Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

797 GEYSERE. 798 bleve de opstigende Dampmasser, som lig vældige Skyer hævede sig op mod den klare, blaa Him- mel. I et Nu brod den uhyre Vandsøile af mere end. tyve Fod i Gjennemsnit op af Aabningen, og som en Bombe slyngedes dens øverste Del op i Luften tillige med en tyk Dampsky. Vand- massen hævede sig til en Høide af mindst 80 Fod og faldt derfra i mægtige Strømme tilbage i Bassinet. Tre Gange gjentog dette storartede Skuespil sig.« Høiden af Vandsøilen ved et saadant Ud- brud angives meget forskjelligt. Ældre Beret- ninger — fra omtrent et Aarhundrede tilbage i Tiden — tale om en Høide af 360'Fod, men senereReisende anslaa den kun ti] omtrent 100 Fod, og nøiagtige Maalinger fra den nyere Tid have bekræftet Rigtigheden af den sidste Angivelse. Efter at vi nu ere bievne bekjendte med Fænomenerne ved en Geysers Udbrud, vil det neppe være uden Interesse at søge at faa et lille Indblik i disse Fænomeners Natur. Det følger af sig selv, at vi herved maa tage Vandets Forhold ved Kogning som Udgangspunkt. Naar Vand koger, antager det elterhaanden Danipform. I Forbigaaende ville vi her rette en Misfor- staaelse, som man ikke saa sjeldent træffer paa angaaende denne Sag. Den almindelige Mening er, at de hvide Smaaskyer, som stødes ud af Tuden paa en Kjedel, ere Vanddampe, men dette er ikke Tilfældet. Selve Dampen er nemlig et usynligt Stof, som i visse Henseender har Egen- skaber tilfælles med Luftarter i Almindelighed; de hvide Skyer fra Kjedelen bestaa derimod af en Mængde smaa Vandpartikler, der dannes som Følge af Dampens Afkjøling og derved fremkaldte Fortætning ved Berøring med den forholdsvis kolde Luft. At det i Virkeligheden forholder sig saaledes, kan Enhver let overtyde sig om ved følgende simple Experiment. Man opvarmer en Kjedel med Vand, indtil dette kommer i Kog og Vanddampen træder ud af Tuden. Naar man da holder et tændt Lys eller en brændende Tænd- stik hen under Tudens Munding, vil man see hvorledes den saa kaldte Damp hurtigt forsvinder. Det følger jo af sig selv, at Dampen vedblivende strømmer ud af Tuden, men da den omgivende Luft opvarmes af den brændende Tændstik, bliver Dampen ikke fortættet, førend den kommer i Be- røring med den Luft, som paa Grund af Ai- standen ikke er bleven opvarmet af Ilden. Det samme Forhold kan man iagttage ved at bringe en lille Portion Vand til at koge i en Glas- beholder; hele Rummet oven over Vandet synes nemlig tomt, uagtet det er fyldt med Damp. Trods det mindre rigtige i Benævnelsen ville vi imidlertid bibeholde Udtrykket »Damp« for de hvide Skyer, som stige op fra en kogende Vand- masse, idet vi dog ikke glemme hvorledes For- holdet i Virkeligheden er. Naar Vand overgaar til Dampform, forøges dets Rumfang og det i den Grad, at Dampen indtager et Rum, som er 1620 Gange større end det, der opfyldtes af den Vandmasse, hvoraf Dampen er dannet, vel at mærke, dersom Kog- ningen finder Sted ved 100° C. og under al- mindeligt Lufttryk. Man kan let huske For- holdet, naar man udtrykker det ved, at der af 1 Kubiktomme Vand dannes -omtrent 1 Kubikfod Damp, og man kan let gjennem følgende simple Forsøg faa et Begreb om den store Forskjel mellem Vandets og Dampens Rumfang. I en omvendt Retort (Fig. 2) har man hældt lidt Vand, Fif. 2. Formindskelsen af Rumfang ved Dampens Fortætning. som man derefter opheder. Naar Vædsken er bragt fuldstændigt i Kog, er den øverste Del af Retorten (A; tillige med Retorthalsen fyldt med Damp. Ai'kjoler man derefter Vandet, fortættes Dampen, og Vandet fra Karret C stiger op i Retorten og fylder hele det Rum, som nylig op- toges af Dampen. Ved dennes Fortætning op- staar der nemlig et tomt Rum i Retorten, og den atmosfæriske Lufts Tryk presser Vandet fra Karret ind i RetorthaLsen. Som bekjendt er det netop denne Egenskab hos Vandet, at dets Vo- lumen forøges saa betydeligt ved dets Overgang til Danipform, der ligger til Grund for den be- vægende Kraft i Dampmaskiner, og som ligeledes spiller Hovedrollen ved Geyser-Fænomenerne. Den Første, som paa dette Grundlag søgte at forklare Geyser-Udbruddene, var G. Mackenzie, som i Aaret 1812 udgav et Arbeide over Island.