Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

735 IS, VAND OG DAMP. 736 varrnning-en. Kvægsølvet begynder da atter at stige (hvilket betyder, at Vandet bliver varmere), og vedbliver dermed, indtil Vandet koger. Men netop i det øieblik, da Kogningen begynder, op- hører Kvægsølvsøilen at stige og staar i samme Høide, indtil alt Vandet er kogt bort. Altsaa »bindes« ogsaa Varmen ved Kogningen. Gjentage vi denne Del af Experimentet til forskjellige Tider ville vi finde, at Thermometer- standen under Kogningen ved de forskj ellige Experimenter tildels, men ikke fuldstændigt, er den samme. Paa samme Sted koger altsaa Van- det altid ved en Temperatur, der tilnærmelsesvis er uforandret. Lad os nu anstille Forsøget forst ved Ha- vets Overflade, derefter midtveis paa et Bjerg og- tilsidst paa Bjergets Top. Vi ville da erfare, at Vandets Kogepunkt ligger saa meget desto lavere jo høiere vi komme tilveirs over Hav- fladen, og paa et meget hoit Bjerg behøver det kun at blive lunkent for at komme i Kog. Aar- sagen hertil vil findes, naar vi undersøge hvad Kogning egenligt er. Vandet har altid, selv i kold Tilstand en Tilboielighed til at forvandle sig til Damp og udvide sig til denne Tilstands- form. Det hindres under almindelige Forhold deri ved Luftens Tryk, saa at Forvandlingen kun foregaar langsomt og alene fra Vandets Over- flade, hvilket kaldes Fordampning-. Vi vide, at Luften ved Havets Overflade udøver et Tryk paa enhver Gjenstand, der svarer til omtrent 14 Pund paa Kvadrattommen. Aarsagen til, at ikke Alting knuses ved denne Vægt, er den, at Trykket er lige stort i alle Retninger. Tage vi f. Es. en Vinflaske eller en sæd- vanlig Medicinflaske og tilproppe den lufttæt, saa er dens indre Overflade underkastet et udad gaaende Tryk paa c. 14 Pund paa hver Kva- drattomme. Dog sprænges Flasken ikke, hvor tyndt end Glasset maatte være, thi mod dens ydre Overflade udøver Luften^ et lige saa stort og modsat Tryk. Stille vi derimod Flasken inden i en større Flaske eller Dunk og pumpe Luften ud af den sidste, da modvirkes ikke det udad virkende Tryk i Flasken, hvorfor den enten springer, eller Proppen drives ud (Fig. 3). Det er netop dette Tryk, der modvirker Vandets Tilbøjelighed til at gaa over i Dampform. Naar Vandet opvarmes, stræber det imidlertid mere og mere at gaa over til Damp, indtil omsider ved en vis Temperatur Vanddampenes udad virkende Tryk eller »Tension« i Vædsken overvinder Luft- trykket, og da koger Vandet. Nu begynde vi at forstaa, hvorfor Vandet ikke altid koger ved samme Varmegrad. Van- det koger, sagde vi, naar Dampens Tryk over- vinder Lufttrykket; men dette er ikke altid det samme. Vi vide, at Barometret er et Instru- ment, hvormed man maaler Lufttrykket. Naar Luftens Tryk tiltager, stiger Kvæg-sølvsøilen i Barometret; naar det formindskes, synker den. Det vil sige: Lufttrykket er stærkere ved høi end ved lav Barometerstand. Fig. 3. Forseg, der viser Luftens Tryk. Med andre Ord kan dette udtrykkes saa- ledes; ved lav Barometerstand er Luftseilen over Observationsstedet lettere end ved høi Barome- terstand. Er Barometerstanden høi, maa Dam- pen altsaa udøve større Kraft for at overvinde Lufttrykket end i modsat Tilfælde, og hvis Vand ved lav Barometerstand koger ved en vis Tem- peratur, saa maa det ved høi Barometerstand opvarmes stærkere, inden Dampen faar tilstræk- kelig Magt til at overvinde Lufttrykket. Bestiger man et hoit Bjerg finder man lige- ledes, at Barometret falder, jo høiere man kom- mer, efter som Luftseilen er kortere paa et hoit liggende Sted end ved Strandbredden. Just fordi Luftseilen er kortere paa hoitliggende Steder, formaar et mindre Damptryk at overvinde dens Modstand, og Vandet bringes saaledes lettere i Kog end paa lavtliggende Steder. Altsaa ko- ger Vandet ved lavere Temperatur paa en Bjergtop end ved Havfladen. Man har anstillet utallige Forsøg- og Bereg- ninger i denne Retning og- tilmed opstillet en Tabel, ved Hjælp af hvilken man kan bestemme Høiden af et Bjerg, naar man har iagttaget ved hvilken Temperatur Vandet koger paa dets Top. Denne Methode er maaskee ikke saa nøiagtig som Høidebestemmelser ved Barometermaalinger, men paa Opdagelsesreiser i lidet kjenclte Lande og i vanskeligt tilgængelige Bjergegne er det lettere at