Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
785 KOLONIER OG ARBEJDSDELING HOS NOGLE LAVERE DYR. 78G at der omkring Mundaabningen (m) findes en Krands af hule Fangarme eller Tentakler (/), som kunne trækkes ind. Den i Dyrets Indre værende Krophule tjener som Mave, idet de deri indbragte Næringsstoffer fordøies ved Hjælp af Væggene. Fordøjelsesprocessens Formaal er, som En- hver veed, at tilberede Blod eller den Nærings- vædske, som tjener til at opretholde Legemets forskjellige Dele. Hos de høiere Dyr tilberedes denne Vædske i Fordøjelseskanalen, gaar derefter gjennem de saakaldte Mælkekar, hvor den under- gaar yderligere Forandringer, og træder derefter Fig. 1. En Ferskvandspolyp (Hydra viridis). Forstørret. over i Blodmassen, som ved Hjælp af det be- vægende Organ, Hjertet, løber gjennem Aarene ud i alle Dele af Legemet. Hos Ferskvands- polypen gaar hele denne Proces for sig paa en langt simplere, men ikke desto mindre særdeles hensigtsvarende Maade derved, at Krophulens Vægge ere beklædte med Fimrehaar eller Cilier, ved hvis ensformigt bugtende Bevægelser Næringsvædsken sættes i Omlob. Dyrets overordenligt udviklede Evne til at udstrække og sammentrække Legemet har naturligvis ogsaa en ikke ringe Betydning i saa Henseende. For Ferskvandspolypens Tilværelse ere de oven nævnte Tentakler af største Vigtighed, thi det er med disse, at Dyret fanger sit Bytte, og for dette Formaal ere de byggede paa en ganske eiendoininelig- Maade. Indvendigt ere do hule, de kunne udstrækkes og trækkes ind og ere tæt besatte med saakaldte Nel de or ganer*), som, ordnede i smaa Grupper, findes i stor Mængde i Tentaklernes hele Længde; de optræde under to forskjellige Former, større og- mindre, men hos begge findes der udstrækkelige Spiraltraade. Den ene Slags af disse Neldeorganer ere ellip- tiske og forsynede med en enkelt Spiraltraad, do andre ere pæreformige, og naar Spiraltraaden er strakt ud, seer man ved dens Basis et saug-- formigt Organ, der lige som Traaden kan drages ind i selve Neldeblæren. Hydraerne, der ere overordenligt glubske Dyr, nære sig hovedsagelig af smaa Larver, Krebsdyr (Cyprider, Daphnider o. 1.) og Orme. Dersom et saadant Dyr kommer endog blot, i den svageste Berøring med Polypens Fangarme, slynges Neldetraadene med Lynets Fart ud af de nærmeste Neldeblærer. Byttet saares af det saug- formige Vedhæng og lam- mes eller dræbes hurtigt, idet der efter al Sandsyn- lighed trænger en stærk Gift fra Neldeorganet ind i Saarene. I første Øie- blik gjør det fangede Dyr heftig Modstand, men pludseligt ophører denne, og det lammede eller dræbte Dyr føres nu vær- geløst heu til Hydraens Mund for at siuges. Den Omstændighed, at der saa pludseligt indtræder en Lamhedstilstand hos Of- feret, hvilket man med Fig. 2. Længdesnit af en Fersk- vandspolyp. ec, Ektoderm; en. Endoderm; t. Tentakler; m, Mund; l>c, Krophule. De vorteformige Udkræng- ninger paa Figuren antyde Be- gyndelsen af nye Individers Fremkomst ved »Knopskyd- ning«. Lethed kan iagttage, naar man har saadanne Ferskvandspolyper i et Akva- rium, beviser, at der herved maa være en eller anden Gift, som spiller en væsenlig Rolle. Lig- nende Neldeorganer optræde forøvrigt hos ad- skillige andre lavere Dyr. navnlig hos saadanne, som staa i nærmere eller fjernere Slægtskabs- forhold til Hydraerne, f. Ex. hos »Vandmændene« (Brændevablerne), og Kystbeboerne saa vel ved vore Have som i Tropeegnene gjøre ofte nok ubehagelige Erfaringer angaaende disse Dyrs Evne *) Nærmere Oplysning om saadanne Organer S. 598—599. findes i Afhandlingen »Koraller og Koraldyr«. 0. A. 50