Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

733 IS, VAND OG DAMP. 734 ikke kunne »experimentere« med Planeterne. Vi maa noies med at iagttage den ibrskjellige Virk- ning, der fremkommer, naar to af de virkende Kræfter virke i samme Retning, eller naar de virke modsat hinanden o. s. v. Vi kunne ikke formindske eller forøge nogen af disse Kræfter. Lad os derimod antage, at vi have et Kar, der i Løbet af en bestemt Tid fyldes ved Hjælp af to Vandledninger A ogB, og at vi ville vide, hvor stor en Del af Vandmængden, der tilfores af hver af Ledningerne. For at opnaa dette kan man lukke for Ledningen A og fylde Kar- ret alene ved Hjælp af B, idet vi lægge Mærke til den Tid, der medgaar hertil; derefter ku»ne vi lukke for B og- iagttage, hvor lang Tid A be- hover ti] at fylde Karret. Vi vende nu tilbage til vort egenlige Æmne; vi have iagttaget, at Isen smelter, naar den ud- sættes for Varmens Virkning, og vi ønske nu at vide hvor megen Varme der kræves til at smelte en vis Mængde Is. Men inden vi be- gynde at maale Varmemængden, maa vi liave et Instrument, hvormed vi kunne maale de Stoffers Temperatur, med hvilke vi skulle experimentere. Et saadant have vi i Thermo metret. 1 sin sædvanlige Form bestaar Thermome- tret af et fint Glasror, der for neden er udblæst til en Kugle (Fig. 1). Denne og en Del af Fig. 1. Thermometret. Røret ere fyldte med en Vædske, sædvanligt med Kvægsølv eller Spiritus. Opvarmes Kuglen, ud- vider Vædsken sig og stiger som Følge heraf høiere op i Roret. Man kan nu iagttage en Vædskes Tempe- ratur, idet man anbringer et Thermometer deri og iagttager ved hvilket Punkt i Røret Kvæg- selvsøilen staar. Opvarmes Vædsken, saa bliver samtidigt Thermometret varmt og Kvægsølvet stiger; afkjøles den, saa synker det, men hol- der Temperaturen sig uforandret, bliver ogsaa Kvægsølvsøilens Hoide uforandret. Lad os en kold Vinterdag- tage et Stykke Is, knuse det lægge det i et Kogekar og deri anbringe et Thermometer saaledes, at dettes Kugle er tæt omsluttet af Isen. Sætte vi derpaa Karret over Fig. 2. Forsog, der belyse nogle af de Fænomener, som vise sig ved Smeltning af Is. en svag Ild og iagttage Thermometret, finde vi, at Isen ikke strax begynder at smelte, medens derimod Kvægsølvet begynder at stige og ved- bliver en lille Tid dermed. Isen begynder imid- lertid snart at smelte, og just naar dette ind- træder, bemærke vi at Kvægsølvet ophører at stige og vedbliver at staa stille, ind- til al Isen er smeltet. Dette vil sige, at Karrets Indhold, trods den stærke Opvarmning efter at Smeltningen er begyndt, ikke bliver var- mere, førend al Isen er smeltet. Altsaa følger heraf, at al den Varme, der tilføres efter at Isen er begyndt at smelte, forbruges til at iværk- sætte denne Smeltning, og Intet deraf anvendes til at gjøre Vandet eller Isen varmere. Denne Varme »bindes« og kaldes latent eller bun- den Varme. Medens Isen smelter, maa man nøie iagttage Barometerstanden. Vi ville gjøre Experimentet om med en større Mængde Is og- ændre det efter Behag vi ville da alligevel finde, at hvor ofte vi end gjentage det, bliver dog altid Kvægsolvet staaende paa samme Punkt, hvilket viser os, at den Temperatur, hvorved Isen smelter, al- tid er den samme. En yderst ringe Afvi- gelse fremkommer dog’, naar Isen under Smelt- ningen underkastes stærkt Tryk. Lad os nu antage, at al Isen i Kogekarret er smeltet, og at vi desuagtet vedblive med Op-