Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

747 ET AFFALDET BLAD. 748 »Spalteaabning'erne«, med et fremmed Udtryk »stomata« o: »Mundene«. De forekomme i større eller mindre Antal paa alle saadanne grønne Plantedele, ligesom ogsaa hyppigt paa Blomstens farvede Blade; men i størst Mængde træffes de paa Løvbladene, navnlig paa disses Underflade; hertil maa dog1 bemærkes, at dette kun gjælder for de i Luften værende Blade; helt i Vandet nedsænkedo Blade, som f. Ex. Bændoltangens, have dom aldeles ikke, og paa Bladene at Aa- kande og- Frøbid, som svømme paa Vandfladen, forekomme de kun paa Overfladen. I Bladkjø- det findes der lige inden for Spalteaabningerne smaa Lufthuler, som i Almindelighed staa i For- bindelse med alle de fine Luftgang-e, vi snart skulle finde g-jennemkrydsende Cellevævet i alle Retninger. Antallet af disse Lufthuller i Overhuden har man hos de forskjellige Planter fundet forskjelligt, fra ét ä to Dusin indtil c. 160,000 pr. Kvadrattomme; ifølge dette faar et Syrenblad gjennemsnitligt 700,000 og et Linde- blad ikke mindre end 1,000,000. ' Det er forbundet med større Vanskelighe- der at undersøge Bladets indre Bygning. Lyk- kes det os imidlertid at skjære et yderst fint Tværsnit ud af Pladen, kunne vi ved Mikrosko- pets Hjælp og- lignende Behandling som før faa et Billede at see, som i alt Fald i Hovedtræk- kene ligner Fig. 3. Mellem Overhudslaget paa Over- og Undersiden af Bladet iagttager man her en grøn Cellemasse af aflange eller kantede Elementer ; et Blik paa Figuren viser os des- uden, at ikke alle Cellerne have samme Størrelse og Form, idet de hen imod Oversiden liggende ere mere langstrakte og tættere sammenpakkede end de neden under dem liggende, der have store Mellemrum imellem sig og derfor danne et lø- sere Væv. Hine kaldes formedelst deres lang- strakte Form »Pallisadecellerne«, de sidste ud- gjøre det saakaldte »Svampevæv« eller »Aande- vævet« (det pneumatiske Væv). Afvigelser fra denne Bygning- forekomme selvfølgelig paa flere Steder, men i det Væsenlige ere de fleste Plan- ters Blade byggede som det nys beskrevne, for- udsat, at de ogsaa have samme Form og Stil- ling. Betragte vi nu hver enkelt Celle af Blad- kjodet nærmere, ville vi finde den dannet af en farveløs, glasklar Hinde, som omslutter et klart, æggehvideagtigt, slimet Legeme, hvori der findes en Mængde smaa, gronne Korn indleirede. Det Stof, de skylde deres Farve, kalde vi Klorofyl eller Bl ad grønt, og det er det, der skinner igjennem Cellernes klare Hinder og Bladenes Overhud og saaledes meddeler Organerne den Farve, vi beundre saa meget, og som vi for- gjæves søge at eftergjore eller bevare. Over- huden er uemlig1 selv sammensat af Celler, der ere flade og slutte tæt til hverandre lige som Stenene i en Mur: men i Overhudscellerne fore- kommer det gronne Farvestof ikke; kun en klar, ufarvet, æggehvidøagtig Masse, Protoplasmaet, udfylder dem, Fig. 3. Tværsnit af et Blad, forstørret; a og f Over- og Under- sidens Overhud; b, Pallisadevævet; c, Svampevævet eller det pnevmatiske Væv; d, overskaaren Ribbe; e, Spaltaabning ; g, Aandehulen. Igjennem dette Bladets løse og fine Celle- væv strækker der sig en Mængde nætformigt samnienløbende, grovere og- finere Traade, som udgaa fra Bladpladens Midtnerve eller fra Spid- sen af Bladstilken, igjennem hvilken de i For- ening- strække sig. Vi komme snart til at gjore nærmere Bekjendtskab med dem, naar vi skulle betragte Bladets Skelet; indtil videre maa en flygtig- Undersøgelse være tilstrækkelig. Vi nøies derfor med at bemærke, at Bladstilkens fastere Hovedbestanddel saavel som dens Forlængelser ind i Pladen, bestaar af ganske andre Cellefor- mer end de, med hvilke vi stiftede Bekjendtskab i Bladkjødet, og at det navnlig er langstrakte, tykvæggede og spidse Celler samt de saakaldte »Kar», vi træffe her i Bladnerverne, altsaa væ- senligt afstivende Elementer, om hvilke For-