Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
777
LUFTEN OG
LUFTARTERNE
778
tilvejebringe Ligevægt maa lægge flere
paa den anden Vægtskaal. Disse Lodder
nøiagtigt Vægten af den Mængde Luft,
En Liter tør Luft
og 760 Millimeters Tryk 1,293
Luftens Vægtfylde eller Forholdet mellem
Sættes
hertil føl-
forekom-
vi i Forhold
almindeligst
de
Ilt
Kulilte
Kulsyre
’Chlor
er omtrent
derimod halvanden og
1,1056
0,9569
1,5290
3,4216
14 Gange
mod Trykket
ophorer. Vi
Luften, idet
Disse sam-
for at
Lodder
angive
der strømmer ind i Flasken,
veier ved 0°
Gram.
Vægten af et vist Rumfang Luft og samme Rum-
fang- Vand er kun 0,001293; altsaa er Vandet ca.
770 Gange saa vægtfyldigt som Luften.
Luftens Vægt == 1, faa
gende Vægtfylde for
niende Luftarter.
Alm. Luft l,oooo
Brint O,o693
Ammoniak 0,5<jg7
Kvælstof 0,9714
Vi see heraf, at Brinten
lettere, men Kulsyren
Chlor mere end tre Gange vægtfyldigere end den
atmosfæriske Luft.
Det er almindeligt bekjendt, at Luften er i
hoi Grad elastisk, d. v. s. at den lader sig sam-
mentrykke, udover en vis Modstand
og paany udvider sig, naar Trykket
benytte os af denne Egenskab hos
vi anvende Puder, fyldte med Luft,
inentrykkes mere eller mindre, alt efter den Per-
sons Vægt, der sætter sig paa dem, men antage
senere atter deres oprindelige Form. Denne
Luftens Spændkraft forøges ved Opvarmning,
hvilket man let overbeviser sig- 0111, naar man
tager en Oxeblære og tildels fylder den med
Luft; binder man den derpaa til og' lægger den
paa en varm Kakkelovn, vil den svulme op og
tilsidst springe, hvis Varmen stiger tilstrække-
ligt hoit.
Inden vi indlade os paa nærmere at under-
søge de Love, der ligge til Grund for det om-
talte Fænomen, maa vi gjore Rede for de væ-
senligste Forskelligheder mellem
Vædskor.
Bringe vi en ringe Mængde
stort Kar, samler den sig' i dets
er op ad til skarpt begrændset af en plan Flade.
Slipper man derimod 0111 end nok saa lidt af en
Luftart ind i et nok saa stort Kar, saa fylder
den altid hele Karret. Luften udbreder sig ens-
formigt deri, saa at der ikke paa noget som helst
Punkt i Karret findes mere Luft end paa et
andet.
Vi kunne derfor sige, at en Luftart er et
Legeme af en saadan Beskaffenhed, at det altid
fylder det Bum, hvori det lindes, hvor stort dette
ond maatte være. Med andre Ord: Luftarterne
stræbe at udvide sig i det Uendelige. Dette
gjælder og'saa, naar Rummet i Forveien er fyldt
Luftarter
og
et
og
Vædske i
nedre Del
med cn anden Luftart. Ogsaa i dettte Tilfælde
udbreder den sidst tilforto Luftart sig' i Rummet
og blandes ensformigt med den Luftart, der i
Forveien var tilstede, hvilket man let kan over-
bevise sig om, naar man i et sædvanligt luftfyldt
Rum aabner cn Gashane.
Have vi en med flere Trykmaalere forsynet
Luftpumpe (Fig. 2) og vi, efter at Luften er
Fig. 2. Luftpumpen.
pumpet ud, atter slippe lidt Luft ind, see vi, at
Kvægsølvet samtidigt stiger lige hoit i alle Tryk-
maalerne, hvilket beviser, at don indførte Luft
lun- fordelt sig ligeligt i hele Rummet under
Glasklokken.
Vi have anført at det Tryk, som en Luftart
udover, forøges, naar dens Rumfang formindskes.
Der opstaar nu det Spørg’smaal: i hvilket Forhold
staar Runifangsfonniiidskelsen til Trykket? Dette
Spørgsmaal er for længe siden bleven experi-
mentell besvaret af Bot/le og Mariotte, der uaf-
hængige af hinanden kom ti] samme Resultat.
For at kunne undersoge dette Forhold maa
man anvende et saakaldet Manometer (Fig. 3),
der bestaar af et overalt lige vidt U-formigt boiet
Glasrør, livis længste Gren op ad til er forsynet
med en Tragt, medens den korte kan afspærres
ved en Hane.
Efter at Hanen er aabnet, bringes lidt Kvæg-
sølv ned i den nederste boiede Del af Roret,
hvorved begge Grene afspærres fra hinanden.
Luften i don korte Gren er altsaa nu udsat for
samme Tryk som den ydre Luft. Lukker man
derpaa Hanen og helder Kvægsolv gjennem
Tragten i den længere Gren, vil det stige i den
kortere og' derved sammentrykke den deri inde-
sluttede Luft, og- dot er let at see, livor stor
Sammentrykningen er.
Var f. Ex. ved Forsøgets Begyndelse Af-
standen fra Kvægsølvets Overflade til Hanen 6
Tommer, og Kvægsølvet derefter ved Forsøgets