Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
735
IS, VAND OG DAMP.
736
varrnning-en. Kvægsølvet begynder da atter at
stige (hvilket betyder, at Vandet bliver varmere),
og vedbliver dermed, indtil Vandet koger. Men
netop i det øieblik, da Kogningen begynder, op-
hører Kvægsølvsøilen at stige og staar i samme
Høide, indtil alt Vandet er kogt bort. Altsaa
»bindes« ogsaa Varmen ved Kogningen.
Gjentage vi denne Del af Experimentet til
forskjellige Tider ville vi finde, at Thermometer-
standen under Kogningen ved de forskj ellige
Experimenter tildels, men ikke fuldstændigt, er
den samme. Paa samme Sted koger altsaa Van-
det altid ved en Temperatur, der tilnærmelsesvis
er uforandret.
Lad os nu anstille Forsøget forst ved Ha-
vets Overflade, derefter midtveis paa et Bjerg
og- tilsidst paa Bjergets Top. Vi ville da erfare,
at Vandets Kogepunkt ligger saa meget desto
lavere jo høiere vi komme tilveirs over Hav-
fladen, og paa et meget hoit Bjerg behøver det
kun at blive lunkent for at komme i Kog. Aar-
sagen hertil vil findes, naar vi undersøge hvad
Kogning egenligt er. Vandet har altid, selv i
kold Tilstand en Tilboielighed til at forvandle sig
til Damp og udvide sig til denne Tilstands-
form. Det hindres under almindelige Forhold
deri ved Luftens Tryk, saa at Forvandlingen
kun foregaar langsomt og alene fra Vandets Over-
flade, hvilket kaldes Fordampning-. Vi vide,
at Luften ved Havets Overflade udøver et Tryk
paa enhver Gjenstand, der svarer til omtrent
14 Pund paa Kvadrattommen. Aarsagen til, at
ikke Alting knuses ved denne Vægt, er den, at
Trykket er lige stort i alle Retninger.
Tage vi f. Es. en Vinflaske eller en sæd-
vanlig Medicinflaske og tilproppe den lufttæt,
saa er dens indre Overflade underkastet et udad
gaaende Tryk paa c. 14 Pund paa hver Kva-
drattomme. Dog sprænges Flasken ikke, hvor
tyndt end Glasset maatte være, thi mod dens
ydre Overflade udøver Luften^ et lige saa stort og
modsat Tryk. Stille vi derimod Flasken inden i
en større Flaske eller Dunk og pumpe Luften
ud af den sidste, da modvirkes ikke det udad
virkende Tryk i Flasken, hvorfor den enten
springer, eller Proppen drives ud (Fig. 3). Det
er netop dette Tryk, der modvirker Vandets
Tilbøjelighed til at gaa over i Dampform. Naar
Vandet opvarmes, stræber det imidlertid mere og
mere at gaa over til Damp, indtil omsider ved
en vis Temperatur Vanddampenes udad virkende
Tryk eller »Tension« i Vædsken overvinder Luft-
trykket, og da koger Vandet.
Nu begynde vi at forstaa, hvorfor Vandet
ikke altid koger ved samme Varmegrad. Van-
det koger, sagde vi, naar Dampens Tryk over-
vinder Lufttrykket; men dette er ikke altid det
samme. Vi vide, at Barometret er et Instru-
ment, hvormed man maaler Lufttrykket. Naar
Luftens Tryk tiltager, stiger Kvæg-sølvsøilen i
Barometret; naar det formindskes, synker den.
Det vil sige: Lufttrykket er stærkere ved høi
end ved lav Barometerstand.
Fig. 3. Forseg, der viser Luftens Tryk.
Med andre Ord kan dette udtrykkes saa-
ledes; ved lav Barometerstand er Luftseilen over
Observationsstedet lettere end ved høi Barome-
terstand. Er Barometerstanden høi, maa Dam-
pen altsaa udøve større Kraft for at overvinde
Lufttrykket end i modsat Tilfælde, og hvis Vand
ved lav Barometerstand koger ved en vis Tem-
peratur, saa maa det ved høi Barometerstand
opvarmes stærkere, inden Dampen faar tilstræk-
kelig Magt til at overvinde Lufttrykket.
Bestiger man et hoit Bjerg finder man lige-
ledes, at Barometret falder, jo høiere man kom-
mer, efter som Luftseilen er kortere paa et hoit
liggende Sted end ved Strandbredden. Just fordi
Luftseilen er kortere paa hoitliggende Steder,
formaar et mindre Damptryk at overvinde dens
Modstand, og Vandet bringes saaledes lettere i
Kog end paa lavtliggende Steder. Altsaa ko-
ger Vandet ved lavere Temperatur paa
en Bjergtop end ved Havfladen.
Man har anstillet utallige Forsøg- og Bereg-
ninger i denne Retning og- tilmed opstillet en
Tabel, ved Hjælp af hvilken man kan bestemme
Høiden af et Bjerg, naar man har iagttaget ved
hvilken Temperatur Vandet koger paa dets Top.
Denne Methode er maaskee ikke saa nøiagtig som
Høidebestemmelser ved Barometermaalinger, men
paa Opdagelsesreiser i lidet kjenclte Lande og i
vanskeligt tilgængelige Bjergegne er det lettere at