Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

753 ET AFFALDET BLAD. 754 dene nu ved storartede, i dette Aarhundrede fore- tagne Skovplantninger siges at have forandret sig- i den Grad, at man kan regne 30 å 40 Regndage om Aaret. Den nys omtalte Vanduddunstning- har man antaget om ikke udelukkende, saa dog for en De], at foregaa igjennem de smaa Spalteaab- ninger, som vi have fundet spredte i Overhuden. Disse Porer kunne derfor aabne og lukke sig for at afpasse den uddunstende Vandmængde efter Atmosfærens Tilstand. Men der bortgaar utvivlsomt dog ogsaa meget Vand igjennem Bla- denes tynde Overhud. Heri kan Forklaringen maaskee søges til det Fænomen, at Planter, som voxe i et tørt Klima og stærkt solbeskinnede Egne, have en langt tykkere Overhud end de, der bebo vandrige Lande, for bedre at økonomisere med denne Livsfornødenhed. Formodenlig er det af samme Grund, at Planter af saadan Na- tur som Kaktus, de kaktusagtige Euphorbier o. Ig1. ere kjodfulde og saftige. De have derved et Forraad af Vand, som de have opsamlet under det sidste Regnfald og nu senere kunne anvende efter Behov. Hvis man bestryger Bladene med. Olie eller Fernis og saaledes forhindrer Fordamp- ningen, maa Planten gaa til Grunde, lige som et menneskeligt Væsen vilde omkomme, naar man tilstoppede Hudens Porer paa lignende Maade. Af det hidtil Anforte kunne vi ganske vist ikke iagttage Alt ved en blot og bar ydre Be- skuelse af Planten, men det Væsenlige deraf kan man dog faa Leilighed. til at see i en hvilken som helst Have eller Skov. Den omtalte saa- kaldte »Transpiration« forklarer netop, hvorledes Planter kunne forsendes fra et Land til et an- det eller i Hus vedblive at leve i de tæt tilluk- kede, saakaldte »Ward’ske« Glaskasser. En saadan Kasse er overalt lukket, og under Trans- porten behover man ikke at aabne den for at vande Planterne, som befinde sig i den; her er nemlig en ubetydelig Mængde Vand tilstrækkelig-, da ikke alene Transpirationen foregaar langsomt i den med Vanddampe mættede Luft, men det fortættede, paa Kassens Vægge draabeformigt nedflydende Vand tillige samles Tid efter anden i Bunden og saaledes kommer til fornyet An- vendelse. Det eneste Vand, der virkelig forbru- ges, er det, som medgaar til Dannelsen af de ny fremkommende Planteorganers Stof. En Ward’sk Kasse anskueliggør saaledes i det Smaa Planteverdenens Husholdning. Vi have hidtil lært, at Bladene paa Plan- ten gjore samme Nytte som Dyrenes Lunger og Hud, idet de staa i Aandedrættets og1 Transpi- rationens Tjeneste. Men de spille endnu en vig- tig Rolle, hvorom man kan overbevise sig ved et ganske simpelt Forsøg. Prøver man midt om Vinteren at løsne et Stykke Bark af en frisk Træstamme, vil man finde, at dette kun kan skee med temmelig stor Kraftanvendelse, samt at der paa Grændsen mellem Barken og Vedet ikke fin- des noget saftigt Cellevæv. Gjentages Forsøget om Foraaret, viser det sig, at Barken med største Lethed gaar løs, og at der uden paa den blot- tede Vedmasse nu findes et saftigt og slimet Lag, saa at den ikke længere er tør at føle paa. En lignende Operation foretagen hen paa Efter- sommeren eller Hosten giver det Resultat, at man mærker, at Delene nærmest ved Vedet ere lige som gjennemtrængte af en slimet, klæbrig Vædske. Det, der om Foraaret gjør Vedet saf- tigt, er en fra Jorden opstigende Strøm af Næ- ringsvædske, medens den tykkere, mere klæbrige Vædske om Sommeren er af en anden Beskaf- fenhed, om den end ogsaa er ernærende. Uden at gaa nærmere ind herpaa ved denne Leilighed skulle vi blot anføre, at Saftens Opstigning om Foraaret ikke er Noget, med Hensyn til hvilket Læseren behover at stole paa Andres Ord; man kan selv overbevise sig derom, f. Ex. ved at tappe Birkesaft til »Birkevin«, og hvis man er bosid- dende i Nord-Amerika, vil man let have Leilig- hed til at gjøre Bekjendtskab med Sukkerløn- nens opstigende Saft, der af Indianerne og Ny- byggerne indvindes for deraf at tilberede »Ahorn- sukker«, saaledes som vi see i omstaaende Billede, Fig. 4. Det kan ligeledes let paavises, at der se- nere hen paa Aaret finder en ned ad gaaende Saft- strømning Sted. Man knytter blot et Reb eller en Staaltraad haardt omkring en Gren eller en tyndere Stamme. Herved hindres den nedstigende Saft i sit Løb og- samler sig oven for Forbin- dingen. Af denne Saft dannes Ved og Bark, hvorved der fremkommer en stor Opsvuhning paa det omvundne Sted. Den fra Roden opsti- gende Saft er tyndflydende og meget vandholdig; kun hos visse Planter optager den under sin Vandring gjennem Roden og- Stammen Sukker og andre opløselige Stoffer i nogen betydeligere Mængde, naar den træffer paa dem; den ned- stigende Saft er derimod mere tyk og indehol- der bl. A. Sukker, æggehvideagtige Stoffer ni. m., hvoraf den igjennem Roden optagne Saft aldeles ikke havde Spor. Meget deraf har den stødt paa under sin Vandring gjennem Stammen, men meget, maaske det vigtigste, have Bladene le- veret. Inde i disse er Saften gaaet fra Celle til Celle og- er derhos kommen i nær Berøring med Luften og dens Kulsyre. Den er saaledes ble- ven udsat for adskillige Luftarters Indvirkning, og tillige er den ved Fordampning, saaledes 48