Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

717 ET OG ANDET OM NOGLE LUFTARTER. 718 Molekulerne kunne derfor frit røre sig, hvorfor ogsaa alle Vædsker antage Formen efter det Kar, hvori de opbevares. — Endelig ere i den luftformige Tilstandsform Molekulerne endnu længere fjernede fra hverandre ved betydelige Mellemrum og bevæge sig derfor med en saadan Frihed, at Luftarterne fuldstændigt indtage det Rum, hvori tle indesluttes. For at gjore denne Del af vort Emne mere let fattelig, kunne vi antage, at det faste Legeme f. Ex. repræsenteres af en Blykugle, men Væd- sken af samme Vægt Blyhagel. Disse Hagel glide hen over hverandre i det Kar, hvori de indesluttes, alt efter som Karret heldes til den ene eller den anden Side, og give os saaledes en Forestilling om Molekulernes Bevægelse i liydende Legemer. For at forestille os Molekulernes Tilstand i en Luftart, maatte vi kaste en Mængde Hagel ud i Rummet, hvorved det tilsyneladende Rum- fang forøges meget, hvilket hidrører fra de store Mellemrum, der adskille Blyets særskilte Dele, eller Blyhaglene, fra hverandre. Metallets faste Masse bliver dog fuldkomment den samme som da Blyet dannede én Kugle. Hvorvel denne Sammenligning kun kan be- tragtes som en tarvelig Illustration til Moleku- lærtheorien, haabe vi dog, at den vil lette Læ- seren Forstaaelsen af det Faktum, at en Luftart ikke er Andet end et Legeme, hvis Molekuler befinde sig i større indbyrdes Afstand end Til- fældet er hos de faste og de flydende Legemer. Maaskee kan det falde vanskeligt at tro paa denne Molekulærtheori; man kunde synes, at det var utroligt, at et Stof skulde kunne bestaa af Sinaadele af en saa ubetydelig Størrelse, at selv det bedste Instrument ikke kan gjøre dem syn- lige for vort Die. Men lad os et øieblik erindre, at vore Forfædre ikke kunde bringes til at tro paa Tilværelsen af de smaa Legemer, som vi først opdagede med vore forbedrede Mikroskoper. Man ansaae f. Ex. Blodet for en rød Vædske, der helt igjennem var farvet lige som en Coche- nilleopløsning. Nu derimod vide vi, at Blodets Farve hidrører fra en Mængde smaa Legemer af bestemt Størrelse og Form, der benævnes Blod- legemer; og vi vide ligeledes at én lille Blod- draabe indeholder omtrent 3 Millioner saadanne smaa Legemer. Ved Mikroskopet have vi lige- ledes lært, at der findes saa smaa Dyr, at en Million af disse tilsammen ikke overgaa et Sand- korn i Størrelse. Vi kunde fremdrage endnu flere Exempler paa utroligt smaa Legemer; men det allerede omtalte er tilstrækkeligt ti] at vise, at Mole- kulærtheorien ingenlunde er uholdbar, fordi den forudsætter Størrelser, der ere for smaa til at vi kunne opfatte dem. Ihvor ve] disse Molekuler ikke kunne undergaa nogen fysisk Deling-, kunne de dog »kemisk« ad- skilles i Atomer. Vi skulle nu forsøge at vise, hvorledes Vandmolekulerne kunne sønderdeles. Vandets Sønderdeling skeer ved Hjælp af den elektriske Strøm, og Processen benævnes Elektrolyse. Fig. 1 viser en passende Form fol- det Apparat, der anvendes hertil. Det bestaar af et Glaskar, der er forsynet med to Prøveglas som anbringes i omvendt Stilling. Under hvert af disse Glas er anbragt en lille Platinplade, der staar i Forbindelse med Skruerne paa Instrumentets Stativ. Vil man benytte Apparatet, fylder man Karret og Glas- sene med Vand, og de to Skruer bringes ved Fig. 1. Vandets Sonderdeling ved den elektriske Strum. Hjælp af Ledningstraade i Forbindelse med et galvanisk Batteri. I samme Oieblik den elek- triske Strøm begynder, viser der sig Luftblærer, som stige op fra begge Platinpolerne; disse Blærer tiltage lidt efter lidt i Antal og indtage Vandets Plads i de cylindriske Glas. Iagttage vi nu Prøveglassene og undersøge deres Indhold, blive vi snart overbeviste om, at den usynlige Luft, hvormed de tildels fyldes, er fuldstændigt ulig en almindelige athmosfæriske Luft. Vi iagttage endvidere, at den Luft, der op- samles i det ene Glas, ør aldeles forskjellig fra den Luftart, der findes i det andet. Nærme vi en brændende Tændstik til Mundingen af det ene