Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
785
KOLONIER OG ARBEJDSDELING HOS NOGLE LAVERE DYR.
78G
at der omkring Mundaabningen (m) findes en
Krands af hule Fangarme eller Tentakler (/),
som kunne trækkes ind. Den i Dyrets Indre
værende Krophule tjener som Mave, idet de deri
indbragte Næringsstoffer fordøies ved Hjælp af
Væggene.
Fordøjelsesprocessens Formaal er, som En-
hver veed, at tilberede Blod eller den Nærings-
vædske, som tjener til at opretholde Legemets
forskjellige Dele. Hos de høiere Dyr tilberedes
denne Vædske i Fordøjelseskanalen, gaar derefter
gjennem de saakaldte Mælkekar, hvor den under-
gaar yderligere Forandringer, og træder derefter
Fig. 1. En Ferskvandspolyp (Hydra viridis).
Forstørret.
over i Blodmassen, som ved Hjælp af det be-
vægende Organ, Hjertet, løber gjennem Aarene
ud i alle Dele af Legemet. Hos Ferskvands-
polypen gaar hele denne Proces for sig paa en
langt simplere, men ikke desto mindre særdeles
hensigtsvarende Maade derved, at Krophulens Vægge
ere beklædte med Fimrehaar eller Cilier, ved hvis
ensformigt bugtende Bevægelser Næringsvædsken
sættes i Omlob. Dyrets overordenligt udviklede
Evne til at udstrække og sammentrække Legemet
har naturligvis ogsaa en ikke ringe Betydning i
saa Henseende.
For Ferskvandspolypens Tilværelse ere de
oven nævnte Tentakler af største Vigtighed, thi
det er med disse, at Dyret fanger sit Bytte, og for
dette Formaal ere de byggede paa en ganske
eiendoininelig- Maade. Indvendigt ere do hule,
de kunne udstrækkes og trækkes ind og ere tæt
besatte med saakaldte Nel de or ganer*), som,
ordnede i smaa Grupper, findes i stor Mængde
i Tentaklernes hele Længde; de optræde under
to forskjellige Former, større og- mindre, men
hos begge findes der udstrækkelige Spiraltraade.
Den ene Slags af disse Neldeorganer ere ellip-
tiske og forsynede med en enkelt Spiraltraad,
do andre ere pæreformige, og naar Spiraltraaden
er strakt ud, seer man ved dens Basis et saug--
formigt Organ, der lige som Traaden kan drages
ind i selve Neldeblæren.
Hydraerne, der ere overordenligt glubske
Dyr, nære sig hovedsagelig af smaa Larver,
Krebsdyr (Cyprider, Daphnider o. 1.) og Orme.
Dersom et saadant Dyr kommer endog blot, i
den svageste Berøring med Polypens Fangarme,
slynges Neldetraadene
med Lynets Fart ud af
de nærmeste Neldeblærer.
Byttet saares af det saug-
formige Vedhæng og lam-
mes eller dræbes hurtigt,
idet der efter al Sandsyn-
lighed trænger en stærk
Gift fra Neldeorganet ind
i Saarene. I første Øie-
blik gjør det fangede
Dyr heftig Modstand, men
pludseligt ophører denne,
og det lammede eller
dræbte Dyr føres nu vær-
geløst heu til Hydraens
Mund for at siuges. Den
Omstændighed, at der saa
pludseligt indtræder en
Lamhedstilstand hos Of-
feret, hvilket man med
Fig. 2. Længdesnit af en Fersk-
vandspolyp. ec, Ektoderm; en.
Endoderm; t. Tentakler; m,
Mund; l>c, Krophule.
De vorteformige Udkræng-
ninger paa Figuren antyde Be-
gyndelsen af nye Individers
Fremkomst ved »Knopskyd-
ning«.
Lethed kan iagttage, naar
man har saadanne Ferskvandspolyper i et Akva-
rium, beviser, at der herved maa være en eller
anden Gift, som spiller en væsenlig Rolle. Lig-
nende Neldeorganer optræde forøvrigt hos ad-
skillige andre lavere Dyr. navnlig hos saadanne,
som staa i nærmere eller fjernere Slægtskabs-
forhold til Hydraerne, f. Ex. hos »Vandmændene«
(Brændevablerne), og Kystbeboerne saa vel ved
vore Have som i Tropeegnene gjøre ofte nok
ubehagelige Erfaringer angaaende disse Dyrs Evne
*) Nærmere Oplysning om saadanne Organer
S. 598—599.
findes i Afhandlingen »Koraller og Koraldyr«.
0. A.
50