Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

709 KEMIENS OPGAVE I FORTID OG NUTID. 710 et forskjelligt Mængdeforhold; altsaa maatte saa- danne Stoffer, som indeholdt samme Grundstoffer i samme Mængdeforhold, nodvendigvis altid, have samme Egenskaber og være identiske. Man stødte imidlertid snart paa Kjendsgjer- iiinger, der strede mod denne Anskuelse, idet man virkelig traf Stoffer, der indeholdt samme Grund- stoffer i samme Vægtforhold, men som ikke desto mindre besade høist forskjellige Egenskaber ; som Exempel herpaa behøve vi blot at nævne, at Eddike, d. v. s. den koncentrerede Eddikesyre, og Druesukker begge indeholde samme Grund- stoffer, nemlig Kulstof, Brint og Ilt, og at disse indgaa i de nævnte Forbindelser efter samme Vægtforhold, saaledes at de to saa forskjellig- artede Stoffer have samme procentiske Sammen- sætning', medens deres Egenskaber afvige bety- deligt indbyrdes. Dette er kun ét af de mangfoldige Tilfælde af denne Art; i Virkeligheden kjender man flere Tilfælde, hvor 2, 3, eller flere Stoffer have samme procentiske Sammensætning, men vidt forskjellige Egenskaber. Og det er ikke alene hos de sam- mensatte Stoffer vi træffe den Art Forhold; ogsaa Grundstofferne vise i mange Tilfælde noget Tilsvarende; det almindelige gule, voxagtige Fos- for kan man, ved at opvarme det uden Luftens Adgang til henimod 300", omdanne til en rød- brun, pulverformig Masse, der er i Besiddelse af Egenskaber, som afvige meget fra dem, der ere særegne for det oprindelige Fosfor; det rødbrune Fosfor er saaledes ikke giftigt og antændes først ved høiere Temperatur, hvorfor det ikke er nær saa brandfarligt som det gule Fosfor; og’saa Op- løseligliedsforholdene afvige fra hinanden. Ikke desto mindre er det dog samme Grundstof som det gule Fosfor, og' det gaar atter over til den oprindelige Form ved stærk Opvarmning'. Hvorledes man liar forklaret disse Fæno- mener vil det Følgende vise. Allerede i Slutningen af det forrige Aar- hundrede vare enkelte Kemikere bievne opmærk- somme paa, at de Forhold, hvorefter de forskjel- lige Stoffer indgik i Forbindelse med hverandre, fulgte bestemte Love; nogen bestemt udtalt Lov opstilledes først af Dalton i Aaret 1808; han paaviste, at naar to Stoffer danne mere end én kemisk Forbindelse indbyrdes, da ville de Mæng- der af det ene Stof, der forene sig med en og- samme Mængde af det andet Stof, staa i et meget simpelt Forhold til hinanden. Paa Grundlag heraf opstillede Dalton Atomtheorien. ifølge hvilken hvert enkelt Stof tænkes bygget at uen- deligt smaa Dele, der for hvert enkelt Grundstöt have samme Vægt; dette forklarer da, hvorfor Forbindelserne indgaas efter simple Mængdefor- hold, idet Atom leiros ved Atom, og der altsaa for hvert Atom af samme Stof, der gaar i For- bindelse med et vist Antal Atomer af et andet Stof, viser sig- en og samme, aldeles bestemte Forøgelse i Vægtforholdet. Don moderne Kemi antager, at de forskjel- lige Legemer bestaa hver for sig af ganske smaa Dele, saakaldte Molekuler, hvorved da förstaas den mindste Mængde af Stoffet, der kan existere som saadant; er et Legeme sammensat af uens- artede Molekuler, er det en Blanding; er det sammensat af ensartede Molekuler, kan det være et Grundstof eller en kemisk For- bindelse. Disse Molekuler tænkes alle sam- mensatte af Atomer, ø: smaa Dele, der ikke kunne existere i fri Tilstand, men altid soge at forene sig indbyrdes; skeer denne Forening mellem ensartede Atomer, danne de tilsammen et Grund- stofmolekule; forene derimod uensartede Atomer sig indbyrdes, faa vi en kemisk Forbindelse. Grundstofferne bestaa altsaa af ensartede Atomer og ensartede Molekuler, den kemiske Forbin- delse derimod af uensartede Atomer og' ensar- tede Molekuler, medens Blandingerne indeholde uensartede Molekuler. Da nu altsaa et Molekule af en Forbindelse kan indeholde flere forskjelligartede Atomer, saa vilde man kunne tænke sig, at disse forskjellige Atomer kunde ordne sig paa forskjellig Maade indenfor Molekulet, og at denne forskjellige Ord- ning meget vel kunde bevirke en Forskjellighed i Molekulets og- altsaa i Forbindelsens Egen- skaber; herved forklares altsaa en Del af de Tilfælde, hvori forskjellige Stoffer have nøiagtigt samme Sammensætning men dog forskjellige Egen- skaber. Man vikle ogsaa kunne tænke sig, at der i et Molekule kunde indgaa samme Atomer som i et andet Molekule, men i flerdobbelt Antal, saaledes at det relative Forhold mellem de en- kelte Bestanddele blev aldeles uforandret, medens Molekulerne selvfølgelig fik forskjellige Egen- skaber; paa denne Maade forklares det oven nævnte Tilfælde, at Eddikesyre og Druesukker indeholde samme Stoffer i samme Mængdeforhold, uagtet begge Stoller ere i Besiddelse af vidt for- skjellige Egenskaber. Det var imidlertid indtil omtrent 1830 væsen- ligt den uorganiske Kemi, paa hvilken man an- vendte de Erfaringer, man havde indhøstet, og de Theorier, man havde opstillet; hele den or- ganiske Natur mente man laa udenfor Kemiens Rækkevidde, og man betragtede alle Fænomener, der viste sig indenfor denne, og alle de Stoller, som dannedes i denne, som fremgaaede og' dan- nede ved en særlig Kraft, Livskraften. Det lykkedes imidlertid snart gjennem fortsat Studium 45*