Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

825 OM SLÆGTSKABSFORHOLD I DYRERIGET. 826 desto mindre Intet til Hinder for, at to Gjen- stande paa én Gang kunne være baade homologe og analoge. Forinden vi gaa over til den nærmere Kedegjorelse for de Spørg-smaal, som vi have foresat os at belyse i denne Artikel, maa vi henlede Læsernes Opmærksomhed paa de i det Foregaaende benyttede Udtryk: »oprindeligt«, »væsenligt«, o. L.; naar vi nemlig sige, at to Gjenstande »oprindeligt« eller »væsenligt« ere dc samme, saa ligger deri tillige en stiltiende Indrømmelse af, at der dog lindes Forskjellighed saa vel i deres Bygning som med Hensyn til deres Opgaver. Kan man da nu spore nogen fælles Grund- form eller Grundplan, hvorefter Munden er bygget hos alle disse forskjøllig-e Insekter? Vi ville er- holde det sikkreste Svar paa dette Spørgsmål ved at undersøge og sammenligne de Dele, af hvilke Insekternes Mund bestaar. Som vor Undersøgelses første Gjenstand ville vi da vælge Munddelene hos en Bille og- en Græshoppe (Fig. 1, 2, 3). Aller forrest, foran selve Mundaabningeii, trælle vi en uparret O ver- læbe eller labrim (Fig. 1,1 og'Fig'. 3 d). Nær- mest bug- denne tinde vi to* forholdsvis store, haarde og kraftige Kjæber, de saa kaldte Kind- bakker olier mandibulæ (Fig'. 1, 2 og Fig. 3 b) Fig. 2. Munddelene af et Rovinsekt. Kig. 3 En Løbebille og dens Munddelt : d, Overlæben (labrum); b, Mandiblerne; c, Maxilierne; f, Underlæben (labium). Kig. 4. Munddelene af en Sommerfugl; m, Man- diblerne; mx, Maxilierne; 1, labruin; Ib, labium: lp, Labialpalperne (e, øinene). Vi kunne nu exempelvis anvende disse Sæt- ninger paa visse af Insekternes Legemsdele. Ingen af disse frembyder en saa rig Afvexling- i Henseende til Form og- Virkemaade som netop Munddelene. Hos Billerne træffe vi disse Byg- ningsdele uddannede til Bidning- og Tygning. Sommerfuglene benytte deres til dermed at op- suge Blomsternes Honning. Forskjellige Tæger gjennembore med deres eiendommeligt byggede Munddele andre Dyrs Hud, Bierne og Humlerne bruge deres paa omtrent samme Maade som Sommerfuglene, men den fungerer tillige som et Redskab, uden hvis Hjælp de ikke vilde kunne forfærdige deres vel bokjendte, kunstfærdige Boliger. en paa hver Side uf Mundaabniiigen. Paa den Rand af Kindbakken, som virker mod den til- svarende paa den anden Side af Munden, fore- kommer i Regelen skarpe, tandformige Frem- spring, som bidrage til en hurtigere Sønderdeling af Foden. Efter Mandiblerne folge de egenlige Kjæber eller maæillæ (Fig. 1,3 og Fig. 3 c), der ere mindre stærkt byggede; de bære en Slags Vedhæng, de saa kaldte Kjæbefolere eller Maxillarpalper, hvis Bestemmelse nær- mest er at tjene som Føleredskaber. Maxillerne ere anbragte lige som Mandiblerne, én paa liver Side af Munden, og de synes at have til Opgave dels at hjælpe til ved Fodens Sønderdeling, dels at holde den i passende Stilling, medens den