Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

711 GHEMIENS OPGAVE I FORTID OG NUTID. 712 af den organiske Natur at fremstille enkelte Stoffer, hvis Dannelse man hidtil antog var un- derlagt Livskraften; allerede 1828 havde Wohler fremstillet Urinstof, og fra den Tid af ere flere og flere saadanne Stoffer bievne fremstillede og indordnede under det Afsnit af Kemien, der kaldes den »organiske« Kemi, idet det har viist sig, at disse Stoffer ere underlagte fuldstændigt de samme Love som alle de tidligere bekjendte uorganiske Forbindelser. Grændsen for Kemiens Rækkevidde sætte vi nu mellem de organiske og de organiserede Forbindelser; den organiserede Forbindelse ligger fuldstændigt udenfor Kemiens Rækkevidde, idet denne ikke formaar at frem- stille noget som helst Stof, der er opbygget af Cellevæv. For at betegne de forskjellige Stoffers Sam- mensætning paa en kortfattet men anskuelig Maade indførte man et Tegnsprog, idet man til- lagde hvert enkelt Grundstof sit særegne Tegn, der i Almindelighed bestod af det første Bogstav i dets latinske Navn; men dette Bogstav betegner i den moderne Kemi ikke alene Stoffets Kvalitet men ogsaa dets Kvantitet, idet man med Bog- stavet betegner et Atom af Grundstoffet og hvert Grundstof har sin særegne Atonivægt, der vel ikke kan absolut bestemmes, men dog kan angives i forhold til et andet Grundstofatom, der sættes som Enhed og hvortil man har valgt Brintatomet. Indeholder nu et Molekule af et Stof flere Atomer af samme Grundstof, da betegnes dette ved ut an- føre Antallet til Høire for Bogstavtegnet; naar der f. Ex. skrives C02 betegner dette for det Første, at Stoffet indeholder Kulstof og’ Ilt, dernæst at et Molekule af Stoffet indeholder ét Atom Kulstof og 2 Atomer Ilt, men da Bogstavet tillige an- giver Atom vægten, saaledes at C = 12 og O = 16, antyder det tillige, at 12 Dele Kulstof i den nævnte Forbindelse (Kulsyre) er forbunden med 2 X 16 = 32 Dele Ilt. Paa samme Maade antyder Vandets Formel H2O, at der i Vand indeholdes 2 Dele Brint for hver 16 Dele Ilt, idet H = 1, O = 16; men de moderne kemiske Formler angive tillige et vist Forhold mellem Stoffernes Rumfang i Luftform og de Rumfang, som de enkelte luft- formige Bestanddele indtage, før Forbindelsen dannes. Saaledes antyder Vandets Formel H2O tillige, at 2 Rumfang Brint forene sig med 1 Rumfang Ilt til 2 Rumfang Vanddamp, medens f. Lx. Ammoniakens Formel NHs antyder, at 2 Rumfang Ammoniak dannes ved Forening af 1 Rumfang Kvælstof med 3 Rumfang- Brint eller rettere, at 2 Rumfang- Ammoniak ved den elek- triske Gnist sønderdeles i 3 Rumfang- Brint og- 1 Rumfang Kvælstof, eftersom denne Forbindelse ikke dannes ved direkte Forening af de nævnte Grundstoffer. Vi have saaledes af det Foregaaende seet, at den kemiske Formel er et kortfattet men ind- holdsrigt Udtryk for et Stofs kvalitative og kvan- titative Sammensætning. De forskjellige Grundstoffers Atomer, ere som man let vil bemærke, i Besiddelse af forskjellig Evne til at forbinde sig indbyrdes; saaledes saae vi oven for, at ét Iltatom binder 2 Brintatomer og- danner Vand medens ét Kulstofatom binder 2 Iltatomer og- danner Kulsyre; ét Kulstofatom for- maar altsaa at binde dobbelt saa mange Ilt- atomer som 2 Brintatomer eller med andre Ord: et Kulstofatom svarer i saa Henseende til 4 Brintatomer; i Ammoniakens Formel NHs saae vi, at 1 Atom Kvælstof formaar at binde 3 Briut- atomer; vi kalde derfor Ilten togyldig, Kvælstof tregyldigt og Kulstof firegyldigt, idet man altsaa ved et Stofs Gyldighed forstaar det Tal, der an- giver, hvor mange Brintatomer eller dermed ens- gyldige Atomer, det formaar at binde. Man har paa denne Maade ordnet Elemen- terne gruppevis efter deres Gyldighed, og der viser sig derved store Overensstemmelser mellem Stoller af samme Gruppe, saa vel som mellem deres tilsvarende Forbindelser. Denne Theori har der- for bidraget meget til at ordne de talrige Kjends- gjerninger under almindelige Synspunkter, lige som det ogsaa ved den er lykkedes yderligere at ud- vikle de forskjellige Anskuelser 0111 Atomernes Ordning inden for Molekulet, hvilken som oven for bemærket liar stor Betydning med Hensyn til Stoffernes Egenskaber. Man benytter derfor nu meget de saakaldte rationelle Formler, der, foruden at angive de samme Kjendsgjerninger som de oven for nævnte empiriske Formler, til- lige antyde hvilken Anskuelse man nærer an- gaaende Stoffets Konstitution o: den Maade, hvor- paa Atomerne binde hverandre inden for Molekulet. Et Exempel paa en saadan rationel Formel afgiver følgende: ' C == II3 I , c = o I O — H eller som den mere sammentrængt skrives nnnrr t xj Lz C/ ri j hvilket er den rationelle Formel for Eddikesyre, hvis empiriske Formel er C2H4O2. — I oven nævnte Formel er de respektive Atomers Gyldig- hed angivet ved et tilsvarende Antal Streger. De samme Atomer, der indgaa i oven nævnte