Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

____________ 801 ...... GEYSERE. .... 802 ikke kunne drive Vandets Temperatur op over de 100°, vel at mærke, saa længe Vandbeholderen er aaben. Ganske anderledes stiller Forholdet sig-, dersom man tillukker Karret og sorger for, at Dampen ikke kan slippe ud. Temperaturen vi] da vedblive at stige, og dersom Beholderen blot er tilstrækkeligt stærk, kan man tilvejebringe en Temperatur, som er betydeligt høiere end det almindelige Kogepunkt. Paa den anden Side ere vi i Stand til at faa Vandet til at koge ved en lavere Temperatur end 100°, navnlig naar vi formindske Lufttrykket paa Vædsken. Bringe vi saaledes Vandbeholderen i Forbindelse med en almindelig Luftpompe, ved Hjælp af hvilken vi fortynde Luften over Vandet, kunne vi endog bringe Vandet til at koge ved en Temperatur uf 0°. Som bekjendt ligger denne Forandring af Vandets Kogepunkt, alt efter det forskjellige Luft- Fig. 5. Kogning tilvejebragt ved Afkøling. tryk, til Grund for en af de Methoder, som man anvender ved Bestemmelser af Høidepunkter. Vi vide jo nemlig, at Lufttrykket aftager, jo hoiere man kommer til Veirs, og man har fundet, at for hver 950 Fod man kommer opad, synker Kogepunktet. 1°. Man behøver altsaa kun at iagttage den Temperatur, ved hvilken Vandet koger i et aabent Kar, for at kunne bestemme det paagjældende Steds Høide over Havets Over- flade. Paa Toppen af Mont blåne f. Ex. ligger Vandets Kogepunkt ved 85° og det vil saaledes der være umuligt at faa Vand af en høiere Varmegrad, med mindre man træffer særlige For- anstaltninger dertil. Ved et simpelt Experiment kunne vi vise Kogepunktets Afhængighed af Luf- tens Tryk. Man koger Vand i en Glasbeholder, propper denne til, medens Vandet er i Kog, og fjerner den derefter fra Ilden. Naar man da afkøler den Del af Beholderen, hvor Dampen be- finder sig, fortættes denne; derved bliver Trykket formindsket, og Vandet kommer atter i Kog. Foretage vi Experimentet saaledes som Fig. 5 antyder, og lægge vi oven paa den omvendte Flaske et Isstykke, saa blive vi Vidne til det forunderlige Fænomen, at Kogning fremkaldes ved Kulde. Selvfølgelig er Temperaturen af det Vand, som paa denne Maade kommer i Kog-, ikke nær 100°, men netop den, der svarer til det i Be- holderen herskende Lufttryk. Nedenstaaende lille Tabel angiver Kogepunktet for en Del forskjel- lige Steder. 16,210 ni in. 419,i 85,u 9,795 525,8 9O,o 7,670 571,5 92,2 6,989 586,7 92,8 4,399 645,i 95,6 2,048 703,6 97,8 1,010 721,4 98,9 448 746,8 99,5 0 760,o 100,o Dybde i 35 11524,o (=2 Atm. 121,o 79 3] » 137,2 /Tinnets 1,027 29 » 228,6 J Smelte- Ipunkt. 24,330 728 482,2 iBron- cens Smelte- punkt. Stedets Navn. Mont blåne.......... Quito............... Mexico.............. St. Gotthard......... Brian^on____________ Madrid............. Moskva______________ Wien............... Havets Overflade . . . Bunden af en alm. Sø . • » Store Geyser » » Adskill.artes.^ Brønde . . J » » det st. Ocean] ifølge Chal-1 lenger - Expe-1 ditionens I Maalninger ,J Største formodede Dybi i Oceanet........f 33,3601000 517,2 I Rød- ) glød- ' hede. I denne Tabel angive Tallene i den anden Kolonne Stedets Hoide over Havet eller Dybden under dets Overflade; i tredie Kolonne findes den for Stedet fundne Middel-Barometerstand, dog kun for saa vidt Stederne ligge høiere end Hav- fladen. For de Observations-Steder, som ligge dybere end Havets Overflade, ere Tallene be- regnede paa følgende Maade. Det er bekjendt, at Luften i Almindelighed udover et Tryk paa Jordoverfladen, svarende til Trykket af et Kvik- solvlag af 760 Millimeters eller 25,o Tommers Hoide. Da Kviksølvet er 13,g Gange tungere end Vandet, vil et 13,g Gange 760 Millimeter høit Vandlag udøve et lige saa stærkt Tryk som det nævnte Kviksølvlag. Befinder man sig f. Ex. paa Havbunden paa et Sted, hvor denne ligger 33,360 Fod under Overfladen, saa vil der paa dette Sted udøves Tryk af en Vandsøile, der har samme Høide, hvortil desuden maa lægges én 51