Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

729 ET OG ANDET OM NOGLE LUFTARTER. 730 fælde være fyldt med varmt Vand, da Chlor er temmelig let opløseligt i Vand ved almindelig Tem- peratur. Den først udviklede Luft maa ikke trænge ud i Værelset, da den, selv i fortyndet Tilstand, bevirker stærk Hoste. Opsamles den i en Flaske kan den tjene til at vise Chlorets blegende Egen- skaber. Et Stykke farvet Bomuldstoi, blaat eller rødt Papir, levende Blomster eller hvilket som helst Stof, der er farvet med Plantefarver, bleges i denne Luftart; dog bør de altid befugtes med Vand, da Chlor næsten er uvirksom i tor Til- stand. I alle store Fabriker bleges Bomulds- varerne ved Hjælp af Chlor i dets almindeligt bekjendte Forbindelse som »Blegepulver«, sæd- vanligt kaldet »Chlorkalk«. Blegningen foregaar paa den Maade, at Tøiet først i ubleget Tilstand dyppes i Chlorkalkopløsningen og derpaa i et Bad af svovlsyreholdigt Vand. Dette gjentages nogle Gange, hvorefter Tøiet skylles godt i rin- dende Vand. At Chlor ikke bleger Kul eller Mineralfarver, kan vises ved at dyppe et trykt Papirsblad i almindeligt Blæk; udsættes Bladet Eig. 10. Chlorets Forening med Brint. efter Tørring for Indvirkningen af fugtig Chlor- luft, vil Blækket forsvinde, medens det Trykte forbliver uforandret. Bringer man lidt uægte Bladguld ned i en Flaske med Chlor, antændes det strax. Lige- ledeshrænder lint pulveriseret Antimonderi (Fig. 9). Ogsaa Brint forenes direkte med Chlor under Udvikling af Lys og Varme. Dette kan vises ved at bringe et med Terpentin gjennemvædet Stykke Filtrerpapir ned i Flasken; Brinten i Ter- pentinet forenes med Chloret, medens Kulstoffet udskilles i Form af Sod. En langt mærkeligere Maade at bringe Chlor og Brint i Forbindelse paa bestaar imid- lertid deri, at man blander lige Rumfang af begge Luftarter i en lille og tynd Glasflaske uden Adgang for Dagslyset. For en Sikkerheds Skyld bedækkes Flasken med et Staaltraadsnet som Fig. 10 viser, hvorpaa den udsættes for Sollysets direkte Virkning, eller for Straalerne fra en brændende Magniumtraad. Luftarterne forenes herved under Explosion, og- Flasken splintres i tusinde Stykker. Den nu tildags almindelige Anskuelse, at Brinten er et Metal, bekræftes derved, at den med Lethed forener sig med Chlor; thi de viser derved samme Forhold som de øvrige Metaller. Chlor er lige som Kulsyre meget vægtfyldigere end athinosfærisk Luft, saa at man uden at lide noget væsenlig- Tab kan tage Proppen af en med Chlor fyldt Flaske. Chlor er et af Grund- stofferne og blev forst opdaget 1774 af den fremragende svenske Kemiker Scheele. Det er værdt at lægge Mærke til, at Luft- arterne have den Egenskab at kunne blandes med hverandre; man kunde maaskee tro, at tre for- skjellige Luftarter som Brint, Kvælstof og Kul- syre, naar de i lige store Mængder bleve bragte ind i en stor Glasklokke, vikle bevare deres Plads i tre forskjellige Lag, saaledes at Brinten som den letteste Luftart forblev øverst i Karret, medens Kulsyren gik til Bunds, og Kvælstoffet holdt sig midt imellem begge. Dette er dog Fig. 11. Faradays Apparat til Fortætning af Luftarter. ikke Tilfældet, thi Karret indeholder helt igjen- nein en ensartet Blanding af de tre Luftarter. Hvor vigtig denne Naturlov om Luftarternes »Diffusion« er, indsee vi bedst, naar vi betænke hvad Følgen vilde blive, hvis den Kulsyre, der stadigt stiger op fra Jorden, ophobede sig paa dens Overflade. Alt Dyreliv vilde under saa- danne Omstændigheder være en Umulighed. Allerede længe have Kemikerne næret den Anskuelse, at alle Luftarter ved tilstrækkeligt kraftige Apparater maatte kunne sammentrykkes til Vædsker. Faraday var den Første, der gjorde Forsøg i denne Retning. Det lykkedes ham at bringe et -stort Antal Luftarter, der tidligere ikke vare bievne fortættede, i Ilydende Form, ja endog i fast Tilstand, men tre af dem, nemlig Brint, Ilt og Kvælstof, modstode alle hans Anstræn- gelser. I alle Lærebøger, der ere udkomne inden Slutningen af 1877, finde vi ogsaa disse Luft- arter antørte som »permanente«.