Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

743 ET AFFALDET BLAD. 744 Temperatur, og man kan altsaa omvendt slutte sig fra Kogepunktet til Barometerstanden. Li- geledes liave vi seet, at der fordres eu stor Mængde Varme for at forvandle Vand til Damp af samme Temperatur. Man maaler Varmemæng- der: Enheden for Varmen, eller en Calorie, er den Varmemængde, der kan forhøie Temperatu- ren hos en Vægtenhed Vand én Grad. Der medgaar 79,25 Varmeenheder til at smelte en Vægtenhed Is og 536 Varmeenheder til at for- vandle en Vægtenhed Vand til Damp af samme Temperatur. Vanddampen indtager ved Middel- barometerstand 1700 Gange saa stort et Rum som det Vand, hvoraf den er dannet. Naar Damp fortættes og naar Vand fryser, frigjøres samme Varmemængde, som blev bunden ved Fordampningen eller ved Smeltningen. Vandet udvider sig ved Frysningen i temmelig hoi Grad, saa at endogsaa Jernflasker kunne sprænges derved. Er Karret stærkt nok, saa at det hol- der, kan Vandet afkjøles langt under Frysepunk- tet uden at gaa ovor til Is. I flydende Tilstand har Vandet sin største Tæthed ved 4- 4 Til Slutning have vi viist, at Isen i flere Tilfælde for- holder sig som etseigt flydende, strækkeligt Legeme, saa at f. Ex. Gletscherne flyde mellem bugtede Bjergvægge aldeles som en Strøm af tykflydende Honning eller Sirup. (Oversat af Odin Christensen.) ET AFFALDET BLAD. AF R. BROWN. Sommeren er egenligt Botanikerens Høst- tid , men selve denne savner heller ikke sine Tillokkelser for ham. Da er det Frugternes, Frøenes og de sent blomstrende Planters Aars- tid; Naturen høster da sin sidste Blomstergrøde, inden Vinteren indfinder sig-, som jo i vore nord- lige Klimater indskrænker Livsyttringerne inden for Planteverdenens Omraade til det mindst mu- lige. Man kan fremfor Alt betegne Høstmaane- derne som de faldende Blades Aarstid. Skove, som bestaa af forskjellige Slags Løvtræer, til- drage sig i denne Aurets Afskedsstund næsten større Opmærksomhed end i Sommerens Dage; saa længe disse vare, frembyde Skovene storar- tede Pragtsyn af friske, grønne Farver, men To- nen bliver paa en vis Maade ensformig. I Sep- tember og Oktober derimod, naar Bladene endnu ikke alle have ombyttet deres grønne Farve med grimme og- visne, spiller Levet i vexlende gule, røde, brune og brogede Farver, og Skoven synes at have skiftet Dragt. Endog om Vinteren ere de nøgne Træer ikke uden en vis, for hver Art eiendommelig, spøgelseagtig Skjonlied; det kan i denne Tilstand, da Løvmasserne ikke skjule dets Grene, give Botanikeren Leilighed til at studere dets Forgreningsforhold og iagttage de arkitektoniske Ejendommeligheder, ved hvilke det ene Træ for en øvet Iagttager saa let adskiller sig fra det andet. Træerne kunne altsaa paa enhver af Aarets Tider give os Stof til Studium og Iagttagelse; ogsaa Bladene, saavel de friske, grønne, der endnu sidde paa Grenene, som de visne og indskrumpede, der hvirvles om af Stor- men, kunne lade os kaste et Blik ind i Plante- livets hemmeligste Værksteder. Fig. 1 viser os tre Blade paa forskjellige Stadier, eller, om man vil, tre Udviklingstrin af samme Blad, I A er det friskt, : grønt og le-