Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
757
ET AFFALDET BLAD.
758
hvoraf hver især er et lille Laboratorium.
Mange antage ogsaa, at der om Efteraaret, naar
Livet i Bladet snart skal standse, foregaar en
Nydannelse af Stoffer, som ere Ophav til de
nævnte Farver; Kemikeren kan give os en lang
Liste paa den Slags Stoffer, men vi ville ikke
trætte Læserne med dem her, saa interessante
disse Betragtninger end kunne være, da det vilde
fere os for langt bort fra vort egenlige Emne.
Imidlertid ere vi endnu ikke færdige med
dette affaldne Blad; at det er tørt, er meget
naturligt. Det har ophørt at modtage Nærings-
saft, og det har afgivet alt sit Vand, som var
magasineret i de smaa Celler. Selve disse, som
nu intet Arbeide mere have at foretage, ere ind-
skrumpede for bestandigt. Men Bladet er ikke
ble ven afrevet med Vold; det er faldet af af
sig selv, da Tidens Fylde kom. Undersøger
man Bladstilkens nedre Ende, vil man see, at
den er jævn, glat og ikke viser Spor af noget
voldsomt Brud, (Fig. 5). De i .Bladstilken væ-
Fig. 5. Bladfaldet; man seer et fra Grenen sig afløsende Blad,
Knopperne til næste Aar, Blad Ar med Mærkerne efter Karstræn-
gene samt den nederste Knde af on Stilk; de to sidste Figurer
ere tre Gange forstørrede.
rende Karstræng'e eller »Nerverne« ere glat af-
skaarne. De Steder paa Stammen, hvor Bladene
have siddet, Blad-Arrene, vise os akkurat det
Samme. I Forbigaaende kunne vi her bemærke,
at der ikke i Virkeligheden existerer Planter med
»stedse grønne« Blade; det er kun et Udtryk
fra den daglige, mindre nøiagtige Tale. Blade,
der kaldes saa, sidde ikke bestandigt paa Gre-
nene, men da de blive paa deres Plads længere,
end Tilfældet er med de fleste andre Planters,
komme de i det mindste til at sidde over et
Aar, indtil de nye Blade have udviklet sig og
fortrængt de gamle, saa at Planten altsaa be-
standigt har grønt Løv, om end ikke de samme
Blade udgjøre det. Dette gjælder om vore Gran-
og Fyrretræer, Tax, Kritsttorn, Vedbend og Bux-
bom. Hos nogle Planter sidde Bladene paa Gre-
nene to Aar, hos andre flere, indtil ti og- tolv,
men omsider falde de dog af, hvorom Under-
søgelsen af Jordbunden i en af saadanne Træer
bestaaende Plantning bærer talrige Vidnesbyrd.
I de varme Lande tabe Træerne ofte deres Blade
i den hede, tørro Aarstid og udvikle atter nye
i den regnfulde og kjøligere.
Hvorledes gaar nu dette for sig? Saa
simpelt som det end synes at være, lige saa van-
skeligt er det nøie at iagttage det, hvorfor For-
klaringsforsøgenes Antal er meget stort. Det
foregaar paa en Maade, der noget minder om
Kirurgens, naar han skal amputere et Lem, og
ved Operationen maa drage Omsorg for, ut de
ved Snittene overskaarne Blodkar ikke lade Blo-
det strømme ud, og en Forblødning, der kunde
blive skjæbnesvanger for Patienten, saaledes ind-
træde; on ligefrem O verskj gering kunde derfor
ikke gaa an, men førend Lemmet afsættes, og- For-
bindingen lægges paa, blive Blodkarrene tilbundne,
hvorved, overflødigt Blodtab undgaas. Omtrent
paa samme Maade gjør Naturen nu. naar Aars-
tiden fordrer sin Ret og- Bladene maa falde af
Træerne. Hen imod Hosten dannes der i For-
bindelsesleddet imellem Grenen og- Bladet et fint
løst Cellevæv, der ikke kan fastholde Bladet for-
medelst dettes Vægt; men forinden dette skeer,
er der allerede af Kork dannet et tyndt, men
fuldkommen tilstrækkeligt Plaster indenfor Los-
ningsvævet, saa at Planten, efter at Bladene ere
affaldne, ikke kan lide nogen Skade ved Væd-
sketab eller »Forblødning«, da Korkplastrene ere
fuldkommen vandtætte. Medens Kirurgen altsaa
maa lægge sin Forbinding, efter at han har
skaaret, kan Planten rose sig af at være kom-
men videre i sin Kunst, thi den lægger Bindet
paa det skjæbnesvangre Sted, førend Saaret
bliver frembragt.
Paa nogle Træer, f. Ex. paa Ege, blive
Bladene siddende i vissen Tilstand Vinteren over
og falde først af, naar Knopperne om Foraaret
ved deres Tilvæxt kaste dem af. Man seer heraf,
at Død og Affalden for Bladenes Vedkommende
ikke altid er det Samme, idet det ene i visse
Tilfælde ikke følger af det andet. Døden be-
ror undertiden sikkerlig paa Frostens Indvirk-
ning, i andre Tilfælde rimeligvis derpaa. at Saft-
tilførselen standses ved det Korkplaster eller den
uigjennemtrængelige Hinde, der dannes i Blad-
grunden; mange Planters affaldne Blade have
endnu et indviklet kemisk Arbeide at udfore,
inden de hjemfalde til den endelige Opløsning,
efter at Lovfaldet har kastet dem ned paa Jor-
den. Men som vi ovenfor have seet, virke Bla-
48*