Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
799 GEYSERE. 800 Han tænkte sig, at Geyserrøret ved sin nederste Ende stod i Forbindelse med en underjordisk Hule gjennem en smal Kanal, som indmundede i Hulens nedre Del (Fig. 3). Vandet fra de øvre Jordlag samlede sig i Hulen, hvor det op- varmedes af de hede Vægge, saa at Hulens øverste Parti opfyldtes af Damp. Paa Grund af Varmen forøgedes Dampens Spændkraft, indtil den endeligt blev stor nok til at overvinde Vandets Modtryk og fortrænge Vandmassen i Røret. Eller ogsaa kunde Dampbobler trænge forbi Kanten af Hulen ved dens Forhindelseskanal og stige op i Røret, hvorved der inaatte fremkaldes en Hævning af Vandets Overflade. Naar Dampen da kom op i de hoiere liggende og koldere Vandlag, vilde den fortættes, og Vandet vilde da synke tilbage til sin forrige Høide. Paa denne Maade for- klaredes altsaa baade selve Eruptions-Fænomenet Fig. 3. Geyserrørets Forbindelse med en underjordisk Hule. og de fra Tid til anden stedfindende Hævninger og Sænkninger, som man iagttager lios en Del af Kilderne. Ved følgende Experiment kan man uden Vanskelighed tydeliggjore Fænomenets Gang. Man fylder en almindelig Glasretort med saa meget Vand, at det lukker for Halsen, naar Retorten vendes med denne opad (saaledes som i Fig. 4). og bringer derefter Vandet til at koge. Man vil da bemærke, at Vandet i Retortens Hals hæver sig, medens det samtidigt synker i selve Retorten. Derved bliver der altsaa en aaben Forbindelse mellem den egenlige Beholder og Roret (Halsen), og den indelukkede Damp kan nu slippe ud i Røret, hvor den stiger tilveirs. Paa denne Maade udjevnes Damptrykket, og Vandet synker tilbage. Naar man med en Prop lukker for Retortens Munding, kan man forhøie Damptrykket og- ved- blive dermed, indtil enhver Modstand til Slutning overvindes og Vandet slynges ud af Retorten, hvorved der altsaa i det Smaa foregaar Noget, som saa temmelig svarer til hvad der finder Sted ved en Geysers Udbrud. Denne Forklaring af Geyser-Fænomenet blev i lang Tid anseet for fuldstændigt fyldestgjørende og rigtig-, og der var i Virkeligheden heller ikke Moget væsenligt Punkt, som den stod i Strid med eller lod uopklaret. Ikke desto mindre har den for ikke mange Aar tilbage maattet vige Pladsen for en ny Forklaring, der er givet af den berømte tydske Kemiker Bunsen. Denne Videnskabsmand besøgte Store Geyser umiddel- bart før et Udbrud, og det lykkedes ham ved denne Leilighed at anstille en Række Observationer over Vandets Temperatur i forskjellige Dybder. Paa Grundlag af disse Iagttagelser opstillede han sin høist sindrige Theori, som senere ad experi- mental Vei bekræftedes af Professor Wiedemann, der paa Grundlag af Bunsens Forklaring kon- struerede en kunstig Geyser*). Vi skulle nu forsøge saa let fatteligt som muligt, at fremstille Bunsens Theori og de viden- skabelige Grunde, paa hvilke den hviler. Under almindelige Forhold koger rent Vand ved 100° C., naar man befinder sig i Høide med Havets Overflade, og- naar Vandet ikke er udsat for mere end Middel-Lufttryk. Selv om vi fyre nok saa stærkt under Vandbeholderen, ville vi *) Et lignende Apparat konstrueredes omtrent samtidigt af Professor Midler i Freiburg. O. A.