Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

781 LUFTEN OG LUFTARTERNE. 782 Den »mekaniske Gastheori« kan i faa Ord udtrykkes saaledes; Luftarternes aller mindste Dele, hvilke man benævner »Molekuler«, belinde sig uophørligt i en hurtig retlinjet Bevægelse; de støde derved uophørligt mod hverandre og mod Væggene i det Rum, hvori de befinde sig, og kastes tilbage fra disse som elastiske Boldte. Disse uophørlige Stød mod Karrets Vægge, dette uafbrudte Bombardement, er det Tryk, som Luften udover. For at indsee hvorledes et saadant Bombar- dement kan frembringe et uafbrudt Tryk, maa vi erindre os en Indretning, (ler har til Hensigt at vise livor haardt man kan slaa, og som ofte findes i offenlige Haver og Forlystelsessteder. Den bestaar af en Ambolt, der bæres af en kraftig Staalljeder. Slaar man med en Kølle paa Ambolten, trykkes Fjedren mere eller mindre nod, alt efter Slagets Styrke. Giver man ét eneste Slag er Nedtrykningen kun øieblikkelig; kunde derimod et rundeligt stort Antal Personer uafbrudt hamre paa Ambolten, saa vilde denne hele Tiden holde sig' nede, da Fjedren ikke kunde faa Tid til at rette sig ud mellem Slagene; saa- ledes vilde denne Række Stød virke som et uaf- brudt Tryk. Det udøvede Tryks Størrelse er Hg Middelstyrken af Slagene, multipliceret med Middeltallet af de Slag, der samme Tid trælle Stedet. Jo mere Slagenes Antal nærmer sig det uendelige, desto rigtigere bliver denne Middelbe- regning. Da Spørgsmaalet dreier sig om en Luftart begaar, man en lille Feil, der umuligt kan opdages, selv med det fineste Instrument, naar man siger, at, det Tryk, som en Luftart ud- over forbliver uforandret, naar dens Temperatur og det ydre Tryk ikke varierer. Det virkelige Tryk, som en Luftart udøver i et givet Oieblik, er saaledes sjeldent aldeles absolut ligt med Middeltrykket, men Afvigelserne i begge Retninger ere overordenlig smaa og vedvare kun i en saa uendeligt lille Brøkdel af et Sekund, at, ingen experimental Methode nogensinde turde være i Stand til at paavise disse Afvigelser. Medens Molekulerne fare fra den ene Side af Rummet til den anden, støde de uafbrudt mod hverandre, saaledes at deres Bevægelses Retnin- ger uophørligt forandres. Det er imidlertid al- deles ikke nødvendigt, at et Molekule paa sin Vei gjennem Karret eller Rummet støder sammen med noget andet Molekule, thi vi kunne antage, at Middelafstanden mellem Molekulerne er mang- foldige Gange større end deres egen Diameter. Dog- er det meget usandsynligt, at Molekulerne ikke skulde stode mod hinanden, naar vi betænke, at de ere til Stede i et uendeligt stort Antal, og at deres Bevægelse er uhyre hurtig. Endnu usand- synligere er det, at, et betydeligt Antal, f. Ex. Halvdelen af Molekulerne, samtidig! skulde be- væge sig i samme Retning og støde mod samme Væg, uden at de efter Tilbagekastningen skulde stode mod andre Molekuler. Dette er imidlertid ingen fysisk Umulighed. Hvad vilde vel Følgen blive, hvis virkeligt det halve Antal Molekuler i en Glasflaske flei mod den ene Side og den anden Halvdel samtidigt mod den anden Side uden at stede mod hin- anden? Stødet vilde blive saa umaadeligt kraf- tigt, at Flasken øieblikkeligt • vilde knuses i tu- sinde Stykker. Det behover ikke at tilføies, at noget Saadant under almindelige Forhold aldrig er indtruffet; men Grunden til, at det ikke sker, er alene den, at der er saa ringe Sandsynlighed for, at Molekulerne skulde bevæge sig paa den anførte Maade, at det nær- mest maa betegnes som en Umulighed. Dog findes der ikke nogen af Luftarternes egen Natur betinget Grund, der kan anføres mod et saadant Tilfælde. Denne Theori forklarer umiddelbart den Mariotteske Lov. Trykket i et Sekund staar nem- lig, som vi have seet, i direkte Forhold til Mid- delstyrken af Stødene, multipliceret med Antallet af disse i samme Tid. Fordoble vi Antallet af Molekuler ved at fordoble Luftmængden, saa for- andre vi ikke Stødenes Styrke, men vi fordoble deres Antal pr. Sekund. og derved ogsaa det nys- nævnte Produkt, d. v. s. vi fordoble Trykket. Men dette er just 'overensstemmende med den Mariotteske Lov, der i Forveien var fundet ved Experiment. Ogsaa Gay Lussacs Lov lader sig med Lethed forklare; Theorien beviser nemlig, at saa vel Temperaturen som Stødenes Middelstyrke paa samme Maade afhænge af Molekulernes Mid- delhastighed, idet begge ere proportionale med Kvadratet paa denne Middelhastighed. Altsaa forandres Stødenes Middelstyrke direkte med Temperaturen. Bringe vi altsaa Temperaturen til at stige, uden samtidigt at forandre Molekulernes Antal, (]. v. s. uden at forandre Luftmængden, saa frem- kalde vi en Trykforøgelse, der er proportional med Temperaturforøgelsen. Trykket var jo ligt Produktet af Stødenes Middelstyrke og deres Antal i Tidsenheden. Fordobles Middelstyrken, saa for- dobles Trykket. Men dette stemmer netop med Gay Lussacs Lov, der er bleven bevist ved Forsøg-. Den mekanisko Gastheori har været under- kastet experimental Prøve i flere andre Tilfælde, der ere for indviklede til her at kunne afhandles nærmere, og den tor nu ansees for bevist. Ma-