Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

737 IS, VAND OG DAMP. 738 medbringe et lille Kogekar og et Thermometer end et Kvægsølvbarometer. Ved Hjælp af Luftpumpen kunne vi faa næ- sten koldt Vand til at koge. Stille vi et Glas Vand under en lufttæt Glasklokke og udpumpe Luften, saa koger Vandet heftigt, skjendt det ikke engang er lunkent. Da imidlertid den Vand- damp, der fordamper fra Overfladen, inden Kog- ningen begynder, hindrer os i at frembringe et fuldstændigt lufttomt Rum, kan aldeles iskoldt Vand ikke koge under en sædvanlig Luftpumpe. Alligevel lykkes dette, naar man under Glasklok- ken anbringer et Kar med Svovlsyre, der med Begjærlighed optager den Vanddamp som udvik- les. Derved bindes Varme, der tages fra det kolde Vand, og- da indtræffer det mærkelige Til- fælde, at en Del af Vandet ved Kogningen bringes til at fryse til Is. Paa denne Maade fremstilles Is i den varme Aarstid. Man kan udføre et Experiment, der tager sig besynderligt ud, idet man bevirker, at Vand koger i en Flaske, naar vi helde koldt Vand paa denne, men ophorer at koge, naar vi op- varme Flasken. For at udfore dette koger man lidt Vand i en Flaske, indtil al Luft er uddre- ven, hvorpaa Flasken tilproppes og stilles om- vendt. Inden faa Oieblikke ophorer Kogningen. Men helder man nu lidt koldt Vand oven paa Flasken, saa forvandles en Del af den deri inde- sluttede Damp til Vand, og der fremkommer herved et partielt Tomrum, hvorved Trykket for- mindskes, saa at Kogningen paa ny begynder. Opvarmes derimod den øverste Del af Flasken, saa forøges Damptrykket og Kogningen ophører. Vi maa tilføie, at der — tvært imod den gængse Forestilling om Sagen — neppe findes nogen Grændse for den Temperatur, til hvilken Vand kan opvarmes i hikkede Kar, da Damptryk- ket hindrer det i at koge. I Lokomotivkjedler er Vandet ofte opvarmet til over 200' Celsius. I et tilstrækkeligt stærkt Kar kan Vandet op- varmes til samme Temperatur, som Jernet op- naar ved Rødglødhede. Forsøgene vise, at Vandet ved en bestemt given Barometerstand altid koger ved samme Varmegrad. Den Grad, ved hvilken en Vædske koger, naar Barometret viser 760 Millimeter, hvilket er dets Middelstand, kaldes Vædskens Kogepunkt. Saaledes have vi da to altid uforanderlige Temperaturer, der tillige ere lette at bestemme, nemlig den, som Isen antager ved sin Smeltning, og den, hvorved Vand koger ved en Barometerstand paa 760 Millimeter. Disse ere særligt mærkede paa Thermometret, og Afstanden mellem dem er delt i et vist Antal lige store Dele eller Grader, ved Hjælp af hvilke de mellemliggende Tempe- raturer kunne iagttages. Fahrenheit delte Afstanden mellem disse to bestemte Punkter i 180 lige store Dele og beteg- nede den laveste med 32u og den hoieste med 212°. Vi sige derfor, at Isen smelter ved 32° Fahrenheit, og at Vand koger ved 212°, naar Barometret viser 760 Millimeters Tryk. Paa Celsius Thermometerskala betegnes Frysepunktet med 0° og Kogepunktet med 100°, medens Reaumurs Skala har 800 ved Kogepunktet og’, som det foregaaende, 0° ved Frysepunktet. I det Følgende ere alle Temperaturer angivne efter Celsius’ Skala, der i Almindelighed benyttes ved alle videnskabelige Undersøgelser. Vi have seet. at der forbruges en hel Del Varme ved Isens Smeltning, og at ikke den ringeste Del af Var- men anvendes til at gjøre Vandet varmere end O °, før hver en Smule Is er smeltet. Ligeledes forbruges en hel Del Varme til at forvandle Vand ved 1000 til Damp af samme Tempera- tur. Intet af denne Varme anvendes til Op- varmning af Vandet eller af Dampen, men al Varme forbruges til at overføre Vandet fra den ene Tilstandsform til den anden. Efter hvad der nu er sagt, ere vi i Stand til at bestemme, hvormegen Varme der for- bruges i begge Tilfælde. For at maale Noget maa vi altid have en Enhed for Maalet. Til Maaling af Længder har vi en Enhed, der kaldes Fod. og vi kunne sammenligne forskjel- lige Længder ved at angive, hvor mange Fod hver af dem udgjer. Til Maaling af flydende Varer have vi en Enhed, der kaldes en Pot, og vi sammenligne forskjellige Mængder af disse, idet vi angive, hvormange Kander hver af dem indtager. Men hvad er da Enheden for Varmen? Man har fundet, at den Varme- mængde, der fordres til at bringe Tem- peraturen hos en vis Mængde Vand til at stige et vist Antal Grader tilnærmel- sesvis altid er den samme. Derfor tage vi til Enhed for Varmen den Varmemængde, der udfordres til at opvarme en Vægtenhed Vand én Grad. Denne Varmemængde pleier man at kalde en Calorie. Ved Experiment har man fundet, at der behøves ikke mindre end 79,25 saadanne Varme- enheder for at smelte en Vægtenhed Is, eller at den Varmemængde, der forbruges til at smelte et Stykke Is, bringer Temperaturen i samme Vægtmængde Vand til at stige med 79,25 Grader. Man har ligeledes fundet, at den Varme, der fordres til at forandre en Vægtenhed ko- gende Vand til Damp af samme Temperatur, er lig med 536 Varmeenheder, eller at den Varme- 47