Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

775 LUFTEN OG regnes blandt de bedste Fødemidler. Bouillon har neppe nogen egenlig Næringsværdi, men indeholder kun Kjodcts Salte, lidt Fedt, Lim og nogle kvælstofrige Stoffer, hvoriblandt Kreatin, der i kemisk Henseende er beslægtet med Kaf- feinet. Trods Bouillonens eller Kjødsuppens ubetydelige Næringsværdi ere dog- dens velgjo- LUFTARTERNE. 776 rende Virkninger ubestridelige, i Særdeleshed paa svage Personer, f. Ex. Rekonvalescenter. Sand- synligvis bero disse Virkninger netop paa Bouil- lonens Indhold af Kreatin. Rigtigheden af denne Formodning er dog endnu ikke bevist ved Forsøg. (Oversat af S. Mørk Hansen.) LUFTEN OG LUFTARTERNE. AF I. E. H. GORDON. Den daglige Erfaring lærer os ikke syn- derlig meget om Luftens Egenskaber. Imidlertid vide vi dog alle, at Luften, naar don er i hurtig Bevægelse, udover ot vist Tryk. Enhver, der liar moret sig med at smelde med en udpustet Papirspose, ved ogsaa, at Luften kan sammen- presses, og at den derved udover et Modtryk mod de Kræfter, der søge at sammentrykke den. Enhver ved ogsaa, at Luften udvider sig ved Opvarmning; i dot mindste vil Enhver, der har iagttaget, at den opvarmede Luft fra Ildstedet stiger op gjennem Skorstenen, ved en Smule Eftertanke finde, at dette skeer, fordi den varme Luft er mindre vægtfyldig’ end den kolde, d. v. s. at samme Mængde Luft indtager et større Rumfang i varm end i kold Tilstand. Vi skulle nu fæste Opmærksomheden lidt nær- mere paa disse Egenskaber hos Luften, vise en Del Fænomener, der staa i nærmere Forbindelse hermed, fremsætte Lovene for disse og’ til Slut- ning g'jore Rede for de almindelige Træk af den moderne »mekaniske Gastheori«, ved hvilken alle disse Fænomener og Egenskaber, som det synes, have faaet deres fuldstændige Forklaring. Vi behandle i det Følgende blot don atmosfæriske Luft, med hvilken det er lettest at experimen- tere. Forøvrigt gjælde de herved fundne Love ogsaa for alle andre Luftarter. Man kan ved et meget simpelt Forsøg (Fig. 1) vise, at Luften liar Tyngde. Man pumper nemlig Luften ud af en stor Flaske, der er for- synet med Hane. Efter at Hanen er lukket, Fig. 1. Forsøg, der viser Luftens Tyngde. stilles Flasken paa den ene Vægtskaal paa en nogenlunde fin Vægt og' veies nu ved Hjælp af Loddet, der anbringes paa den anden Vægtskaal. Aabnes nu Hanen, strømmer Luften ind i Flasken, og det viser sig da, at den Vægtskaal, paa hvilken Flasken er anbragt, synker, og at man