Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

827 OM SLÆGTSKABSFORHOLD I DYRERIGET. 828 tygges. Endeligt komme vi til den saa kaldte Underlæbe eller labium (Fig. 1,4 og Fig. 3 f), der lige som Overlæben ligger i Legemets Midt- linie og er uparret; i Virkeligheden er denne sidst nævnte Egenskab dog kun tilsyneladende, saa vel for Overlæbens som for Underlæbens Vedkommende, idet de begge, hver for sig, dannes af et Par sammenvoxede Munddele. Lige som paa Maxilierne træffe vi ogsaa paa Under- læben to loddede Føleredskaber, som man har benævnet Læbefølere eller La bia l pal per. Dette er Hovedtrækkene af Munddelenes Bygning' hos en Bille eller en Græshoppe. Kaste vi nu Blikket paa Munddelene af et Insekt, der med Hensyn til Levemaade afviger saa stærkt fra hine som f. Ex. en Sommerfugl (Fig. 4), saa forekommer det os ved første Oiekast, at de saa godt som slet ikke frembyde nogen Lig- hed med Billens eller Græshoppens. Vi maa imidlertid foretage en nærmere Undersøgelse, og vi ville da opdage, at der i Sommerfugle-Munden gjenfindes Dele, som fuldstændigt svare til dem, som vi traf hos Billen og Græshoppen. Vi finde saaledes ogsaa hos Sommerfuglen en Overlæbe (Fig. 4 1), som tydeligt nok svarer til Billens Overlæbe; men hvor ere Sommerfuglens Mandibler? Da dette Insekt lever af Plantesafter, har det ikke Brug for »Kjæber« eller overhovedet for Bideredskaber, og man kunde derfor fristes til at antage, at de nævnte Munddele ganske manglede her. Men Naturen har en forunderlig Tilbøie- lig'hed til at bibeholde de samme Organer hos indbyrdes nærstaaende Dyreformer. Vi kunne i Overensstemmelse hermed ogsaa virkeligt paavise et Par Mandibler (m) hos Sommerfuglen, om de end ere yderst smaa og uudviklede (rudimentære), saa at Dyret ikke kan have nogen — eller i alt Fald saa godt som ingen — Nytte af dem. Maxilierne (mx) eller de egenlige Kjæber mangle lige saa lidt hos Sommerfuglene, men vi maa naturlig-vis være forberedte paa at træffe dem i en meget forandret Skikkelse Hver af Maxilierne er hos Sommerfuglen udtrukket til en betydelig Længde, og- begge i Forening danne de et langt Kor, den saa kaldte »Spiraltunge«, med hvilken disse Insekter opsuge Blomsternes Hon- ningsaft. Ikke sjeldent er dette Rør lige saa langt som Sommerfuglens hele Legeme, og naar det ikke benyttes, ligger det helt sammenrullet i en Spiral. Ogsaa Kjæbepalper forekomme hos Sommerfuglene, men de ere kun af en ganske ringe Størrelse. Det Samme gjælder om Under- læben (Ib), men hvad derimod dennes Palper (lp) angaar, da opnaa do her en meget anseelig Størrelse. Billen og' Græshoppen vare forsynede med traadformige Labialpalper, men hos de fleste aacier, paa Fig. 5. Munddelene af en Bi. Sommerfugle ere de mere fladtrykte og beklædte med Børster. Vi have altsaa nu seet, at Sommerfuglen er i Besiddelse af alle de Munddele, som fore- komme hos Billen, og vi liave ved vor Under- søgelse overbevist os om, at i hvor vel der er adskillige Uligheder tilstede, ere do nævnte Byg- ningsdele dog væsenligt dannede efter én og samme Grundplan. Det er saaledes afgjort, at Billens Mund er »homolog« mod Sommerfug- lens eller, med andre Ord, at de i det Væsen lige ere byggede paa samme Maade, om de enkelte Dele end ere tillempede efter de paagjældende Dyrs vidt forskjellige Levemaade. Gaa vi nu videre i vor Undersøgelse inden for Insekternes store Afdeling, saa ville vi finde mange høist besynderlige den fæ]les Plan for Mund- delenesBygning er bleven mo- dificeret. Biens Mund (Fig. 5) k^n saaledes i visse Hen- seender siges at forene de Eiendommeligheder, som hver for sig ere charakteri- stiske for Billens og Som- merfuglens Munddele. Over- læben er let at gjenkjende, og. lieller ikke efter Man- diblerne (c) behøver man at søge længe; de ere, om end mindre og svagere end Billens, store og- kraftige i Forhold til de tilsvarende Dele hos Sommerfuglen. De ere derfor heller ikke som hos den sidstnævnte unyttige Redskaber, thi Bien har god Nytte af dem, naar den bygger sine Celler og- Ka- ger. Maxilierne (d) ere for- længede og- langt mindre kjæbeagtige end hos Billen, og deres Palper ere ubetydelige. Under- læben (a) er af alle Munddelene den, som har undergaaet den største Omdannelse; den er bleven lang og tungeformig, og det er netop den, der gjør Tjeneste, naar Bierne opsamle eller lige som opslikke Blomsternes Honning eller saa kaldte Nektar. Dens Palper (b) ere ligeledes vel udviklede, og de danne i Forening med Maxillerne et Organ til Beskyttelse for selve Underlæben eller »Tungen«. Vi have saaledes paany seet, at en Insekt-Mund, som tilsyneladende slet ikke frembod nogen Overensstemmelse med dem, vi tidligere have undersøgt, dog ved nær- mere Undersøgelse viser sig- kun at være en Tillemp- ningsform af den fælles Mund-Type hos Insekterne.