Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
739 IS, VAND OG DAMP. 740 mængde, der forbruges til at bortkoge f. Ex. 1 Pund kogende Vand, kan forhoie Tempera- turen hos 536 Pund Vand med 1 Grad. Vand, der helt og holdent er forvandlet til Damp, indtager ved en Barometerstand paa 760 Millimeter omtrent 1700 Gange sit tidligere Rumfang'. Man maa erindre, at Dampen er et nsynligt, luftformigt Legeme; de hvide Skyer, der ofte ledsage den, dannes ved dens delvise Fortætning- til smaa Vanddraaber, eller dens saa kaldte »Condensation«. Lad os nu betragte, hvad der skeer, dersom vi gaa den omvendte Vei af den, vi i det Fore- gaaende have gaaet. Vi antage, at vi i Stedet for at lade Dampen gaa op igjennem Skorstenen, samle den i et Kar, fra hvilket ingen Varme kan undslippe, og derpaa fortætte den til Vand. Vi ville da finde, at Dampen, idet den fortættes, afgiver nøiagtigt lige saa megen Varme, som Van- det forbrugte for at gaa over til Dampform. Dette vil med andre Ord sige, at den Varme, der frigjores, naar et Pund Damp fortættes, kan opvarme 536 Pund Vand 1 Grad, eller hvad der er det Samme, 53,g Pund 10 Grader. Dette kunde synes overdrevent, men Forsøget er saa simpelt, at Enhver kan udfore det. Man tager en stor Kjedel og bringer deri et Pund Vand; derpaa sættes Laaget lufttæt fast med lidt Kit og for at holde det end yderligere fast anbringes en Træpind mellem Laaget og Hanken (Fig. 4). Paa Tuden sættes en Kaut- Fig. 4. Varmeudviklingen ved Overgangen fra Damp til Vand. schukslange, der føres ned i et Trækar, som inde- holder koldt Vand. Slangen maa være saa lang, at den kan gaa mindst et Dusin Gange rundt i Karret. Man helder nu f. Ex. 100 Pund koldt Vand i dette, sætter Kjedlen paa Ilden, lidt skraat stillet, saa at Vandet ikke naar ud i Tuden, og iagttager nøie Temperaturen i det kolde Vand, Karret indeholder; lad denne være f. Ex. 10°; derpaa bedækkes Karret med nogle Filttæpper for at hindre Varmen i at slippe bort, og man venter nu, indtil alt Vandet er kogt bort. Prøve vi nu atter Vandets Temperatur ville vi, hvis For- søget er omhyggeligt udfort, finde, at den er 6,2° høiere. Denne Forøgelse er dog i Virke- ligheden noget større, end vi oven for have sagt (nemlig 5,86°); vi maa erindre, at den fortættede Damp udgjør et Pund Vand ved 100°, og at dette er foiet til de hundrede Pund koldt Vand, der i Forveien vare i Karret; dette har da bevir- ket en yderligere Varmeforøgelse, saa at Tempe- raturstigningen alt i alt, som oven for bemærket, bliver c. 6°. Havde vi i Stedet for 100 Pund kun havt f. Ex. 15 Pund Vand i Karret, vilde det være blevet saa varmt, at man neppe kunde holde Haanden deri. Af saadanne Maalninger kan man dog ikke vente sig nogen stor Nøiagtighed. De Experimenter, hvorpaa de oven anførte Tal grunde sig, ere derimod udførte i Labora- torier med Apparater, der ere indrettede med den yderste Nøiagtighed og med Anvendelse af al mulig- Omhu for ikke at lide noget Varme- tab samt under omhyggelig Beregning af den af selve Karret optagne Varme. Ikke desto min- dre give de anførte Exempler en god Forestil- ling om den betydelige Mængde Varme, der for- dres til at forvandle Vand til Damp, og som frig-jøres, naar Dampen senere fortættes til Vand. Efter nu at have fortættet Dampen til Vand, fortsætte vi Forsøget og afkjole Vandet, indtil det begynder at fryse; i det Følgende skal da gjøres Rede for den Maade, hvorpaa dette Forsøg- forløber. Der begynder herved at danne sig smaa naaleformige Krystaller, af hvilke nogle sidde fast ved Karrets Bund og Sider, medens andre flyde paa Vandets Overflade; vi lægge her Mærke til, at alle de frie Isstykker svømme ovenpaa Vandet. Hvoraf kommer dette? Hvert lille Stykke Is veier selvfølgelig lige saa meget som det Vand, hvoraf det er dannet. For at et Le- geme skal kunne flyde paa Vand, maa det være lettere end samme Rumfang Vand eller, hvad der er det samme, — indtage et større Rumfang end samme Vægt Vand. Altsaa: Isen maa have udvidet sig ved Frysningen. For at vise dette kan man fylde en Flaske fuldstæn- digt med Vand, tilproppe den og binde Proppen med Staaltraad. Naar Vandet fryser, vil Flasken sprænges. Den Kraft, hvormed Isen udvider sig under Frysningen, er meget stor. Man kan vise