Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

773 OM MAD OG DRIKKE. 774 som muligt, maa Vandet først koges, hvorefter Kjødet lægges i. Derved stivner den forst ud- sivede æg’gehvidcholdige Saft og hindrer den ov- rige fra at komme ud, hvorfor det meste af Ægge- hviden bliver i Kjodet. Paa den anden Side er det klart, at man maa gaa frem paa en aldeles modsat Maade, naar det gjælder at tilberede Bouillon, i hvilket Tilfælde Æggehviden maa op- offres , for at man saa fuldstændigt som muligt kan udtrække af Kjødet Alt, som kan opløses ved Kogning. Saltning af Kjød er en daarlig Økonomi med Kjødets værdifulde Stoffer. Ved Saltningen udtrækkes nemlig Æggehvide, Salto og nogle andre Stoller, som sandsynligvis ogsaa have stor Værdi for Organismen. Der er nu tilbage at behandle don sidste Del af don Opgave, vi have sat os, nemlig vore Drikkevarer. Den naturligste og mest alminde- lige er Vand, hvoraf vi daglig1 behøve 2’ ,z2 Liter (2’/2 Potter). En stor Del af dette Vand ind- føres i Legemet med Maden, det ovrige maa indføres enten som rent Vand eller i Form af vandholdige Drikke. Beskaffenheden af det Vand, vi drikke, har stor Betydning for vort Velbefin- dende. Daarligt Drikkevand er uden Tvivl et af de mest virksomme Midler til at udsprede Syg1-, domme. Dette vigtige Spergsmaal har ogsaa foranlediget talrige og nwisommelige kemiske Undersøgelser; men alligevel har man endnu ikke fuldstændigt udfundet, hvorledes man ad viden- denskabelig Vei bedst skal prøve Drikkevandets Godhed. De Stoffer, som findes i Drikkevand og kunne være skadelige, ere fortrinsvis af organisk Oprindelse, Levninger af forraadnende Plante- og Dyrcstoller. I saadant Vand trives nemlig talrige, umaadeligt smaa Væsener og gjærings- virkende Svampearter, Bakterier, blandt hvilke der kan lindes Spirer til mange Sygdomme. Man har rigtignok en simpel og hurtig Metliodc til at prøve — skjøndt ikke paa en fuldstændigt tilfredsstillende Maade — om Vandet indeholder større eller mindre Mængder organiske Stoffer, mon Meget beror paa de organiske Stoffers Be- skaffenhed. Mange i Vand forekommende orga- niske Stoffer ere uden Tvivl aldeles uskadelige, andre derimod farlige, og det er vanskeligt ad kemisk Vci at afgjøre, hvilket Tilfælde der fore- ligger. I Drikkevand findes der næsten altid kvælstofholdige Stoffer, dels Salpeter dels Ammo- niak og dermed beslægtede organiske Stoffer. Salpeteret kan, naar dets Mængde ikke er syn- derlig stor, betragtes som( uskadeligt; men da det dannes ved Iltning af kvælstofholdige, orga- niske Stoller, der i Almindelighed maa antages at være farlige, liar man god Grund til at mis- tænke Vand, der indeholder lignende, ikke fuld- stændigt iltedo Stoffer. I Virkeligheden træffer man rigeligt Salpeter i Vand, der kommer fra Begravelsespladser, og saadant Vand bør man undgaa. Kunde man sikkert bestemme Mæng- den af ammoniakagtige, organiske Stoffer i Drikke- vandet, havde man uden Tvivl heri det bedste Middel til at bedømme Drikkevandets Godhed; men dette er desværre ikke Tilfældet. Af godt Drikkevand forlanges, at det skal være friskt (8—15 0 C.), indeholde Luftarter (25 til 50 Kubikcentimeter paa Literen og deraf 8 til 10 Procent Kulsyreluft), være klart og farve- lost. Grumset eller uklart Vand indeholder fint fordelt Ler og oftest organiske Stoffer, som kunne være skadelige. I gult eller grønagtigt Vand forekomme organiske Stoffer og- oftest levende Organismer, hvorfor det ikke hør bruges til Drikkevand. Vand med daarlig Smag, foraarsaget af Svovl- brinte eller raadnende Stoffer, bør naturligvis al- deles undgaaes, i Særdeleshed da Smag og Lugt turde være den most tilforladelige Prøve, vi for Øieblikket have. Af de forskjellige Slags Vand er Kildevand bedst; Regnvandet, som er dot Vand, der indeholder mindst Salte, er uanvende- ligt, fordi det indeholder ikke ubetydelige Mæng- der af organiske Stoffer, deriblandt mikroskopi- ske Gjæringsspirer. Ligeledes er Flodvandet of- test rigt paa organiske Stoffer og ligefrem far- ligt, naar Floderne eller Anerne flyde gjennem Byer eller tæt bebyggede Steder. Dette gjælder ogsaa om Vand fra Indsøer, der ere omgivne af beboede Steder. Af andre Drikke, som spille en Rolle i det dag- lige Liv, ville vi her kun omtale vore almindelige Paagydningsdrikke, Kaffe og1 The. Kaffen har kun meget ringe Betydning som Næringsstof, men ikke desto mindre er den ved Vanen eller Uvanen efter- haanden bleven et mere eller mindre nødvendigt Tilhæng til vore Maaltider. Dette hidrører fra Kaffens fysiologiske Virkninger, som bør tilskri- ves et kvælstoflioldigt Stof, der kaldes Kaffe in eller Theiu. Virkningen af dette Stof be- staar i en paaskyndet Hjertevirksomhed og liv- ligere Cirkulation, hvorved Følelsen af Træthed og ligeledes Trangen til Søvn formindskes. Per- soner, som skulle vaage, kunne derfor have Nytte af Kaffe, men som virkeligt Fødemiddel kan det umuligt betragtes, The, der mærkværdigt nok indeholder det samme virksomme Stof som Kaffe, har omtrent lignende Virkninger. I Chokolade findes et med Kaffein meget nært beslægtet Stof, Theobromin, men desuden andre særdeles vær- difulde Næringsstoffer, saa at Chokolade kan 49'