Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

751 ET AFFALDET BLAD. 752 Spalteaabninger komme Luftarterne ind i Celle- vævets mange, snævre Cellemellemrum, og Væx- terne kunne saaledes paa en vis Maade kaldes Luftens Renselsessteder; de bortskaffe den fra alle raadnende Stoffer, Vulkaner, Fabriker o. s. v. udstrømmende Kulsyre og give den vigtige Luftart Ilt i Bytte for hin, som er saa skadelig for Menneske- og Dyrelivet. Vandplanter yde Van- det samme Tjeneste; Mange have sikkerlig gjort den Erfaring, ut Akvarier med Vandplanter holde sig meget længere friske end uden saadanne. Dog- gjore Bladene ingenlunde denne Tjeneste uden Løn; thi det i Kulsyren værende Kulstof som de tilbageholde, er jo et af Plantens vig- tigste Fødemidler. Dog, som oven for bemærket, sker sligt kun i Dagens og Solens stærke Lys; i Mørket foregaar Aandedrættet aldeles lige som hos os og Dyrene uden at være skjult af den anden kemiske Proces, Kulsyremaaltidet; derfor har man ogsaa meget passende kaldt Bladene for Plantens Lunger. Stige vi længere ned ad Livets Stige, linde vi imidlertid, at et og samme Organ kan have mange Forretninger, ganske lige- som en eller anden Person paa Civilisationens lavere Trin gjerne har mange forskjellige Sysler. Undersøge vi flere forskjellige Planter, navn- lig om Morgenen, finde vi meget ofte smaar, klare Vanddraaber fæstede paa Bladenes Spidser eller i Indbugtningerne imellem Bladrandens Tænder, hvis saadanne forekomme. Ofte ere disse Draa- ber maaskee kun Dug, som tilfældigt har sat sig paa de angivne Steder; men lige saa hyp- pigt, ja oftere, er det dog en virkelig, draabefor- mig Udsvedning eller Udpresning. I visse Til- fælde kan den have samme Lugt som Planten, hvoraf den er sivet ud, lige som Dyrenes Ud- dunstning ofte har samme Lugt som Dyret selv. Hos nogle Planter, der ere i nær Slægt med den almindeligt dyrkede, vel bekjendte Kalia (B-ichar- dia Aethiopica), presses der paa denne Maade en g-anske betydelig Vandmængde ud af Bladspid- sen ; dette finder ogsaa Sted i tørre, dugfrie Næt- ter, naar Luftens Fugtighed kun er ringe, med Grenspidserne af vore almindelige Padderokker (Equisetum). Fra alle Planters Blade fordamper der imidlertid ideligt Vand, i hvor vel vore Dine ikke mærke noget dertil, lige som der altid af- sondres Sved fra vor Hud, om det end ik\e be- standigt er i Draabeform. Herom kan man let overbevise sig, naar man anbringer en levende Plante under et Glas paa en saadan Maade, at der ingen Vandfordampning kan finde Sted fra den Jord eller det Vand, hvori den voxer. Des- uagtet vil man da efter nogle Timers Forløb finde Glasset paa Indersiden overtrukket med den Dug, som den fra Bladene afgivne Vand- damp har dannet, idet den fortættede sig paa Glassets Vægge. Man har allerede i forrige Aarhuudrede an- stillet Beregninger over den Vandmæng-de, som Planterne paa denne Maade udsondre af deres Blade. Man har saaledes fundet at en Solsikke paa tre Fods Høide paa en varm og tør Dag udskiller næsten to Pund (0,930 Kilo) Vand i Dampform, hvilket med andre Ord er tre og en halv Gang niere end den Vandmængde, der bort- gaar fra en lige saa stor Flade af Menneskets Legeme. De fleste af vore almindeligt dyrkede Planter, saasom Hvede, Bønner, Ærter, Kløver o. s. v. uddunste i Løbet af fem Maaneder mere end to hundrede Gange deres egen Vægt (i tør- ret Tilstand) af Vand. Endnu mærkeligere er Forholdet hos Kornelen (Cornus mascula)-, denne fordamper i 24 Timer sin dobbelte Vægt Vand. Naturligvis indvirker Lysstyrken, Varmegraden og Luftens større eller mindre Tørhed saa vel som Bladenes Alder og Forskjellighederne i de- res Bygning ikke ubetydeligt paa den Vandmængde, som en Plante udsender. At denne i det mind- ste i de fleste Tilfælde er temmelig- anselig, frem- gaar af det ovenfor Anførte og bestyrkes yder- mere ved følgende Iagttagelse: Paa en Mark af omtrent to Femtedele Tønde Land havde man plantet Kaal med en Fods Afstand imellem Ræk- kerne og den samme Afstand imellem de enkelte Planter i disse; ved Beregning- fandt man, at der i Løbet af tolv Timer bortgik den næsten utrolige Mængde af over 245 Centner Vand i Luftform fra de saftige Kaalblade; det er derfor ikke vanskeligt at indsee hvorfor en Plante paa en varm Dag let kan begynde at hænge med Bladene, hvis den ikke vandes. Der bortgaar nemlig da mere Vand, end Rødderne kunne faa Tid til at opsuge igjen fra Jorden. Ogsaa i Naturens Husholdning er denne Vandfordampning af stor Vigtighed og Betyd- ning. De fra Jordens Overflade kommende Vand- dampe ere nemlig for en Del de, hvoraf Skyer og Dug dannes, og- hertil yde Planterne netop deres Bidrag. Der, hvor der forefindes Masser af Planter og Blade, foregaar det naturligvis efter den største Skala, og det er som Følge heraf let fatteligt, hvilken stor Betydning Sko- vene maa have. Men med Skydannelsen staar Nedbøren netop i den nøieste Sammenhæng-. Be- tænke vi alt dette, kan det ikke være vanskeligt at indsee Farerne ved en altfor vidt dreven Skov- rydning eller at forklare, hvorfor Skovplantning kan fremkalde en kjendeligt forøget Nedbør i for- hen regnløse Egne. Der findes Dele af Ægyp- ten, hvor der forhen i Løbet af en tre—fire Aar ikke faldt en Draabe Regn, men hvor Forhol-