Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

741 IS, VAND OG DAMP. 742 dette ved at fylde smaa Flasker af Støbejern, der have en Tykkelse af omtrent Vs Tomme i Godset, med Vand, og lukke Mundingen med en fastskruet Jernprop; lægger man dem nu i en Kuldeblanding, ville de nødvendigvis springe, naar Vandet gaar over til Is. Indesluttes Vand i endnu stærkere Flasker, saa at det ikke formaar at udvide sig, kan det afkjøles langt under Frysepunktet uden at an- tage fast Form. Porøse Klipper og Bjergarter sonderbrydes og forvittre lidt efter lidt paa Grund af den Udvidelse, det i Sprækkerne inde- sluttede Vand er underkastet ved Overgangen til Is. Vandet sammentrækker sig lige som alle an- dre Legemer ved Afkjeling, men mærkeligt nok gjælder dette kun indtil en Temperatur af + 4°. Det begynder da atter at udvide sig og vedbli- ver dermed, indtil det fryser; men naar Isen én Gang er jdannet, sammentrækker den sig ved yderligere Afkjøling lige som andre faste Lege- mer. Vandet har altsaa sin største Tæthed ved + 4°. Vismut og nogle andre Stoffer have samme Egenskab som Vandet, idet de udvide sig i samme Oieblik de antage fast Form. Støbejern er ogsaa i ringe Grad i Besiddelse af denne Egenskab. Under visse Omstændigheder forholder Isen sig ikke som en fast Masse, men snarere som en seig Vædske eller som en meget tyk Sirup. Gletschere skride ikke ud som faste, uforandrede Masser men flyde, idet de lempe sig efter de vexlende Afstande mellem de Klippevægge, der omgive dem. — Professor Tyndall anbragte en Række Stokke i ret Linie tværs over en Glet- scher; efter faa Dages Forløb var Linien bleven en Halvmaane, der vendte den concave Side opad, hvilket viser, at den midterste Del af Glet- scheren bevægede sig hurtigere end dens Sider, aldeles lige som Strømmen i en Flod er hurtigst i Midten af denne. Til Forklaring af dette For- hold har der gjort sig to forskj ellige Anskuel- ser gjældende. Ifølge den ene skulde det have sin Grund i en virkelig Strækkelighed eller Seig- hed hos Isen; ifølge den anden skulde det der- imod hidrøre fra, at Vandets Frysepunkt synker ved Indvirkning af stærkt Tryk, saa at Isen smelter, naar den udsættes for et saadant. Van- det giver da efter for Trykket, men fryser da øieblikkeligt der efter til Is i en ny Form. Denne sidste Anskuelse turde være den rigtigste. Et slaaende Experiment viser dette. Læg- ges en Isblok over to Stolerygge og anbringes en fin Staaltraad tværs over den, vil Staaltraa- den, naar man belaster den med en tung' Vægt, efterhaanden trænge fuldstændigt gjennem Isstyk- ket og' falde paa Gulvet med Vægten, uden at Isen gaar itu derved, eller at man seer noget syuligt Mærke hvor Traaden har trængt igjen- nem. (Fig. 5.) Fig. 5. Isens Smeltning under Tryk og derpaa følgende Sammenfrysning’. Dette Fænomen forklares derved, at Isen smelter umiddelbart under Trykket af Staaltraa- den. Vandet fortrænges af denne og fylder Rummet oven over den, hvorpaa det, efter at være befriet for Trykket, strax fryser igjen. Denne tilsyneladende Seighed hos Isen kan ogsaa vises, idet man tager en lang-, tynd Skive af Is og1 lægger den over to Stolerygge; den vil da, ogsaa ved en Temperatur, der ligger lavere end Frysepunktet, efterhaanden boie sig paa Grund af sin egen Tyngde; Vende vi Blikket tilbage paa de Forsøg og deraf følgende Slutninger, der i det Foregaaende have været Gjenstand for Omtale, da have vi først lært, at der er Forskjel paa Iagttagelse (Obser- vation) og Experiment. Vi have dernæst seet, at der fordres en ikke ringe Mængde Varme til at smelte Is, saa at der »bindes« temmelig megen Varme, naar et Stykke Is gaar over til Vand af samme Temperatur. End videre have vi lært hvorledes Tempe- raturen angives og i Forbigaaende stiftet Be- kjendtskab med Kvægsølvthermometret. Den Temperatur, ved hvilken Isen smelter, har viist sig altid at være den samme, undtagen naar den er underkastet stærkt Tryk. Men den Tempe- ratur, ved hvilken Vandet koger, er afhængig af Barometerstanden. Vandet koger, naar Dam- pens Spændkraft overvinder Luftens Tryk. Vi have seet, hvorledes man kan beregne Bjergenes Høide ved at bestemme den Temperatur, hvor- ved Vandet koger paa deres Top, thi ved en og samme Barometerstand koger Vandet ved samme 47