Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

787 KOLONIER OG ARBEIDSDELING HOS NOGLE LAVERE DYR. 788 til at angribe og forsvare sig ved Hjælp af saa- danne Neldeorganer. Forplantningen finder Sted ved Æg eller ved Knopskydning-. »Knopperne«, som kunne dannes overalt paa Dyret, undtagen paa Tentaklerne, staa i Begyndelsen i nøie Sammenhæng med Moderdyret, men Forbindelsen bliver efterliaanden svagere og svagere, indtil de endeligt ganske løsne sig og derefter føre et selvstændigt Liv. Under gunstige Veirforhold om Sommeren kan et eneste Hydra-Individ i Løbet af et Par Dage frembringe indtil fire saadanne Knopper, og- det hænder ikke saa ganske sjeldent, at en eller flere af disse danne nye Knopper forinden de have skilt sig fra Moderdyret. Hydraens Seiglivethed er aldeles forbausende og har allerede for længst været Gjenstand for interessante Undersøgelser af B. Jussieu og- for- nemmelig af Trembley, hvilken sidste Forfatter i Aaret 1744 udgav et særdeles fortjenstfuldt Arbeide*) over disse Dyr. Ved sine Forsøg kom han til de mest overraskende Resultater med Hensyn til Polypernes Livskraft, idet de over- levede næsten alle tænkelige Maader af Sønder- lemmelse. Naar han gjennemskar en saadan Polyp paa langs, saa opstod der et nyt Individ af hver Halvdel, og ved at dele den paa tværs fremkom der det samme Resultat. Skar han den tværs over i tre Stykker, behøvede Fod- eller Basalstykket og- Mellemstykket under gunstige Veirforhold kun 4—5 Dage for at udvikles hvert til et nyt Dyr, og Hovedstykket udviklede sig med endnu storre Hurtighed. Ja, det gik endog saa vidt, at man hakkede saadanne Ferskvands- polyper i de mindst mulige Stykker, og- af hver lille Del dannede der sig da et nyt Individ. Trembley foretog endvidere det besynderlige Ex- periment at krænge en Hydra om som naar man krænger en Handskefinger, og det var saa langt fra, at denne voldsomme Operation skadede Dyret, at dette tvært imod vedblev at fordøie sin Fode lige saa godt som tidligere, uagtet det nu maatte finde sig i, at den ydre Hud gjorde Tjeneste som Mave. Det er derfor ikke til at undre sig over, at Saar, som ere bibragte Ferskvandspolyperne, med Lethed holes, og at en afreven eller afbidt Tentakel eller andet Parti af Legemet hurtigt reproduceres. Kløver man saaledes en Hydra paa langs i en Mængde Flige, som hænge sammen ved Basis, saa varer det ikke længe, førend de paany ere voxede sammen. Man har endog- gjort den Erfaring, at Hoved og Krop af to forskjellige Individer kunne forenes til ét nyt Individ. Naar man af Havet optager Østersskaller eller andre med Skaller forsynede Bløddyr, vil man hyppigt bemærke, at der uden paa Skallen sidder en eller flere Organismer, som man ved en flygtig Betragtning anseer for en Plante med fin Forgrening, men som ved nærmere Eftersyn viser sig at være noget ganske Andet. Det er en saakaldet Sertularia, der liører til Straale- dyrenes store Afdeling og inden for denne til Goplepolypernes (Hydroidernes) Gruppe.**) I vore Have forekomme Sertularierne i stor Mængde, fast- siddende paa andre Dyr eller paa Tang, og’ to af Arterne, nemlig Sertularia abietina og *S*. cu- pressina vidne ved deres Navne om den Lighed, man har fundet mellem dem og visse Naaletræer. Til de almindeligst forekommende Arter hører Sertularia pumila, som hyppigt træffes paa Tang- arter, fortrinsvis paa Fucus serratus. Disse for- skjellige Sertularia-Arter afgive Exempler paa en saa kaldet Dyrekoloni, i hvilken mange Individer have forenet sig for at arbeide hen imod et fælles Formaal. See vi nu nærmere paa denne smukke lille Sertularia, der sidder fastheftet paa østersskallen, saa bemærke vi, at saavel Grenene som selve den kjedede Stamme eller Polypstok ere beklædte med et hornagtigt Lag. Dette sidste udvider sig paa begge Sider af Grenene til smaa bægerfor- mige Dannelser, hvori selve Dyrene sidde. Hvert enkelt af Dyrene er — saaledes som det vil sees af Fig. 3 —, forsynet med en Mund (w.), som er omgiven af Tentakler (/). Mundaabningen fører ind til en Krophule (Z»c), ganske saaledes som hos den oven for beskrevne Ferskvandspolyp. Krophylsteret, som omslutter hvert enkelt af de smaa Dyr, bestaar, lige som hos hin, af tvende Lag, et ydre, Ektodermen (ec), og et indre, En- dodermen (en). Ved at gjere et Længdesnit g’jennem Dyret opdager man endvidere, at dets Krophule fører ind til det fælles Hulrum, som strækker sig gjennern hele Grenen, og at der saaledes finder en Forbindelse Sted mellem hvert enkelt Dyr og alle dets Naboer. Stammen og Grenene lios en saadan Sertu- laria bestaa under Hornlaget af en kjødet Masse, *) »Mémoires pour servir å l’histoire d’un genre de Polypes d’eau douce å bras en forme de cornes.« Leyden 1744. 4to med 13 Tavler. O. A. **) En Afbildning af en saadan Sertularia findes i Afhandlingen: »Hvori bestaar Forskiellen mellem Dyr og Planter?« S. 448. Fig. 3. O. A.