Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

759 ET AFFALDET BLAD. 760 dene ved deres Kulsyreoptagelse og Næringsfor- døielse mægtigt med til Livsprocessens kemiske Gjennemførelse, og for at ikke de i dem frem- bragte Stoffer skulle gaa tabte, vandre do for Planten vigtige over i Stammen og Grenene, før- end Bladet afspærres fra disse, for i opsparet Tilstand som Stivelse at komme til Nytte ved Foraarets vigtige Arbeide: Løvspringet, idet de nye Blade og ofte endog Blomsterne dannes paa Bekostning af den overvintrede, i Marv og 'Bark som Roden har indsuget. Heri ligger ogsaa en af de Grunde, hvorfor Blade ere et godt Gjød- ningsstof. Vi have nu undersøgt det levende, det døde og det affaldne Blad ; vi ville derefter kaste et Blik paa det saakaldte Bladskelet (Fig. 1, C, og Fig-. 6). Vi vide allerede, hvad det er; tænke vi os Dyrets Knokler paa én Gang gjøre Tjeneste som Blodkar (»Saftveie«) og som Afstivningsmidler, kunne vi forestille os til hvilken Nytte Blade- Fig'. 6. Forskjellige Træers Bladskeletter, aflagrede Reservenæring, under hvis Forbrug de nye Rødder ogsaa udvikles for snart efter at træde i aktiv Tjeneste. Vi kunne let overbevise os om, at Bladene om Eftoraaret indeholde en langt større Mængde faste Bestanddele (Aske- bestanddele) end om Foraaret, og at deres Livs- virksomhed staar i Forhold hertil. Naar Bladet tabes, giver det derfor Jorden en betydelig Mængde af de Stoffer tilbage, som i Aarets Løb ere bievne Planten tilførte, opløste i det Vand, nes Karstiænge eller Ribber ere. Mærkeligt nok gives der visse Træer, hos hvilke Ribbenættet i Bladpladen i 1 orm minder om hele Træets Kon- tur og Grenstilling, hvis vi ville tænke os det fladtrykt; dog er dette kun en ren Tilfældighed. Vi staa nu ved Slutningen af vor Under- søgelse af det affaldne Blad. Læseren kan af det ovenlor Fremsatte see, at der gives tilstrække- ligt Stof til Iagttagelse, og dog have vi maattet lade mange interessante Sider af Bladets Natur-