Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

< Dl) ET AFFALDET BLAD. 756 Fig. 4. Sukkerlønnens Saft samles og inddampes i Nordamerika. som ovenfor beskrevet, bleven tykkere og kraf- tigere. Efter paa denne Maado saa at sige at være bleven underkastet en Fordøjelsesproces forlader den Bladpladen ad den eneste Vei, der staar den aaben, nemlig- igjennem Stilken. Bladene synes netop at være en væsenlig Aarsag til Saftens Opstigning i Planten. Vel kan Roden med en kjendelig Kraft indsuge Van- det af Jorden, men Bladene hjælpe til Saftens videre Stigning omtrent paa samme Maade, som en brændende Væge faar Olien til at stige i Veiret. Saften stiger aldrig op, hvis ikke Bla- dene ere udfoldede eller i Færd dermed. Dette kan man let overbevise sig om ved om Foraaret at give Agt paa to endnu i Knoptilstanden væ- rende Buske udenfor et Drivhus. Gjør man Indsnit i Stammerne, viser det sig let, at Saf- ten endnu ikke har begyndt at stige; men hvis man igjennem et Hul i Vinduet eller Muren lader en Gren af den ene bøies ind i det varme Væxthus, viser det sig- snart, at Bladene udfolde sig før Tiden, og at Saftstigningen hermed tager sin Begyndelse, skjøndt Planten voxer i samme Jordbund som Naboen, den anden Busk, der endnu ikke har aabnet sine Knopper, og- heller ikke viser nogen opstigende Saftstrøm. Hvad vi sidst have anført, kunde foranle- dige os til at antage, at vi ogsaa tør tillægge Bladene Navn af Planternes Maver eller For- døielsesredskaber. I Virkeligheden have mange Botanikere betragtet Planten som sammensat af talrige Individer, hvert for sig repræsenterede af et Blad, der atter ere forenede paa samme Maade som de lavere Dyr (Zoophyterne), der sidde samlede i en grenet, træformet eller blad- lignende Koloni. Vi kaste nu atter Oiet paa Figuren 1, men paa Billedet B, det andet af de Blade, vi toge os for nøiere at undersøge, nemlig det indskrum- pede, visne og affaldne. Det er gulnet, men hvorfor? Her maa vi igjen paakalde Kemike- rens Hjælp, og han lærer os da, at denne Farve beror paa en kemisk Forandring, som er fore- gaaet med Bladgrøntet eller Klorofyllet. Det Samme er Tilfældet med de røde, brune eller anderledes farvede Blade, som udgjøre Høstens Pryd. Denne Forvandling af Bladgrøntet er foregaaet inden i Bladets smaa Bladkjod-Celler,