Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

783 KOLONIER OG ARBEIDSDELING HOS NOGLE LAVERE DYR. 784 thematikerne have derfor anseet det for lovligt heraf at udlede og bevise en Del Sætninger, der vedroro Moleknierne og deres Bevægelse, som ikke kunne experimentalt bevises. Det er, for kun at nævne et enkelt Exempel, lykkedes at beregne Molekulernes Middelhastighed for for- skjellige Luftarter; ved Middelbarometerstand og O’ har man fundet for Ilt 4G1, lor Kvælstof 492 og for Brint 1844 Meter i Sekundet. Den foregaaende — vi frygte efter Fleres Mening noget torre — Fremstilling have vi med Flid givet, for at vore Læsere kunde faa et Begreb om Gangen i on strængt videnskabelig Undersøgelse. Forst er en Klasse Fænomener bleven undersøgt ad experimental Vei, og Lovene for disse bievne udledte. Derefter opstilles en Theori, ved hvilken alle hidtil bekjendte Fakta lade sig forklare, og endelig-t har man, ved at drage de med mathematisk Nodvendighed af denne Theori folgende Slutninger, vundet Kjend- skab til Forhold, der aldrig kunde udforskes ved Experiment. I det Tilfælde, vi lier have be- tragtet. have vi seet, hvorledes man med fuld- kommen Nøjagtighed liar kunnet bestemme den Hastighed, hvormed do saa kaldte Molekuler be- væge sig, Legemer der ere saa smaa, at Mil- lioner Gange Millioner rummes i en Kubikcenti- meter, og hvis Bevægelses Hurtighed overgaar selv det hurtigste Jernbanetogs. (Oversat af (hlin Christensen). KOLONIER OG ARBEIDSDELING HOS NOGLE LAVERE DYR. AF ANDREW WIL SON. (MED TILFØJELSER AF M. B. S WE DE RUS.) I) Blandt de mangfoldige interessante — om end for en flygtig Betragtning uanseelige Former af Dyreliv, hvoraf vore Grøfter, Damme og andre ferske Vande vrimle paa en varm Sommerdag, have de smaa Dyr, som kaldes Ann- polyper, Hydræ, i lioi Grad tildraget sig Natur- forskernes Opmærksomhed. Den Interesse, der knytter sig til disse Dyr, staar dog ikke i For- bindelse med noget ydre og let i Øine faldende Kjendemærke, thi Hydraerne kunne ikke gjore sig til af deres Størrelse; de opnaa i Regelen kun en Længde af omtrent en Fjerdedel Tomme, og en Hydra af den dobbelte Storrelse vilde kunne gjore Krav paa at betragtes som en Kæmpe. Der er altsaa for saa vidt ikke Meget, der minder om den mythologiske Hydra, som Herkules fældede ved den Lernæiske So. Forestiller man sig der- imod et lille cylindrisk Legeme af gron Farve, fæstet med den ene Ende til en eller anden Vandplante, og i den anden Ende forsynet med en af Tentakler omgiven Mundaabning, saa har man Billedet af en saadan Ferskvandspolyp (Fig. 1). Dyrets Legeme har, som allerede nævnt, en cylindrisk Form, og i Fig. 2 sees det, gjennem- skaaret paa langs. Man vil bemærke, at Kroppens Hud bestaar af to Lag — et ydre, Ektodermen (ec), og et indre, Endodormen ('’/») —og at åen omslutter et centralt Hulrum (Krophulen /><), samt