Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

779 LUFTEN OG LUFTARTERNE. 780 Fig. 3. Manometret. halve; bliver Trykket det Slutning var steget 3 Tommer, da vilde Luften være sammentrykket til sit halve Rumfang, for- udsat at Roret var helt igjennem lige vidt. Paa pen anden Side er Kvæg'solvsøilens Længde, d. v. s. den lodrette Af- stand mellem detsOver- flader, et Maal for det Tryk, der udøves paa den indespærrede Luft. Ved at iagttage hvor meget denne sam- mentrykkes ved for- skj elligt Tryk, har man fundet følgende Lov: ved uforandret Tem- peratur staar Rum- fanget af en given Mængde Luft i om- vendt Forhold til Tryk- ket (Mariottes Lov). Det vil altsaa sige, at naar Trykket for- dobles , formindskes Rumfanget til det tredobbelte, saa bli- ver Rumfanget en Trediedel af det oprindelige o. s. fr. Samme Lov gjælder ogsaa, naar Trykket formindskes, saaledes at Luftmængden udvider sig til det dobbelte, tredobbelte eller lirdobbelte, alt efter som Trykket bringes ned til det halve, Trediedelen eller Fjerdedelen. Det turde være overflødigt her at gjøre Rede for den Ændring, der maatte foretages i dot ovenfor beskrevne Forsøg for at kunne bevise dette. Det er en let forstaaelig Følge af den M;i- riotteske Lov, at Trykket fordobles, naar vi i Stedet tor at formindske Rumfanget fordoble Luftmængden i et givet Kar. Rankine har ud- trykt dette paa folg’ende Maade: Lad os tage et lufttomt Kar og deri indføre en vis Mængde 1. Ex. 1 Pd. Luft. Denne vil da udøve et vist Tryk mod Karrets Sider. Lader man nu end yder- ligere 1 Pd. Luft trænge ind, saa kommer denne til at udove et lige saa stort Tryk, som den vilde have udøvet, hvis der ikke i Forveien havde været Luft i Karret, altsaa maa nu Trykket blive fordoblet, eftersom naturligvis de to Pund tilsammen udøve dobbelt saa stort et Tryk som hver for sig. 1 et lukket Kar udover altsaa en vis Mængde af en Luftart samme Tryk, hvad enten den er tilstede alene eller sammen med større eller mindre Mængder af samme eller af forskjellige andre Luftarter. Det samlede Tryk bliver da lig med Summen af de enkelte Luftarters Tryk. Ved en Luftarts Tæthed forstaa vi den Luftmængde, der indeholdes i Rumfangsenheden eller som man ogsaa kan udtrykke det: Luft- mængden divideret med Rumfanget af det Kar, hvori den lindes. Vi kunne altsaa sige, at en bestemt Luftmængdes Tætlied forandres i samme Forhold som Trykket. Det er ogsaa let at indsee, at Trykforogelsen ved Formindskelsen af Rumfang- nødvendigvis følger deraf, at Rumfanget formindskes, naar Trykket foreges, thi nuar Ligevægt indtræder, maa Luftens ud ad gaaende Tryk være ligt med de ydre Kræfters ind ad gaaende. Do Resultater, hvortil vi nu ere komne, gjælde, som tidligere bemærket, ogsaa om Blan- dinger af forskjellige Luftarter. Bringe vi nem- lig- først et Pund af en Luftart ind i et Kar og senere et Pund af cn anden, saa udøve de hver for sig et Tryk mod Karrets Vægge, der er ligt dot Tryk, som enhver af dem vilde udøve, hvis den var tilstede alene, og hele Trykket bliver ligt Summen af de særskilte Luftarters Tryk. Luftarterne udvide sig ved Opvarmning. Gag Lussac har med Hensyn til dette Forhold fundet den mærkelige Lov, som bærer hans Navn og- som lyder saaledes: »Ved et hvilket som helst konstant Tryk or Rumfangsforøgelsen, for liver Grad Temperaturen stiger, altid ufor- anderlig' don samme og ens for alle Luftarter.« Rudberg i Upsala og- Regnault i Paris have ved særdeles omhyggelige Forsøg- fundet, at Luft- arterne ved en Temperaturforøgelse paa 100' udvide sig med 0,3665 af deres Rumfang. En Luftart, der ved O’ indtager et Rumfang' = 1, indtager altsaa ved 100 1 et Rumfang = 1,3665. Gay Lussacs Lov kan ogsaa udtrykkes paa følgende Maade: Er on Luftarts Rumfang- ufor- andret, voxer Trykket proportionalt med Tempe- raturen. Vi have hidtil kun omtalt en Del af de ved Experiment fundne Love, der vedrøre de luft- formige Legemer. I det Følgende gaa vi over til at beskrive den Theori, der den i senere Tid er bleven opstillet angaaende Luftarternes indre Beskaffenhed, og som ikke alene paa en simpel og naturlig' Maade forklarer de ad Erfaringens Vei opdagede Love, men ogsaa giver os Kund- skab om Forhold, der ikke lade sig bevise ved nogen experimental Undersøgelse. Naar nemlig en Theori, saaledes som i dette Tilfælde, for- klarer hvert enkelt af et stort Antal Fænomener og ikke modsiges af et eneste, saa ere vi beret- tigede til at betragte de Sætninger, der umiddel- bart følge af Theorien, som beviste, selv om deres Rigtighed ikke kan gocltgjores ved Ex- periment.