Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
803
GEYSERE.
804
Atmosfære, nemlig den, der trykker paa Hav-
fladen. Man behøver da blot at forandre Vand-
trykket til det tilsvarende Tryk i Barometerhoiden,
for ut erholde de i Kolonnen angivne Tal.
Vi ville nu forsøge at anvende disse Love
paa Geyserfænomenet og- henvise i dette Oiemed
til Fig-. G, som giver en skematisk Fremstilling
af et lodret Gjennemsnit af Storo-Geyseren, paa
Grundlag af en Række Temperatur-Iagttagelser i
forskjellige Dybder, samt til den tredie Kolonne af
hosstaaende Tabel, der angiver det for hvert enkelt
Observationssted beregnede Kogepunkt. Et Blik
altsaa Kogepunktet er lavere. Derved frem-
kommer der et Overskud af Varme, som kan
anvendes til Dannelsen af nye Danipmængder, og
da dette skeer med stor Heftighed, forøges Dam-
pens Udvidningskraft i høi Grad, saa at hele den
oven over liggende Vandmasse slynges ud af
Roret. Lad os for større Tydeligheds Skyld tage
et enkelt Exempel, idet vi gaa ud fra et Vandlag
af 46 Fods Dybde. Den iagttagne Temperatur
af Vandet i denne Dybde er 121°,7, men dersom
det nævnte Lag hævedes til kun 37 Fod, saa
vilde det med den Temperatur, hvoraf det var i
Fig. 6. Skematisk Fremstilling' af Store Geysers Gjennemsnit.
Dybde i Fod Maalt Tempe- ratur. Beregnet Koge- , punkt.
0 86°, 1 100°,0
18,5 91°,7 112°,8
27,7 99°, 4 116°,7
37,o 100°,6 121°,1
46,2 121°,7 126°, 1
55,4 124°,5 130°,0
68,8 126°, 1 135° 0
77,o 130°,0 137°,8
paa denne Tabel viser os, at Vandet i Geyserroret
intet Sted naaer op til den Temperatur, som
ifølge Beregning vilde udfordres til, at det under
det stedfindende Tryk skulde kunne komme i Kog.
Lud os nu forestille os, at Temperaturen paa et
givet Sted i Røret efterhaanden stiger til det,
for det samme Sted beregnede Kogepunkt. Naar
dette er naaet, begynder der at danne sig mægtige
Dampmasser, som hæve sig og skyde den oven
over liggende Vandsoile op ad. Herved kommer
altsaa et, Vandlag af høiere Temperatur op til
etsted i Roret, hvor Trykket er mindre, og- hvor
Besiddelse, befinde sig over det beregnede Koge-
punkt for 37 Fod, idet dette — saaledes som
Tabellen viser — er 121°,1. Der findes saaledes
Varme i Overskud, og en pludselig Dampudvik-
ling finder Sted, hvorved det oven over liggende
Vandlag skydes opad. Herved formindskes na-
turligvis Trykket paa de lavere liggende Vandlag',
hvilket atter har til Følge, at deres Kogepunkt
synker; nye Varmemængder frigjøres derved, og
Dampudviklingen tiltager, indtil endeligt hele
Vandsøilen slynges ml af Røret og vi faa. et
Udbrud. Det afkølede Vand falder for en stor