Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

749 BT AFFALDET BLAD. 750 af Bladets Bygning1; kort maatte vi ikke skulde fylde hele Bind Studier over Forhold, til hvis her kun er levnet os en Plads For vort Brug er det Anførte Hvis vi nu i den Tid, denne segene imidlertid have belært os, at de ogsaa føre Vandet gjennem Bladet; den Maade, paa hvilken disse saakaldte »Karstrænge« for- grene sig, har givet dem Navnet »Aarer« eller »Nerver« formedelst Ligheden med de saaledes betegnede Organer hos os selv og Dyrene; en dybere Overensstemmelse findes ikke. Vi have hermed i største Korthed foretaget en Undersøgelse det blive, hvis med detaillerede Fremstilling del- af nogle Linier, dog- tilstrækkeligt. Undersøgelse har taget, have ladet et lige af Træet afplukket Blad henligge i en Glasbeholder med Vand og udsat det for det fulde Sollys, ville vi nu kunne see Luftblærer stige op derfra; det Samme vil vise sig at finde Sted, hvis vi stille et paa samme Maade behandlet Blad i Mørket; men ere vi tilstrækkeligt udstyrede med kemiske Kundskaber, vil det ikke falde os van- skeligt at godtgjøre, at de i Lyset dannede Luft- blærer bestaa af et ganske andet Stof end de, som have udviklet sig i Mørket. Hint kalder Kemikeren nemlig Ilt, dette er derimod Kulsyre. Begge disse Luftarter ere Bestanddele af vor Atmosfære; Ilten udgjor omtrent l/5 af hele dens Masse, hvorimod Kulsyren kun er tilstede som en ubetydelig Brøkdel. Ilten er den Luft, som opholder Dyrenes Liv; Kulsyren udaandes derimod af dem og er giftig. Hin faar en i Spiden glødende Træpind til at flamme op i klar Lue, naar den sænkes ned i et med denne Luftart fyldt Glas, medens derimod samme Pind hurtigt slukkes, naar den bringes ind i en At- mosfære af Kulsyre; sidst nævnte Luftart ud- strømmer i stor Mængde af Vulkaner, udaandes af Dyrene og dannes af Organismernes Forraad- nelse, ved Gjæringsprocesser o. s. v. Ganske vist er Procentmængden af Kulsyre meget ube- tydelig i den atmosfæriske Luft, men desuagtet har man beregnet, at der i vor Jords hele Luft- masse findes 138,616,075,892 Tons Kulstof (den ene af Kulsyrens kemiske Bestanddele), eller fire og- tyve Gange saa mange Centner. Ved For- søg har man fundet, at Planterne i Sollyset op- tage denne Luftens Kulsyre med Bladene og de andre grønne Dele. Naar den nævnte Luftart er kommen ind i Bladets Celler, undergaar den der ved Bladgrøntets og Lysets forenede Ind- virkning- en væsenlig Forandring. Som vi alle- rede ovenfor have antydet, er den nemlig intet enkelt Stof, ikke hvad Kemikeren kalder et Grund- stof, men sammensat af tvende andre, i hvilke den spaltes i Cellerne, nemlig i Kul og Ilt. Af disse tilbageholder Bladet Kulstoffet for deraf, som vi ved en senere Lejlighed skulle see, at bi- drage til Dannelsen af nye Dele; Ilt sendes der- imod, i det mindste for største Delen, atter ud (Luften. Det var denne udstødte Ilt, som vi i Solskinnet saae stige boblevis op gjennem Van- det fra de deri nedsænkede Blade; sætte vi en Prop i Vandbeholderen og et Glasrør igjennem Proppen, ville vi kunne faa en hendøende Gnist til at gløde livligere i den udstrømmende Luft, ja endog et Lys med glødende Tande til at flamme op igjen, — netop Beviset for, at den af Bladene udviklede Luft er Ilt. Et i Mørket paa aldeles den samme Maade anstillet Forsøg viser os derimod et ganske modsat Resultat. I Stedet for at afgive Ilt indsuger Bladet da netop denne, men udaander (ligesom Dyr og Men- nesker) Kulsyre, om end i temmelig ringe Mængde. Hvorfra denne kommer, kan maaskee endnu noppe med fuldkommen Sikkerhed angives; Nogle mene, — og det er maaskee det rigtigste, — at den opstaar inde i Planten ved Iltens Forening med Kulstof; andre ere af den Anskuelse, at den er optaget gjennem Rødderne fra Jordbunden og med Vandet ført op i Bladene. At Kulsyren, som jo er giftig for Mennesker og Dyr, i Mør- ket udskilles af Blomsten, er imidlertid en given Sag, det være sig- nu af den ene eller den an- den Grund; men vil, man saa spørge, er det da ikke usundt at have mange Væxter i Værelset, i Særdeleshed, naar man skal sove i samme? Virke Planterne ikke om Natten forurenende paa Luften i Stuerne ved at frembringe denne Luft- art, som er den samme som den, glødende Kul udsende, og som Neapels Hundegrotte skylder sin sørgelige Berømmelse ? Selvfølgelig gjore Planterne sig skyldige i en saadan Fordærvelse af Luften, men den Kulsyremængde, som ud- sendes fra et Vindue eller et Bord fuldt af Biometer er saa ubetydelig i Løbet af en Nat, at man uden mindste Fare for at kvæ- les kan sove endog i et Drivhus. I et Væxt- hus med 6000 Planter, som i Løbet af 12 Ti- mer holdtes vel tillukket, fandt man, at Kulsy- ren kun beløb sig til 1,39 paa 10,000 Dele Luft. Det nylig skildrede Luftskifte gaar sand- synligvis for sig gjennem de oven omtalte Spalte- aabninger; end ogsaa hos Vandplanterne finder den samme Proces idelig- Sted. I sidst nævnte Tilfælde er der blot den Forskjel, at Luften er opløst i Vandet, samt at Spalteaabningerne ikke findes, men den almindelige Overhud, der hos mange helt nedsænkede Vandplanter ogsaa inde- holder Bladgrønt, maa her umiddelbart opsuge Kulsyren og- Ilten. Gjennem Luftplanternes fine