Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

757 ET AFFALDET BLAD. 758 hvoraf hver især er et lille Laboratorium. Mange antage ogsaa, at der om Efteraaret, naar Livet i Bladet snart skal standse, foregaar en Nydannelse af Stoffer, som ere Ophav til de nævnte Farver; Kemikeren kan give os en lang Liste paa den Slags Stoffer, men vi ville ikke trætte Læserne med dem her, saa interessante disse Betragtninger end kunne være, da det vilde fere os for langt bort fra vort egenlige Emne. Imidlertid ere vi endnu ikke færdige med dette affaldne Blad; at det er tørt, er meget naturligt. Det har ophørt at modtage Nærings- saft, og det har afgivet alt sit Vand, som var magasineret i de smaa Celler. Selve disse, som nu intet Arbeide mere have at foretage, ere ind- skrumpede for bestandigt. Men Bladet er ikke ble ven afrevet med Vold; det er faldet af af sig selv, da Tidens Fylde kom. Undersøger man Bladstilkens nedre Ende, vil man see, at den er jævn, glat og ikke viser Spor af noget voldsomt Brud, (Fig. 5). De i .Bladstilken væ- Fig. 5. Bladfaldet; man seer et fra Grenen sig afløsende Blad, Knopperne til næste Aar, Blad Ar med Mærkerne efter Karstræn- gene samt den nederste Knde af on Stilk; de to sidste Figurer ere tre Gange forstørrede. rende Karstræng'e eller »Nerverne« ere glat af- skaarne. De Steder paa Stammen, hvor Bladene have siddet, Blad-Arrene, vise os akkurat det Samme. I Forbigaaende kunne vi her bemærke, at der ikke i Virkeligheden existerer Planter med »stedse grønne« Blade; det er kun et Udtryk fra den daglige, mindre nøiagtige Tale. Blade, der kaldes saa, sidde ikke bestandigt paa Gre- nene, men da de blive paa deres Plads længere, end Tilfældet er med de fleste andre Planters, komme de i det mindste til at sidde over et Aar, indtil de nye Blade have udviklet sig og fortrængt de gamle, saa at Planten altsaa be- standigt har grønt Løv, om end ikke de samme Blade udgjøre det. Dette gjælder om vore Gran- og Fyrretræer, Tax, Kritsttorn, Vedbend og Bux- bom. Hos nogle Planter sidde Bladene paa Gre- nene to Aar, hos andre flere, indtil ti og- tolv, men omsider falde de dog af, hvorom Under- søgelsen af Jordbunden i en af saadanne Træer bestaaende Plantning bærer talrige Vidnesbyrd. I de varme Lande tabe Træerne ofte deres Blade i den hede, tørro Aarstid og udvikle atter nye i den regnfulde og kjøligere. Hvorledes gaar nu dette for sig? Saa simpelt som det end synes at være, lige saa van- skeligt er det nøie at iagttage det, hvorfor For- klaringsforsøgenes Antal er meget stort. Det foregaar paa en Maade, der noget minder om Kirurgens, naar han skal amputere et Lem, og ved Operationen maa drage Omsorg for, ut de ved Snittene overskaarne Blodkar ikke lade Blo- det strømme ud, og en Forblødning, der kunde blive skjæbnesvanger for Patienten, saaledes ind- træde; on ligefrem O verskj gering kunde derfor ikke gaa an, men førend Lemmet afsættes, og- For- bindingen lægges paa, blive Blodkarrene tilbundne, hvorved, overflødigt Blodtab undgaas. Omtrent paa samme Maade gjør Naturen nu. naar Aars- tiden fordrer sin Ret og- Bladene maa falde af Træerne. Hen imod Hosten dannes der i For- bindelsesleddet imellem Grenen og- Bladet et fint løst Cellevæv, der ikke kan fastholde Bladet for- medelst dettes Vægt; men forinden dette skeer, er der allerede af Kork dannet et tyndt, men fuldkommen tilstrækkeligt Plaster indenfor Los- ningsvævet, saa at Planten, efter at Bladene ere affaldne, ikke kan lide nogen Skade ved Væd- sketab eller »Forblødning«, da Korkplastrene ere fuldkommen vandtætte. Medens Kirurgen altsaa maa lægge sin Forbinding, efter at han har skaaret, kan Planten rose sig af at være kom- men videre i sin Kunst, thi den lægger Bindet paa det skjæbnesvangre Sted, førend Saaret bliver frembragt. Paa nogle Træer, f. Ex. paa Ege, blive Bladene siddende i vissen Tilstand Vinteren over og falde først af, naar Knopperne om Foraaret ved deres Tilvæxt kaste dem af. Man seer heraf, at Død og Affalden for Bladenes Vedkommende ikke altid er det Samme, idet det ene i visse Tilfælde ikke følger af det andet. Døden be- ror undertiden sikkerlig paa Frostens Indvirk- ning, i andre Tilfælde rimeligvis derpaa. at Saft- tilførselen standses ved det Korkplaster eller den uigjennemtrængelige Hinde, der dannes i Blad- grunden; mange Planters affaldne Blade have endnu et indviklet kemisk Arbeide at udfore, inden de hjemfalde til den endelige Opløsning, efter at Lovfaldet har kastet dem ned paa Jor- den. Men som vi ovenfor have seet, virke Bla- 48*