte med Alkemien, men først i det 13de Aarhundrede træffe vi den hos de kristne Beboere af Vesteuropa. Det er forun- derligt at see, hvorledes man efterhaanden levede sig ind i den Overbevisning, at Metalforvand- lingen var Noget, der lod sig iværksætte og ofte var udført, medens Sandheden var, at Ingen nogen- sinde havde kunnet udføre den. Søge vi Grunden til denne Vildfarelse, da maa den sikkert ligge i den Opfattelse af Aar- sagen til Materiens Forskjellighed, som vi linde i Aristoteles' Lære: at de forskjellige Legemers Uensartethed ikke havde sin Grund i nogen for- skjellig Sammensætning- af Materien, men i for- skjellige Egenskaber hos denne. Det var paa den Tid bekjendt, at Kobberet ved Indvirkning af forskjellige Substanser kunde antage snart en guldgul, snart en sølvhvid Farve gjennem hele Massen. Nutildags vide vi, at der samtidigt med denne Forandring i ydre Henseende ogsaa fore- gaar en Forandring i Stoffets Egenskaber og Sammensætning; tidligere tænkte man imidlertid ikke, at der foregik en saa indgribende Foran- dring, men betragtede det nærmest som et Fæ- nomen af lignende Natur, som naar vi f. Ex. omdanne blødt Staal til haardt, hvilket ogsaa vi betragte som en Forandring i Egenskaber, uden at der samtidigt foregaar nogen Forandring i Sammensætning. Naar man altsaa mente paa denne Maade at kunne ændre adskillige Egen- skaber hos et Metal, er,det ikke saa forunderligt, at man nærede den Anskuelse, at det varmuligt efterhaanden at ændre et Metals Egenskaber saa- ledes, at de fuldstændigt kom til at ligne dem, der vare særegne for et andet Metal, eller hvad der var det Samme, at forvandle et Metal til et andet. Betragte vi et enkelt Fænomen, der vil være bekjendt af Mange, ville vi ogsaa see, at det kunde give Anledning til en saadan Opfattelse, saa længe man savnede den nødvendige Forklaring; lægge vi et Stykke blankt Jern ned i en Op- losning af Kobbervitriol, ville vi efterhaanden iagt- taget, at Jernet forsvinder, og at der istedetfor findes Kobber; det har Udseende af, at Jernet efterhaanden bliver rødt og antager Kobberets Farve, og man vilde derfor i Middelalderen have an- tage, at Jernet ligefrem skiftede Egenskaber og’ paa denne Maade gik over til Kobber, medens vi nutildags vide, at Jernet bytter Plads med Kob- beret i Kobbervitriolen, saaledes at vi ved For- søgets Slutning have Jernvitriol i Oplosningen og Kobber som Bundfald. Paa samme Maade som i det her nævnte Tilfælde vil Kobber udskille Kvægsølv af en Kvægsølvopløsning, og Zink ud- skille Selv af en Oplosning- af Helvedessten. Betragte vi nu de forskjellige Metaller, be- mærke vi, at enkelte Egenskaber ere fælles for saa godt som alle, f. Ex. Giands, Smeltelighed, Seighed; de forskjellige Metaller besidde disse Egenskaber i forskjellig Grad, men medens vi nutildags skjelne mellem fysiske og kemiske Egenskaber, gjorde man i Middelalderen ikke nogen saadan Adskillelse, men antog, at de for- skjellige Egenskaber vare afhængige af visse Stoller som Bærere af disse Egenskaber; man benævnede da disse Bestanddele efter saadanne Legemer, der i særlig-Grad besad saadanne Egen- skaber, og da nu Kvægsølvet i høi Grad er giindsende, smidigt og let smelteligt, medens Svovlet let forandres ved Ildens Indvirkning', valgte man disse to Stoffer til at betegne Me- tallernes charakteristiske Egenskaber; alle Me- taller indeholdt altsaa samme Bestanddele, Svovl og Kvægsølv, i forskjellig Mængde og i forskjellig Renhedsgrad, og Forvandlingen af et Metal til et andet vilde altsaa væsenligt bero paa en