Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
739
IS, VAND OG DAMP.
740
mængde, der forbruges til at bortkoge f. Ex.
1 Pund kogende Vand, kan forhoie Tempera-
turen hos 536 Pund Vand med 1 Grad.
Vand, der helt og holdent er forvandlet til
Damp, indtager ved en Barometerstand paa 760
Millimeter omtrent 1700 Gange sit tidligere
Rumfang'. Man maa erindre, at Dampen er et
nsynligt, luftformigt Legeme; de hvide Skyer,
der ofte ledsage den, dannes ved dens delvise
Fortætning- til smaa Vanddraaber, eller dens
saa kaldte »Condensation«.
Lad os nu betragte, hvad der skeer, dersom
vi gaa den omvendte Vei af den, vi i det Fore-
gaaende have gaaet. Vi antage, at vi i Stedet for
at lade Dampen gaa op igjennem Skorstenen,
samle den i et Kar, fra hvilket ingen Varme
kan undslippe, og derpaa fortætte den til Vand.
Vi ville da finde, at Dampen, idet den fortættes,
afgiver nøiagtigt lige saa megen Varme, som Van-
det forbrugte for at gaa over til Dampform.
Dette vil med andre Ord sige, at den Varme,
der frigjores, naar et Pund Damp fortættes, kan
opvarme 536 Pund Vand 1 Grad, eller hvad der
er det Samme, 53,g Pund 10 Grader. Dette
kunde synes overdrevent, men Forsøget er saa
simpelt, at Enhver kan udfore det.
Man tager en stor Kjedel og bringer deri
et Pund Vand; derpaa sættes Laaget lufttæt fast
med lidt Kit og for at holde det end yderligere
fast anbringes en Træpind mellem Laaget og
Hanken (Fig. 4). Paa Tuden sættes en Kaut-
Fig. 4. Varmeudviklingen ved Overgangen fra Damp til Vand.
schukslange, der føres ned i et Trækar, som inde-
holder koldt Vand. Slangen maa være saa lang,
at den kan gaa mindst et Dusin Gange rundt i
Karret. Man helder nu f. Ex. 100 Pund koldt
Vand i dette, sætter Kjedlen paa Ilden, lidt skraat
stillet, saa at Vandet ikke naar ud i Tuden, og
iagttager nøie Temperaturen i det kolde Vand,
Karret indeholder; lad denne være f. Ex. 10°;
derpaa bedækkes Karret med nogle Filttæpper
for at hindre Varmen i at slippe bort, og man
venter nu, indtil alt Vandet er kogt bort. Prøve
vi nu atter Vandets Temperatur ville vi, hvis For-
søget er omhyggeligt udfort, finde, at den er
6,2° høiere. Denne Forøgelse er dog i Virke-
ligheden noget større, end vi oven for have sagt
(nemlig 5,86°); vi maa erindre, at den fortættede
Damp udgjør et Pund Vand ved 100°, og at
dette er foiet til de hundrede Pund koldt Vand,
der i Forveien vare i Karret; dette har da bevir-
ket en yderligere Varmeforøgelse, saa at Tempe-
raturstigningen alt i alt, som oven for bemærket,
bliver c. 6°.
Havde vi i Stedet for 100 Pund kun havt
f. Ex. 15 Pund Vand i Karret, vilde det være
blevet saa varmt, at man neppe kunde holde
Haanden deri. Af saadanne Maalninger kan man
dog ikke vente sig nogen stor Nøiagtighed.
De Experimenter, hvorpaa de oven anførte
Tal grunde sig, ere derimod udførte i Labora-
torier med Apparater, der ere indrettede med
den yderste Nøiagtighed og med Anvendelse af
al mulig- Omhu for ikke at lide noget Varme-
tab samt under omhyggelig Beregning af den af
selve Karret optagne Varme. Ikke desto min-
dre give de anførte Exempler en god Forestil-
ling om den betydelige Mængde Varme, der for-
dres til at forvandle Vand til Damp, og som
frig-jøres, naar Dampen senere fortættes til Vand.
Efter nu at have fortættet Dampen til
Vand, fortsætte vi Forsøget og afkjole Vandet,
indtil det begynder at fryse; i det Følgende skal
da gjøres Rede for den Maade, hvorpaa dette
Forsøg- forløber.
Der begynder herved at danne sig smaa
naaleformige Krystaller, af hvilke nogle sidde
fast ved Karrets Bund og Sider, medens andre
flyde paa Vandets Overflade; vi lægge her Mærke
til, at alle de frie Isstykker svømme ovenpaa
Vandet. Hvoraf kommer dette? Hvert lille
Stykke Is veier selvfølgelig lige saa meget som
det Vand, hvoraf det er dannet. For at et Le-
geme skal kunne flyde paa Vand, maa det være
lettere end samme Rumfang Vand eller, hvad
der er det samme, — indtage et større
Rumfang end samme Vægt Vand. Altsaa:
Isen maa have udvidet sig ved Frysningen. For
at vise dette kan man fylde en Flaske fuldstæn-
digt med Vand, tilproppe den og binde Proppen
med Staaltraad. Naar Vandet fryser, vil Flasken
sprænges. Den Kraft, hvormed Isen udvider sig
under Frysningen, er meget stor. Man kan vise