Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
715 ET OG ANDET OM NOGLE LUFTARTEB. 716 ET OG ANDET OM NOGLE LUFTARTER. AF T. C. HEPWORTH. Materien forekommer i tre forskjellige Til- standsformer, fast, flydende og- luftformig. De gamle Filosofer paastode derfor, at der kun fandtes fire Grundstoffer eller Elementer i Uni- verset, nemlig’ Jorden, der repræsenterede den faste, Vandet den flydende, Luften og Ilden den luftformige Tilstandsform. Af disse fire Ele- menter tænkte man sig nu, at alt Andet var dannet. Materien stod paa en vis Maacle under Indflydelse af disse Elementer og kunde følgelig optræde i forskjellige Former. Af denne Grund ansaae Middelalderens Lærde det ikke for en Umulighed at forvandle et Stof til et andet, og mangt et Menneskelivs Arbeide og megen Rigdom er bleven spildt paa frugtesløse Forsøg paa at finde »de Vises Sten«, der skulde forvandle de uædle Metaller til det stærkt eftertragtede Guld. Disse Fantasters Arbeide var dog- ikke al- deles unyttigt, thi de gamle Guldmagere eller »Alkemisterne« kunde ikke undgaa at gjore uventede men nyttige Opdagelser, medens de ved uophørlige Forsøg med alle tænkelige Blandinger og Forbindelser søgte at finde det Umulige. Paa denne Maade lærte man mange af vore vig- tigste Prøvemidler at kjende, længe inden Viden- skaben endnu var moden til at g'jøre Brug af dem eller til at fatte deres Betydning-. De fire oven nævnte »Elementer« ere for længe siden blevne henførte til deres rette Plads i Luften og Vandet som sammensatte Stoffer, medens Jorden i sig indbefatter alle hidtil kjendte Ele- menter eller Grundstoffer, hvis Antal nu, som nævnt i foregaaende Afhandling, er naaet omtrent til 70. Det fjerde »Element«, Ilden, betragte vi nu som et Fænomen, der ledsager forskjellige ke- miske Processer. Det er ikke saa vanskeligt at forstaa, at man let havde kunnet nære saadanne Anskuelser. Det er nemlig først i en forholdsvis sildig- Tid at man begyndte at ansee Beviser, gruudedc paa direkte Forsøg, for nødvendige til Grundlæggelsen af en Lære. I fordums Tid opstillede man først en Tlieori og forsøgte derpaa at bringe de virkelige Fæno- mener i Overensstemmelse hermed. Nu arbeide vi i en helt anden og' forskjellig Retning-; vi studere først Stoffernes Egenskaber og Forhold og grunde senere vore Theorier paa den Erfaring, vi saaledes have indhøstet. Det almindeligste Exempel paa de tre for- skjellige Tilstandsformer hos et og samme Stof frembyder Vandet, der ved forskjellig Varmegrad er faet, flydende eller luftformigt. Allerede oven for have vi omtalt, at Vandet længe var anseet for et Element, og hvad var vel naturligere end at en saadan Anskuelse kunde opstaa og blive accepteret? Vandet viser jo sine Virkninger i hele Verden; det optræder i saa mange forskjellige Skikkelser, i al sin Skjen- hed som den glittrende Dugdraabe eller den vel- komne Sommerregn, og- i sin Vildhed som den stride Strøm eller det oprørte Hav. Og end den Dag idag møde vi hin Vildfarelse i det ofte tilbage vendende Udtryk: »Elementernes Raseri«. Ordet Element har i Virkeligheden en dobbelt Betydning, den ene, der hidrører fra forgangne Tiders feilagtig-e Opfattelse, den anden, der er Ordets sande Definition: et usammensat Stof eller Grundstof. Grundlaget for Nutidens Kemi hviler paa den Anskuelse, at alle Legemer bestaa af et uendeligt Antal Molekuler (smaa Dele) af Ma- terien. Disse Molekuler ere altfor smaa, til at vi kunne bemærke dem ved Oiets Hjælp, men de maa ikke desto mindre betragtes som virkelige Legemer. Naar Legemet befinder sig i den faste Tilstandsform, tiltrække Molekulerne hverandre paa Grund af en Kraft, der benævnes Kohæsion; i den flydende Tilstandsform er den indbyrdes Tiltrækning ikke saa stærk, og