Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

707 KEMIENS OPGAVE I FORTID OG NUTID. 708 Et Fænomen, der nødvendigvis fra de ældste Tider havde maattet vække Opmærksomhed, var Forbrændingen; vi vide, at man i Oldtiden antog Ilden for et Element, medens den i Virke- ligheden kun er et Fænomen, der ledsager en kemisk Proces, naar Varmeudviklingen ved denne har naaet en vis Høide. Efter at latrokemien havde givet Plads for et grundigere Studium af de kemiske Processer, var det derfor rimeligt, at Forbrændingen maatte være Noget af det Første, man søgte at forklare. Kemikeren Becher grund- lagde i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede en Theori, der vedblev at være den herskende indtil Slutningen af forrige Aarhundrede, idet han frem- satte den Hypothese, at alle brændbare Legemer indeholdt et fælles Stof; denne Theori udvikledes videre af Stahl, der forklarede Forbrændings- fænomenet ved at antage, at de brændbare Le- gemer indeholdt Flogiston, et Stof, der under Forbrændingen bortgik i Form af Varme og Lys; naar altsaa f. Ex. et Stykke Kul brændte, skulde det miste det Flogiston, der indeholdtes deri; naar et Metal, f. Ex. Jern, glødedes, skulde det afgive Flogiston; med andre Ord: Metallet skulde være en Forbindelse af Flogiston med den Rest, der blev tilbage efter Forbrændingen, altsaa med det, vi nu kalde Metaliltet; Resultater var altsaa, at Metallet var et sammensat Stof, Metaliltet et Grundstof, hvilket netop er den stik modsatte Anskuelse af den, man nu omstunder nærer. — Den flogistiske Theori har, som man let vil see, ikke taget de forskjellige Vægtforhold med i Betragtning; havde man gjort dette, kunde det ikke være undgaaet Opmærksomheden, hvad alle- rede Geber mærkeligt nok havde iagttaget, at Metallet, naar det ved Glødning omdannes ti] Metalilte ikke taber i Vægt, hvilket maatte være Tilfældet, naar det havde mistet en af sine Be- standdele, men tvært imod tiltager i Vægt. Det varede længe, førend Flogistikerne toge Hensyn til dette Fænomen, og skjondt enkelte Kemikere gjorde opmærksom paa, at det nævnte Forhold fandt Sted, fandt de paa alle mulige Udflugter for at redde deres Theori; de antoge f. Ex., at Flogiston skulde have negativ Vægt o. 1. Forst ved Franskmanden Lavoisiers geniale og ihærdige Forsøg- lykkedes det at styrte Flogi- stontlieorien, og denne maatte fra Slutningen af forrige Aarhundrede vige Pladsen for en rigtigere Opfattelse. Førend vi forlade Flogistontheorien, maa vi dog bemærke, at denne, trods den feil- agtige Anskuelse, hvorpaa den hvilede, dog har gjort Videnskaben store Tjenester og- i den Hen- seende er et Bevis for, at en feil Theori kan være bedre end ingen Theori. Blandt Flogistikerne fandtes der Mænd, der i Retning af Dygtighed og Ihær- dighed skulle søge deres Lige blandt den følgende Tids Kemikere, og der er i denne Periode op- daget og- undersøgt mangfoldige Stoller, som ikke hidtil havde været kjendte; blandt de Mænd, der i denne Periode var særlig virksomme, maa vi navnlig fremhæve den svenske Kemiker Scheele. Med Lavoisier indtraadte altsaa en fuldstæn- dig Revolution i den Maade, hvorpaa man be- tragtede de kemiske Processer; han opstillede 1777 en Forbrændingstheori, ved hvilken han fastslaar som Resultat af sine Undersøgelser, at der ved enhver Forbrænding udvikles Varme og Lys, og at Legemerne, naar de forbrænde i Luft, forbruge en Del af denne; Legemet tiltager hor- ved lige saa meget i Vægt som Luften aftager. Med denne Theori begynder den nyere Kemi, og' den danner Grundlaget for Kemien i den Form, hvori vi nu dyrke den; der er nu ikke længere Tale om at indskrænke sig til at undersøge Stollernes Egenskaber; ogsaa Mængdeforholdene komme fra nu af i Betragtning, og dermed be- gynder Kemiens Betydning- i det daglige Liv til- lige at blive større og større. Det var fra nu af godtgjort, at intet Grundstof tiliutetgjores; et sammensat Stof kan undergaa forskjellige For- andringer, de deri indtrædende Grundstoffer kunne indgaa andre Forbindelser; Grundstoffet selv til- intetgjøres derimod ikke, men deltager i det store stedsevarende Kredslob i Naturen. Fra dette Aarhundredes Begyndelse har Kemien derpaa arbeidet sig videre og videre frem og- har efterhaanden inddraget Undersøgelsen af talrige og for det daglige og praktiske Liv vigtige Fænomener under sit Omraade og derved bidraget langt mere til at fremme Menneskets Velvære end Alkemien i sin ensidige Stræben efter at bringe Rigdom og latrokemien i sin Higen efter at bringe Sundhed, thi den moderne Kemi har i Virkeligheden saavel bragt Menne- sket mange materielle Goder som beriget Lægekunsten med mange vigtige Lægemidler, særligt siden den Tid, da ikke alene den uorganiske Natur var Gjenstand fpr dens Under- søgelser, men da ogsaa de organiske Stoffer kom i Betragtning, og, da det lykkedes at fremstille flere af de i Dyr og Planter under Livsprocessen dannede Forbindelser. For nu atter at vende tilbage til Betragt- ningen af de Anskuelser, man nærede om Mate- riens Sammensætning, maa vi omtale, hvor- ledes disse udviklede sig i Løbet af det Aar- hundrede, i hvilket vi nu befinde os. I den forste Trediedel af Aarhundredet an- tog man fremdeles, at den eneste Grund til de forskjellige Egenskaber hos Stollerne var at søge deri, at de indeholdt forskjellige Grundstofler i