Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

731 IS, VAND OG DAMP. 732 Det Apparat, som Faraday benyttede, bestod af et bøiet Glasrør (Fig. 11). I den ene Ende indesluttes det Stof, af hvilket Luftarten skal ud- vikles, medens den anden Ende, der i Forveien er bleven tilblæst for Blæserorsflammen, ned- sænkes i en Kuldeblanding. Afkjolingen og det ved Opvarmningen af Stoffet fremkaldte Tryk bevirke da, at Luftarten fortættes og- i Bydende Tilstand opsamles i den afkjølede Del af Roret. Siden Nytaarsdag 1878 findes ikke mere nogen permanent Luftart, thi de tre oven nævnte ere endeligt ble vue overvundne ved Hjælp af de kraf- tigste Apparater. Man fik da at see en Strøm af flydende Ilt, og Brint udslyngedes af Apparatet mod staalblaa Farve og raslede paa Gulvet som Hagel. Det var en naturlig- Følge heraf, at Blan- dingen af Kvælstof og Ilt, cl. v. s. den athmos- færiske Luft, ogsaa maatte kunne sammen- trykkes til en Vædske, og flydende Luft blev i Virkeligheden ogsaa fremstillet. At man har kunnet bringe disse Luftarter til at antage flydende Form, er en af den nyeste Tids Triumfer. Til Slutning maa vi bemærke, at de Luft- arter, der have været Gjenstand for Omtale i denne Artikel, ikke maa betragtes alene som Laboratorieprodukter. Ihvor vel de i ren og ublan- det Tilstand ere fremmede for os, staa de os dog nær i det daglige Liv. De udgjøre jo den Luft, vi indaande, det Vand, vi drikke, den Fode, vi leve af; ja endog Vævene i vort Legeme ere, naar de opløses i deres Bestanddele, intet Andet ond disse Luft- arter, foruden en ringe Mængde Aske eller Jord. (Oversat af Odin Christensen). IS, VAND OG DAMP. AF I. E. H. GORDON. Det er vel bekjendt for alle vore JLæsere, at Vandet kan existere i de tre oven nævnte Tilstandsformer; men i denne Artikel agte vi at omtale disses indbyrdes Forhold og de Love, ifølge hvilke Vandet gaar over fra den ene Til- standsform til den anden. Vi vide AHe, at Isen ved Opvarmning smel- ter og bliver til Vand. Vedblive vi at tilføre mere Varme, bliver Vandet varmere og begynder at udvikle Damp, hvilket dog indtil en vis Tem- peratur kun foregaar langsomt. Fortsættes Op- varmningen yderligere, indtræder snart en For- andring: Vandet »koger«. Dampen udvikles da langt hurtigere, indtil alt Vandet er forvandlet til Damp eller »kogt bort«. Disse Fænomener kunne iagttages af Enhver. Ville vi vide noget mere om, hvad der egenligt gaar for sig, maa vi ikke alene nøies med Iagttagelse, men vi maa foretage Experimenter. Forskjellen mellem Iagttagelse og- Experi- ment ligger deri, at vi, naar vi gjøre Iagttagel- ser, kun betragte Fænomenerne saaledes som de ibregaa i Naturen; naar vi experimentere, frem- stille vi derimod Fænomenerne under kunstige Forhold og- forsøge at udfinde deres forskjellige A arsager. Lad os anføre et Exempel. Blandt de mange forskjellige Aarsager, der indvirke paa Jordens Bevægelse, er og’saa Solens, Maanens og Planeternes Tiltrækning-. Til at bestemme, hvil- ken Virkning de hver for sig udøve have vi ikke noget andet Middel end »Observation«, da vi