Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
777 LUFTEN OG LUFTARTERNE 778 tilvejebringe Ligevægt maa lægge flere paa den anden Vægtskaal. Disse Lodder nøiagtigt Vægten af den Mængde Luft, En Liter tør Luft og 760 Millimeters Tryk 1,293 Luftens Vægtfylde eller Forholdet mellem Sættes hertil føl- forekom- vi i Forhold almindeligst de Ilt Kulilte Kulsyre ’Chlor er omtrent derimod halvanden og 1,1056 0,9569 1,5290 3,4216 14 Gange mod Trykket ophorer. Vi Luften, idet Disse sam- for at Lodder angive der strømmer ind i Flasken, veier ved 0° Gram. Vægten af et vist Rumfang Luft og samme Rum- fang- Vand er kun 0,001293; altsaa er Vandet ca. 770 Gange saa vægtfyldigt som Luften. Luftens Vægt == 1, faa gende Vægtfylde for niende Luftarter. Alm. Luft l,oooo Brint O,o693 Ammoniak 0,5<jg7 Kvælstof 0,9714 Vi see heraf, at Brinten lettere, men Kulsyren Chlor mere end tre Gange vægtfyldigere end den atmosfæriske Luft. Det er almindeligt bekjendt, at Luften er i hoi Grad elastisk, d. v. s. at den lader sig sam- mentrykke, udover en vis Modstand og paany udvider sig, naar Trykket benytte os af denne Egenskab hos vi anvende Puder, fyldte med Luft, inentrykkes mere eller mindre, alt efter den Per- sons Vægt, der sætter sig paa dem, men antage senere atter deres oprindelige Form. Denne Luftens Spændkraft forøges ved Opvarmning, hvilket man let overbeviser sig- 0111, naar man tager en Oxeblære og tildels fylder den med Luft; binder man den derpaa til og' lægger den paa en varm Kakkelovn, vil den svulme op og tilsidst springe, hvis Varmen stiger tilstrække- ligt hoit. Inden vi indlade os paa nærmere at under- søge de Love, der ligge til Grund for det om- talte Fænomen, maa vi gjore Rede for de væ- senligste Forskelligheder mellem Vædskor. Bringe vi en ringe Mængde stort Kar, samler den sig' i dets er op ad til skarpt begrændset af en plan Flade. Slipper man derimod 0111 end nok saa lidt af en Luftart ind i et nok saa stort Kar, saa fylder den altid hele Karret. Luften udbreder sig ens- formigt deri, saa at der ikke paa noget som helst Punkt i Karret findes mere Luft end paa et andet. Vi kunne derfor sige, at en Luftart er et Legeme af en saadan Beskaffenhed, at det altid fylder det Bum, hvori det lindes, hvor stort dette ond maatte være. Med andre Ord: Luftarterne stræbe at udvide sig i det Uendelige. Dette gjælder og'saa, naar Rummet i Forveien er fyldt Luftarter og et og Vædske i nedre Del med cn anden Luftart. Ogsaa i dettte Tilfælde udbreder den sidst tilforto Luftart sig' i Rummet og blandes ensformigt med den Luftart, der i Forveien var tilstede, hvilket man let kan over- bevise sig om, naar man i et sædvanligt luftfyldt Rum aabner cn Gashane. Have vi en med flere Trykmaalere forsynet Luftpumpe (Fig. 2) og vi, efter at Luften er Fig. 2. Luftpumpen. pumpet ud, atter slippe lidt Luft ind, see vi, at Kvægsølvet samtidigt stiger lige hoit i alle Tryk- maalerne, hvilket beviser, at don indførte Luft lun- fordelt sig ligeligt i hele Rummet under Glasklokken. Vi have anført at det Tryk, som en Luftart udover, forøges, naar dens Rumfang formindskes. Der opstaar nu det Spørg’smaal: i hvilket Forhold staar Runifangsfonniiidskelsen til Trykket? Dette Spørgsmaal er for længe siden bleven experi- mentell besvaret af Bot/le og Mariotte, der uaf- hængige af hinanden kom ti] samme Resultat. For at kunne undersoge dette Forhold maa man anvende et saakaldet Manometer (Fig. 3), der bestaar af et overalt lige vidt U-formigt boiet Glasrør, livis længste Gren op ad til er forsynet med en Tragt, medens den korte kan afspærres ved en Hane. Efter at Hanen er aabnet, bringes lidt Kvæg- sølv ned i den nederste boiede Del af Roret, hvorved begge Grene afspærres fra hinanden. Luften i don korte Gren er altsaa nu udsat for samme Tryk som den ydre Luft. Lukker man derpaa Hanen og helder Kvægsolv gjennem Tragten i den længere Gren, vil det stige i den kortere og' derved sammentrykke den deri inde- sluttede Luft, og- dot er let at see, livor stor Sammentrykningen er. Var f. Ex. ved Forsøgets Begyndelse Af- standen fra Kvægsølvets Overflade til Hanen 6 Tommer, og Kvægsølvet derefter ved Forsøgets