Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

723 ET OG ANDET OM NOGLE LUFTARTER. 724 er anbragt et fint Glasror, der leder Brintstrøm- men bort; denne kan Fig. 5. Hydro-oxygen-Blæserøret samt en Smelteovn til Platin. antændes, eller Brinten kan opsamles i en Flaske paa sædvanlig Maade. Med denne Luftart maa man iagt- tage den største For- sigtighed, da dens Blanding med Luft er i høieste Grad explo- siv. Man bør derfor ikke antænde den før nogle Minutter efter at Udviklingen er begyndt, og vil man opsamle den, bør man ikke an- vende den Luft, der er opsamlet i den forste Flaske. Brintens overor- denligt ringe Vægt- fylde kan pa avises derved, at man fylder en almindelig Oxeblære med Luftarten og- ved dens Aabning fæster Neddyppes nu Piben i en almindelig Kridtpibe. Sæbevand, fremkommer der ved et svagt Tryk paa Blæren Sæbebobler, der ere fyldte med Brint, og som stige tilveirs med stor Hurtighed. Anbrin- ges et vidt Glasrør over en Brintflumme, beslaar det sig med Fugtighed, da Brinten forener sig l ig. 6. Fremstilling af rent Kvælstof. med Luftens Ilt og danner Vand. En Blanding af to Maal Brint og ét Maal Jlt forenes og danner Vand, men Forbindelsen foregaar under Explosion, saa at Forsøget maa udføres med megen Forsigtighed. Man indhyller en stærk Sodavandsflaske, der indeholder den omtalte Blan- ding-, i et Klæde. Naar Flaskens Munding nær- mes til en Flamme høres et stærkt Knald, og’ hvis Flasken ikke knuses ved Forsøget, linder man lidt Vand i Form af Dug paa dens Sider. Dette Forsøg er dog farligt, og det bør fra- raades Uøvede at udføre det. Det saakaldte »Hydroosygen-Blæserør«, d. v. s. et Blæserør, hvor Flammen bestaar af en antændt Blanding- af Ilt og Brint, have vi alle- rede i Forbigaaende omtalt. Som Følge af den overordenlige Varme, der udvikles, formaar dette at smelte alle Metaller, ja endog saadanne Stoller som Bjergkrystal og Ler, og kan bringe flere uf dem i Dampform. Blandingen af de nævnte to Luftarter er saa explosiv, at man til For- brændingen maa anvende en særegen Slags Bræn- dere, der ere saaledes indrettede, at Luftarterne ikke blandes for de naa Antændelsestemperaturen. Fig. 5 viser det Princip, der følges ved saadanne Brændere; H er det Rør, der tilfører Brint, O det, der tilfører Ilt. Den nederste Del af Figuren forestiller en Herd til Smeltning af Platin; den bestaar af 2 udhulede Kalksten, hvori Metallet anbringes, og er foroven forsynet med en Aabning, gjennem hvilken Blæserørs- flammen indføres. Brinten udgjør en Bestanddel af alle or- ganiske Stoffer. Uagtet den paa vor Klode i Almindelighed kun forekommer i Forbindelse med andre Stoffer, have vi dog ved de vidunderlige Opdagelser, der ere gjorte med det under Navn af »Spektroskopet« bekjendte Instrument, faaet fuld Vished for, at den lindes i Solathmosfæren i fri Tilstand. Efter at vi nu have undersøgt Vandets Be- standdele hver for sig, gaa vi et Skridt videre for at erfare Noget om den mærkværdige Luftart, der kaldes Kvælstof, og som udgjør fire Femte- dele af den Luft, vi indaande. Ilten udgjør den ene Femtedel, og ved at befri Luften for denne kunne vi lettest fremstille Kvælstoffet. Fosfor er etz Stof, der har saa stærk Tiltrækning til Ilt, at det med Lethed forener sig dermed og derfor, naar det forbrænder i Luften, efterlader dennes . Kvælstof uforandret. Forsøget udfores som Fig- 6 viser. Et lille Stykke Fosfor aftørres omhyg- geligt med Filtrerpapir og lægges i en Porce- lænsskaal, der er anbragt paa et Stativ i et Kar med Vand. Fosforet antændes med en glødende Staaltraad, og det Hele bedækkes hurtigt med en omvendt Glascylinder. Til Cylinderen befæstes en i fem lige store Dele inddelt Skala; man finder nu, at Vandet, medens Fosforet brænder,