Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

725 ET OG ANDET OM NOGLE LUFTARTER. 726 stiger i Glasset, og efter at den indesluttede Luft er afkjølet til den omgivende Lufts Temperatur, vil det være steget en Delestreg, saa at altsaa en Femtedel af den indesluttede Luft er for- svunden; altsaa har al Luftens Ilt ved Forbræn- dingen forenet sig med Fosforet, og kun Kvæl- stof er tilbage og kan benyttes til Undersøgel- sen. En brændende Tændstik, der bringes ind i Luftarten, slukkes strax, og alle Dyr kvæles deri; dog' kan den ikke betragtes som giftig i dette Ords sædvanlige Betydning', thi vi vide jo, at vi stadigt indaande den; og i hvor vel Kvælstof i fri Tilstand ikke kan opretholde Livet, er det dog i Forening med andre Stoffer lige saa nødvendigt for Livet som dets Ledsager Ilten. Det udgjør en almindelig- Bestanddel i alle organiserede Le- gemer, baade Dyr og Planter. De første hente det fra de sidste og give det tilbage til Jorden, hvorfra det oprindeligt erjkommet. Kvælstoffet Fig. 7. Apparat til Fremstilling af »Lystgas«. er tillige en vigtig Bestanddel af mange explo- sive Stoffer, lige fra Krudtet til Nitroglycerinen. Den Blanding- af Kvælstof og Ilt, der udgjør vore Lungers Fode, er mekanisk og kan ikke betragtes som nogen kemisk Forbindelse. Ved en kemisk Forbindelse forstaa vi en saadan, der er dannet ved Forening af to eller flere Stoller til et nyt Stof med særegne Egenskaber, idet vi tillige fastholde som en Betingelse, at Bestanddelene indgaar i Forbindelsen efter visse bestemte Mængdeforhold og under et Varmefæ- nonien, der i Regelen viser sig som en Varme- udvikling. Dette er ikke Tilfældet med den atli- mosfæriske Luft; thi da vi ved Hjælp af Fos- foret borttog-e Ilten, blev Kvælstoffet aldeles ufor- andret tilbage; tillige ere de Vægtforhold, hvori Kvælstof og' Ilt forefindes i den athmosfæriske Luft, ikke nøiagtigt de samme som de, hvori de ind- gaa i kemisk Forbindelse, lige saa lidt som man ved at blande Kvælstof og Ilt i de Forhold, hvori de findes i den athmosfæriske Luft, vil bemærke noget Varmefænomen, uagtet Blandingen fuldstændigt har Luftens Egenskaber. Dog1 er Kvælstof og- Ilt i Stand til at indtræde i kemisk Forbindelse med hinanden, og i (lette Tilfælde kunne vi blandt Andet faa et Stof, der er fuldstæn- digt forskjelligt fra de oprindelige Luftarter. Apparatet indrettes som Figur 7 viser. Flasken A indeholder lidt salpetersurt Ammoniak, en For- bindelse, der indeholder Kvælstof, Ilt og Brint efter bestemte Vægtforhold, og som dannes ved Tilsætning af Skedevand til Salmiakspiritus. Ved Ophedning af denne Forbindelse danner Brinten og en Del af Ilten Vand, der optages i Røret B. Resten af Ilten forener sig’ med Kvæl- stof, og den luftformige Forbindelse kan opsamles paa samme Maade som oven for er omtalt. Vi faa paa denne Maade Kvælstofforilte, mere al- mindeligt kjendt under Navn af Lystgas, der hyppigt anvendes af Tandlæger og' ved mindre Operationer som et temmelig uskadeligt Bedøv- ningsmiddel. Vi have her seet et mærkeligt Ex- Fig. 8. Forsøg til at vise Kulsyrens Tyngde. empel paa to Grundstoffer, der mekanisk blan- dede udgjør den Luft, vi indaande, men som i kemisk Forbindelse danne en bedøvende Luft- art, der, naar den ikke anvendes med Forsig- tighed, kan virke som Gift. Vi nævne her i Forbigaaende Kulsyren eller den mærkværdige Forbindelse af Kulstof og Ilt, ved hvilken Planterne ernæres, men som dræber alt Dyreliv. Kulsyrens mærkeligste Egenskab er dens overordenlige Tyngde, der let kan vises ved at fylde en Skaal med Luftarten og lade en Kautschukblære eller en Sæbeboble hvile paa dens Overflade. For den Uindviede synes da Blæren at svæve i Luften. (Fig. 8). Man seer undertiden smaa flagrende Flammer stige op af Jorden, i Særdeleshed hvor der findes stillestaaende Vand eller forraadnende organiske Stoffer. Sagnene om Lygtemænd o. a. desl. finde deres simple og naturlige Forklaring i Tilværelsen al en brændbar Forbindelse, der har det betegnende Navn S u m p g a s, og- som giver Anledning til disse 46*