Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
803 GEYSERE. 804 Atmosfære, nemlig den, der trykker paa Hav- fladen. Man behøver da blot at forandre Vand- trykket til det tilsvarende Tryk i Barometerhoiden, for ut erholde de i Kolonnen angivne Tal. Vi ville nu forsøge at anvende disse Love paa Geyserfænomenet og- henvise i dette Oiemed til Fig-. G, som giver en skematisk Fremstilling af et lodret Gjennemsnit af Storo-Geyseren, paa Grundlag af en Række Temperatur-Iagttagelser i forskjellige Dybder, samt til den tredie Kolonne af hosstaaende Tabel, der angiver det for hvert enkelt Observationssted beregnede Kogepunkt. Et Blik altsaa Kogepunktet er lavere. Derved frem- kommer der et Overskud af Varme, som kan anvendes til Dannelsen af nye Danipmængder, og da dette skeer med stor Heftighed, forøges Dam- pens Udvidningskraft i høi Grad, saa at hele den oven over liggende Vandmasse slynges ud af Roret. Lad os for større Tydeligheds Skyld tage et enkelt Exempel, idet vi gaa ud fra et Vandlag af 46 Fods Dybde. Den iagttagne Temperatur af Vandet i denne Dybde er 121°,7, men dersom det nævnte Lag hævedes til kun 37 Fod, saa vilde det med den Temperatur, hvoraf det var i Fig. 6. Skematisk Fremstilling' af Store Geysers Gjennemsnit. Dybde i Fod Maalt Tempe- ratur. Beregnet Koge- , punkt. 0 86°, 1 100°,0 18,5 91°,7 112°,8 27,7 99°, 4 116°,7 37,o 100°,6 121°,1 46,2 121°,7 126°, 1 55,4 124°,5 130°,0 68,8 126°, 1 135° 0 77,o 130°,0 137°,8 paa denne Tabel viser os, at Vandet i Geyserroret intet Sted naaer op til den Temperatur, som ifølge Beregning vilde udfordres til, at det under det stedfindende Tryk skulde kunne komme i Kog. Lud os nu forestille os, at Temperaturen paa et givet Sted i Røret efterhaanden stiger til det, for det samme Sted beregnede Kogepunkt. Naar dette er naaet, begynder der at danne sig mægtige Dampmasser, som hæve sig og skyde den oven over liggende Vandsoile op ad. Herved kommer altsaa et, Vandlag af høiere Temperatur op til etsted i Roret, hvor Trykket er mindre, og- hvor Besiddelse, befinde sig over det beregnede Koge- punkt for 37 Fod, idet dette — saaledes som Tabellen viser — er 121°,1. Der findes saaledes Varme i Overskud, og en pludselig Dampudvik- ling finder Sted, hvorved det oven over liggende Vandlag skydes opad. Herved formindskes na- turligvis Trykket paa de lavere liggende Vandlag', hvilket atter har til Følge, at deres Kogepunkt synker; nye Varmemængder frigjøres derved, og Dampudviklingen tiltager, indtil endeligt hele Vandsøilen slynges ml af Røret og vi faa. et Udbrud. Det afkølede Vand falder for en stor